Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 6
indsigt i hele databaser/registre – bortset fra journalregistre – men der kan
kræves indsigt i enkelttilførsler eller dele i en database, der udgør en samling af
oplysninger, som hører naturligt sammen.
Den norske lov indeholder i lighed med den danske undtagelser, der omfatter
sagstyper. Således kan afgrænsningen af lovens anvendelsesområde til
ikke at omfatte sager, der behandles efter retsplejelovene, siges at udgøre en
undtagelse af bestemte typer af sager. Herudover kan bestemmelsen om, at dokumenter
i ansættelsessager – bortset fra ansøgerlister – er undtaget fra aktindsigt,
betragtes som en sådan undtagelse. Endvidere indeholder den norske lov
en bestemmelse, hvorefter man i en sag, der indeholder dokumenter, som kan
undtages efter § 6, kan undtage de resterende dokumenter i hele sagen, hvis de
vil give et åbenbart misvisende billede af sagen, og hvis offentlighed kan skade
samfundsmæssige eller private interesser.
Beskyttelsen af fortrolige oplysninger er meget lig i de to lande. Der er dog
nogle mindre forskelle:
Undtagelsesbestemmelserne i den norske lovs § 5 (interne dokumenter) og
§ 6 (undtagelse på grund af dokumentets indhold, f.eks. fordi det indeholder
oplysninger om lovovertrædelser) adskiller sig fra tilsvarende danske, idet de
giver mulighed for at undtage hele dokumenter og ikke blot de oplysninger, der
anses for beskyttelsesværdige. Adgangen til at undtage oplysninger om udenrigspolitiske
forhold er blevet begrænset i den nye norske lov.
Desuden er interne arbejdsdokumenter hos statslige myndigheder i den
norske lov undtaget fra aktindsigt i videre udstrækning end efter den danske
lov. Undtagelsen omfatter i Norge ikke alene dokumenter myndigheden selv
udarbejder, men dækker også brevveksling om sagsforberedelsen med eksterne
instanser, herunder sideordnede departementer og sagkyndige. I den nye norske
lov er adgangen til at undtage interne dokumenter fra aktindsigt gjort mere
restriktiv.
Herudover gælder der ikke – i de tilfælde, hvor hele dokumentet kan undtages
fra aktindsigt – en egentlig ekstraheringspligt som i Danmark. Retten til
at få faktuelle oplysninger udleveret beror i Norge hovedsageligt på meroffentlighed.
De almindelige tavshedspligtbestemmelser udgør efter den norske ordning
– til forskel fra den danske – en indskrænkning i retten til at meddele aktindsigt.
Den norske lov giver mulighed for at begrænse eller udsætte aktindsigt for
at undgå, at de udleverede dokumenter giver et misvisende billede af sagen.
Sådanne regler findes ikke i den danske lov.
176