Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 9
264
fællesskaber indenfor områder som trafik, bibliotek, plejehjem, museer, sundhed
og køkken.
2.5.3. Som nævnt under pkt. 2.5.1 gælder loven også for særlige forvaltningsmyndigheder.
Med dette udtryk sigtes navnlig til institutioner mv., der er oprettet
ved det offentliges foranstaltning eller er overgået til det offentlige ved
eller i henhold til lov.
Udgangspunktet for en institution mv., der er oprettet ved lov eller i henhold
til lov, vil være, at den anses for en del af den offentlige forvaltning. Dette
gælder uanset om institutionen er tillagt hel eller delvis retssubjektivitet, og
uanset om institutionen helt eller delvist råder over en formue, som er adskilt
fra institutionens offentlige midler.
Som eksempler på særlige forvaltningsmyndigheder, der er oprettet ved lov, kan
eksempelvis nævnes Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og DR. At de
nævnte forvaltningsmyndigheder er ”særlige” indebærer, at de ikke indgår i det
almindelige administrative hierarki, idet ledelsen af myndigheden typisk forestås
af en bestyrelse. I modsætning til, hvad der gælder for de almindelige forvaltningsmyndigheder,
har den pågældende minister ikke en instruktionsadgang
over for institutionen ud over de beføjelser, der er hjemlede i den lov, som ligger
til grund for myndighedens oprettelse, jf. Rapport om statslige aktieselskaber
– tilsyn, ansvar og styring (september 2003), side 62, der er afgivet af en tværministeriel
arbejdsgruppe.
Det nævnte udgangspunkt, hvorefter en institution mv., der er oprettet ved lov
eller i henhold til lov, anses for en del af den offentlige forvaltning, kan imidlertid
være fraveget ved, at det i lovgivningen udtrykkeligt er bestemt eller i forarbejderne
til loven klart forudsat, at den pågældende institution ikke skal være
en del af den offentlige forvaltning, f.eks. hvis hensigten med lovgivningen har
været at gennemføre en privatisering.
Der har for så vidt angår selvejende institutioner (og fonde), som er oprettet
ved lov eller i henhold til lov, udviklet sig en praksis, hvorefter der foretages
en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, om den pågældende
selvejende institution skal henregnes til den offentlige forvaltning, jf. Vogter,
side 66, og Gammeltoft-Hansen m.fl., side 101 ff., hvor der foretages en nærmere
gennemgang af praksis.
I den forbindelse kan der være grund til at nævne UfR 1998.1322 H. I denne sag
havde Københavns Kulturby Fond 96 – der var stiftet i 1991 af en række kom-