KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

106 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Nylandshuset: Samarbejde på tværs skaber forandring At blive kaldt til trivselssamtale i sit barns vuggestue er for mange etnisk danske forældre en del af det at have børn, men det kan være en frygtindgydende oplevelse for en mor, hvis hun tror, at pædagogerne vil tage barnet fra hende. Nye børn, fremmede pædagoger og et sprog, man måske ikke forstår til fulde, er noget af en mundfuld at sluge. Nylandshuset i Silkeborg har udviklet en model, der med stor succes mindsker ængstelsen og samtidigt opkvalificerer mødrenes kendskab til det danske samfund - og derved øger deres chancer for at gebærde sig succesfuldt heri. Mens mødrene modtager f.eks. sprogundervisning, bliver børnene passet af pædagoger i lokaler tæt på. Således vænner både børn og forældre sig gradvist til den danske institutionsverden. Sideløbende hermed finder et tæt tværfagligt samarbejde sted mellem familiens forskellige offentlige kontaktflader. Tilsammen er f.eks. sundhedsplejersker, sagsbehandlere, sprogskolelærere og pædagoger i stand til at tegne et nuanceret billede af familiens behov, der muliggør en målrettet indsats tilpasset det enkelte barn og familie. Den helhedsorienterede tilgang, som projektet anvender, virker! Kvinderne, som deltager i projektet, opnår et stort indblik i det danske samfund – både hvad angår tilbuddene til deres børn samt deres egne rettigheder og pligter og har medført at nogle kvinder er blevet motiveret for at starte uddannelse. De bliver stærke af at deltage og deres styrkede position fremmer en mere ligelig rollefordeling i hjemmene. Med denne opskrift har Nylandshuset opnået det ypperste for projekter med udsatte målgrupper: nemlig at have identificeret et problem, adresseret det gennem et aktivt tiltag, imødekommet behovet og med tiden gjort sig selv overflødig for gruppen af kvinder med anden etnisk baggrund i Silkeborg.
107 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK KAPITEL 11: BEST PRACTICE - FORANKRING 11.1 OM FORANKRING Forankring henviser til sikring af indsatsers resultater og effekter på kort og på lang sigt. I forhold til denne rapports fokus på kønsligestilling vil det sige, hvordan resultater f.eks. i form af kvindernes øgede ligeværd, viden om rettigheder og lige muligheder for udfoldelse og deltagelse fastholder efterfølgende indsatsen. Det handler dog om mere end bare resultaters forankring, men også om den opsamlede proceserfaring, metoder og viden om feltet. Formålet med forankring er selvsagt, at erfaringer, viden og investeringer skal leve videre og ikke gå tabt efter indsatsens udløb. Der er både faglige og økonomiske grunde til at undgå at skulle starte forfra igen og igen. Samlet set kan man tale om forankring som: • Fastholdelse af erfaringer med problemstilling • Fastholdelse af erfaringer med målgruppe • Fastholdelse af erfaringer med metoder • Fastholdelse af resultater Når man taler forankring bliver man nødt til at se på tidsperspektivet: Forankring handler ikke nødvendigvis om, at et midlertidigt projekt gøres til en permanent foranstaltning. For det første viser den generelle udvikling indenfor de socialpolitiske områder, at få, om nogen overhovedet, tiltag kan regnes for permanente. Skiftende økonomiske betingelser og prioriteringer ændrer landskabet for indsatser hele tiden. For det andet kan forankringsformen være en anden end en egentlig videreførelse af det oprindelige projekt. Det kan være, at dele af projektet som metoder, medarbejdere, viden eller andet, eksporteres til en anden sammenhæng. Man kan for klarheds skyld tale om en intern forankring, hvor selve indsatsen eller projektet videreføres og får en blivende status, eller om en ekstern forankring, hvor projektet som helhed eller elementer heraf overføres til andre regi eller aktører. En anden del af forankringens tidsperspektiv handler om den oprindelige indsats eller projekts varighed og levetid. Alt andet lige er det mere vanskeligt at forankre et meget kortvarigt projekt, idet soliditeten af afprøvede metoder og initiativer og opnåelse af resultater i sagens natur vil være mere begrænset. Samtidig er der et stort behov for, at netop de kortvarige indsatser tøjres og fastholdes efterfølgende, for at have mere end en øjeblikkelig og aftagende effekt. Der må altså på den ene side tages hensyn til, at kortvarige indsatser kan have begrænset forankringspotentiale, men på den anden side, at de har et så meget desto større forankringsbehov. 11.1.1 Forankringsformer Som antydet er der altså forskellige måder at forankre på. Man kan skelne mellem tre overordnede former: • Institutionel forankring: Hvor en indsats eller et projekts resultater forankres i en eksisterende og blivende institution. Det kan f.eks. være en kommune, en forening, en organisation m.v. Igen kan dette både være en intern forankring, hvor en midlertidig indsats konverteres til en blivende eller ekstern, hvor den lægges ind i et andet institutionelt regi.
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56: 55 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 105: 105 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 157 and 158:
157 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?