Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 15
fentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., og ikke som Udenrigsministeriet havde gjort
med hjemmel i offentlighedslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Ombudsmanden fandt i den
forbindelse ikke, at det kunne føre til et andet resultat, at der ved indgåelse af en
ansættelseskontrakt med Danmarks Eksportråd om hvervet som eksportforberedelseskonsulent
ikke kunne siges at være tale en ”ansættelse” i traditionel forstand.
Om dette spørgsmål fremgik det således af sagen bl.a., at der var tale om
en tidsbegrænset ansættelse, at konsulenten skulle fakturere eksportrådet kvartalsvis
bagud, at konsulenten selv skulle afholde udgifterne til telefon, transport,
kontorhold mv., og at eksportrådet ikke kunne gøres ansvarlig for eventuelle erstatningskrav
som konsulenten måtte pådrage sig over for klienter i forbindelse
med rådgivning i henhold til kontrakten.
Der er dog også en grænse for, hvor bredt udtrykket ”ansættelse” kan fortolkes
eller anvendes. I FOB 1998, side 431, udtalte ombudsmanden således, at Udenrigsministeriets
sager om forflyttelse af ministeriets medarbejdere (udsendelse
til tjeneste på en udepost og sager om hjemkaldelse fra samme) ikke kunne sidestilles
med ansættelses- og forfremmelsessager, hvorfor undtagelsesbestemmelsen
ikke kunne finde anvendelse.
5.2.2. Bestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., omfatter ikke alene
ansættelser og forfremmelser af tjenestemænd, men også af personer, der ansættes
i henhold til kollektive overenskomster eller på andre vilkår, samt også
de tilfælde, hvor der er tale om en midlertidig ansættelse eller deltidsansættelse.
Ansættelsesformen er således i princippet uden betydning.
5.2.3. Det er en betingelse for at anvende undtagelsesbestemmelsen, at ansættelse
eller forfremmelse sker i det offentliges tjeneste.
5.2.3.1. Herved er det i første række forudsat, at bestemmelsen alene finder anvendelse
på ansættelses- og forfremmelsessager inden for den offentlige forvaltning.
I det omfang en sag vedrørende personers ansættelse eller forfremmelse
uden for den offentlige forvaltning gøres til genstand for administrativ
sagsbehandling hos en offentlig myndighed – f.eks. fordi et offentligt ejet selskab
eller lignende forelægger sagen for en forvaltningsmyndighed til godkendelse
eller gennemsyn – vil denne sag dermed være undergivet aktindsigt efter
offentlighedslovens almindelige regler.
I FOB 1998, side 117, har ombudsmanden udtalt, at offentlighedslovens § 2, stk. 2,
1. pkt., ikke finder anvendelse, hvor en udenlandsk myndighed eller organisation
463