KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

10 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK • Seksualitet og reproduktiv sundhed: Temaerne indenfor intimsfæren er også vokset i omfang i de senere år. Der er dog en tendens til at holde viden og indsatser på holdningsbearbejdelse, statistiske sammenligninger og oplysningsvirksomhed. Der savnes et seriøst kvalitativt indblik i kvindernes egen verden – og i de mange kulturer, normer, værdier og traditioner, der er både i og imellem de etniske minoritetsgrupper. • Foreningsliv: På dette område kunne det være interessant at undersøge foreningskulturens egen betydning for succesen med at tiltrække og fastholde de etniske minoriteter. Ligeledes savnes der viden om foreningernes evne til at tiltrække unge med etnisk minoritetsbaggrund. • Kønsligestilling: Det har været meget tydeligt i kortlægningsarbejdet, at få kilder og endnu færre indsatser har eksplicit fokus på kønsligestilling, og der savnes derfor et skarpere og mere direkte fokus herpå. 1.7 BEST PRACTICE PÅ <strong>KØNSLIGESTILLING</strong>SOMRÅDET Best practice er betegnelsen for en gennemprøvet og systematisk praksis, som er baseret på erfaringer fra en bred vifte af indsatser, og som har vist sig bæredygtig, holdbar og anvendelig. Best practice er på den ene side en målelig størrelse, som gør det muligt at vurdere, hvad en indsats konkret betyder for dens brugere og deltagere. Men samtidig må praksis også tilpasses den kulturelle og sociale kontekst, og dermed de metoder, normer og resultater, som vi i Danmark i dag prioriterer og værdsætter i forhold til kønsligestilling. Projekter, som repræsenterer best practice på ligestillingsområdet, er først og fremmest kendetegnet ved at være ligestillingsfremmende og/eller ligestillingsforberedende/ligestillingsmuliggørende i forhold til beskæftigelse, foreningsliv og familie. I denne rapport er derudover opstillet en række kriterier til vurdering af best practice. Disse kriterier er for det første en række generelle, oversættelige kriterier i form af organisatoriske rammer for indsatserne (struktur, bemanding og samarbejdsrelationer, der understøtter indsatsens formål), anvendte metoder (afprøvede tilgange og redskaber med fokus på anvendelighed, erfaringsgrundlag, omstillingsevne), kendskab til og sensitivitet i forhold til målgruppen, realiserbare succeskriterier og målsætninger samt reelt opnåede effekter internt i forhold til målgruppen og eksternt i forhold til samfundet. For det andet er opstillet en række kontekstuelle kriterier til udvælgelse af cases: Tematisk spredning samt spredning i typer af opdragsgiver, geografisk og demografisk spredning, størrelsen af indsatsen, samt at forskellige målgrupper indenfor gruppen af etniske minoritetskvinder er repræsenteret i projekterne. På baggrund af disse kriterier er udvalgt 10 projekter som repræsentanter for best practice: Fire på familieområdet, tre på beskæftigelsesområdet og tre på foreningsområdet. Sammen med den viden, der er indsamlet gennem kortlægningen, udgør de 10 best practice projekter grundlaget i en analyse af, hvilke metoder, redskaber, effekter og forankringsstrategier, der kan siges at være betegnende for best practice i forhold til kønsligestilling blandt etniske minoriteter.
11 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK De udvalgte projekter er: Familieområdet: Projekt Bydelsmødre, Rettighedskampagnen under Ligestillingsafdelingen, Foreningen mod Pigeomskæring og Legestuen Nylandshuset i Silkeborg. Beskæftigelsesområdet: KVINFOs mentornetværk, Place de Bleu - Socialøkonomisk virksomhed og Vi læser avisen sammen, Vollsmose Bibliotek under Odense Centralbibliotek. Foreningsområdet: Kvindehuset i Århus, FUNK - Foreningen for Unge Nydanske Kvinder og Mor-dattersvømning i Lyngby. Disse projekter og indsatser er udvalgte eksempler på best practice på området for kønsligestilling blandt etniske minoriteter forstået således, at de på forskellige måder, i forskellige kontekster og med forskellige metoder formår at skabe forandring og udvikling og dermed fremme og muliggøre kønsligestilling blandt etniske minoriteter i Danmark. 1.8 STATUS OG UDFORDRINGER De sidste mange års fokus på de etniske minoritetskvinders særlige problemstillinger og barrierer og på deres position i familierne og i samfundet har imødekommet et enormt behov for en ekstra indsats på området og har skabt en samfundsmæssig opmærksomhed på en udsat gruppe i det danske samfund. I forlængelse heraf er der på en række områder sket en positiv udvikling, der dog også kan have bagsider eller slagsider: • Uddannelse og beskæftigelse: Der er særligt sket en positiv udvikling i forhold til unge kvinders uddannelsesmønstre, en udvikling, som forældrene og det bredere familienetværk i stigende grad bakker op omkring. En udfordring i forhold til kønsligestillingen kan være, at de samme familiekrav og -forventninger, der tidligere hindrede pigerne i at påbegynde en uddannelse nu i stedet kan lægge begrænsninger i forhold til arbejde og karriere efter endt uddannelse. Nyere undersøgelser tyder dog på, at uddannelse i høj grad er medvirkende til at udligne kønsforskellen i beskæftigelsesgraden blandt etniske minoriteter. • Vold: Der er ligeledes sket en positiv udvikling i forhold til at tage hul på en kontroversiel problemstilling om vold i familier med anden etnisk baggrund. Efter at krisecentrene i mange år har meldt om et meget højt antal henvendelser fra kvinder med anden etnisk baggrund, er der senere kommet to handlingsplaner fra regeringen omkring vold mod kvinder og i nære relationer, ligesom der er igangsat flere kampagner og forskningsprojekter. Også store organisationer som LOKK har igangsat aktiviteter og har prioriteret området højt med en vifte af tilbud til både unge og forældre. • Bryde isolationen: Der er sat mange indsatser i værk for at få viden om og målrette indsatser til isolerede kvinder med anden etnisk baggrund. Netværk er blevet et nøgleord i praktisk taget samtlige tiltag, der involverer denne målgruppe. Den positive udvikling i den netværksskabende indsats har dog primært været rettet mod en særlig del af de udsatte kvinder, nemlig ’de muslimske kvinder’. • Sprog og samfundsforståelse: Endnu en positiv udvikling har været den massive indsats i forhold til sprog- og samfundskundskaber, der efterhånden er en integreret del af alle helhedsorienterede indsatser.
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 9: 9 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 61 and 62:
61 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?