Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 12
at myndigheden kan koncentrere sin sagsbehandling om de relevante dokumenter,
vil aktindsigtsbegæringen i almindelighed kunne behandles betydeligt
hurtigere.
Det må bl.a. på den baggrund forventes, at dialogen mellem myndigheden
og ansøgeren ofte vil føre til, at en oprindeligt uforholdsmæssig ressourcekrævende
aktindsigtsanmodning vil blive konkretiseret, således at ressourceproblemet
ikke længere foreligger, og således at anmodningen om aktindsigt kan
behandles med den fornødne hurtighed.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der stadig vil forekomme tilfælde,
hvor en sådan konkretisering ikke kan opnås. Ud fra hensynet til myndighedernes
ressourcer kan myndigheden – under de betingelser, der er nævnt ovenfor
– meddele afslag på at behandle anmodningen om aktindsigt.
Der kan dog være grund til at fremhæve, at meddelelse af afslag på aktindsigt
med henvisning til myndighedens ressourceforbrug er en mere ekstraordinær
undtagelse, der ikke udtrykkeligt er anerkendt i f.eks. Norge og Sverige.
Herudover skal det bemærkes, at et afslag med henvisning til ressourceforbruget
meget ofte ikke bør være den første reaktion på en anmodning om aktindsigt,
jf. også ovenfor, men myndigheden bør i første række indlede en dialog
med den aktindsigtssøgende.
8.5.3. Der vil foruden de tilfælde, der er nævnt under pkt. 8.5.2, kunne forekomme
tilfælde, hvor den uforholdsmæssige ressourcebelastning ikke skyldes
den enkelte aktindsigtsanmodning, men skyldes, at den samme ansøger – uden
at den pågældende har til hensigt at chikanere myndigheden – anmoder om
aktindsigt i den ene sag efter den anden hos en myndighed.
Det er kommissionens opfattelse, at det ikke forekommer rimeligt, at en
enkelt borgers løbende aktindsigtsanmodninger – i sager, hvor det er åbenbart,
at den pågældende ikke har nogen særlig interesse i aktindsigt – på denne måde
kontinuerligt kan lægge beslag på en stor del af en myndigheds ressourcer, og
der bør derfor være mulighed for i sådanne tilfælde at afslå aktindsigt, jf. lovudkastets
§ 9, stk. 2, nr. 1.
Kommissionen skal dog bemærke, at adgangen til at afslå løbende begæringer
om aktindsigt fra en bestemt borger, vil forudsætte, at den pågældende
gennem en periode har begæret aktindsigt i et betragteligt antal sager hos den
samme myndighed, og at det er åbenbart, at ansøgeren ikke har en sådan særlig
interesse i de sager, der søges aktindsigt i, at myndigheden løbende bør være
forpligtet til at anvende omfattende ressourcer på at behandle aktindsigtsanmodninger
fra den pågældende; jf. i den forbindelse også kapitel 14, pkt. 3.1.2,
401