Betænkning om offentlighedsloven Bind 1 - Borger.dk

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 14
omhandlede særlige interesse i aktindsigt – og hvor der derfor normalt ikke
vil kunne meddeles afslag på aktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug – vil være redaktører og redaktionelle medarbejdere ved
skrifter omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, ved radio- og fjernsynsforetagender
omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, og ved massemedier omfattet
af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven. Udtrykket ”redaktører og redaktionelle
medarbejdere” omfatter først og fremmest de fastansatte redaktionelle medarbejdere,
jf. betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar side 278.
Om freelancejournalister bemærkes, at de også kan anses for omfattet af
den nævnte personkreds, hvis de i det enkelte tilfælde kan dokumentere, at arbejdet
udføres for et massemedium omfattet af medieansvarslovens § 1, således
at der er en ansvarshavende redaktør for arbejdet, jf. herved betænkning nr.
1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen side 54 f.
Det er kommissionens opfattelse, at der ikke kan stilles samme, forholdsvis
vidtgående krav til den offentlige forvaltnings ressourceforbrug uden for de
tilfælde, hvor der er tale om aktindsigt i traditionel forstand. Uden for disse
tilfælde kan det offentliges ressourceforbrug i videre udstrækning begrunde,
at retten til aktindsigt ikke udvides. Det anførte kan være relevant i forbindelse
med overvejelser om i offentlighedsloven at indføre en ret for offentligheden til
at kræve, at den offentlige forvaltning foretager en sammenstilling af oplysninger
eller udarbejder en databeskrivelse, jf. nærmere herom kapitel 11, pkt. 4.3 og
pkt. 4.4, samt lovudkastets §§ 11-12.
3.2. Udformningen og affattelsen af undtagelsesbestemmelserne mv.
3.2.1. Lovtekniske synspunkter
I forbindelse med vurderingen af, hvilke beskyttelsesinteresser der kan begrunde
begrænsninger i offentlighedsprincippet, kan der være grund til også
at behandle det mere teoretiske, lovtekniske spørgsmål om, hvorledes undtagelsesbestemmelserne
skal udformes. Undtagelsesbestemmelserne kan således
tænkes udformet efter ét af to principper, der kan betegnes som henholdsvis
”standardprincippet” og ”opregningsprincippet”.
Efter ”standardprincippet” udformes undtagelsesbestemmelserne ved, at
det blot generelt angives, hvilke hensyn der kan berettige et afslag på aktindsigt,
og det overlades således til den offentlige forvaltning – på grundlag af et skøn
– at udfylde ”standarden” i det konkrete tilfælde. Dette kan f.eks. bestå i, at det
i bestemmelsen angives, at et dokument kan undtages fra aktindsigt af hensyn
436