KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

36 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK KAPITEL 4 – VIDEN OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Dette kapitel præsenterer et overblik over ligestillingslitteratur og – indsatser i forhold til etniske minoritetskvinders beskæftigelse. Beskæftigelse dækker her over uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet og temaer relateret hertil f.eks. i forhold til helbred, økonomi og personlige og kulturelle barriere, der er særlige for kvinder. Den første del af kapitlet omhandler eksisterende viden og kilder, mens anden del omhandler projekter og indsatser iværksat i forhold til at fremme ligestilling på beskæftigelsesområdet. 4.1 EKSISTERENDE LITTERATUR OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Litteraturen på beskæftigelsesområdet er oftest fokus på enten arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet. I forhold til arbejdsmarkedet behandles typisk problematikker omkring indvandrere og flygtninge, altså den ældre del af den etniske minoritetsgruppe, hvorimod den yngre gruppe af efterkommere eller indvandrere/flygtninge, der er kommet til Danmark som børn, behandles i afsnit om uddannelse. En generel konklusion i litteraturen er, at indvandrere og deres efterkommere har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end den samlede befolkning, samt at de unge med anden etnisk baggrund stadig er bagud i uddannelse, selv om det går fremad. Især etniske minoritetskvinder har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorimod de unge etniske minoritetspiger har overhalet drengene på uddannelsesområdet. Således møder mændene tilsyneladende de største barrierer i uddannelsessystemet, mens kvinderne møder de største barrierer på arbejdsmarkedet. 79 De primære kilder til viden på beskæftigelsesområdet er konsulent- og forskningsundersøgelser, evalueringer, best practice-analyser, handleplaner, strategier (f.eks. kommunale), nationale og internationale undersøgelser, artikler, personlige beretninger og universitetsopgaver (specialer, Ph.d.). Især på arbejdsmarkedsområdet forefindes mange evalueringer af forskellige offentlige, private og selvejende projekter og indsatser. På uddannelsesområdet er der skrevet meget i forbindelse med den internationale undersøgelse PISA- testen. 4.1.1 Barrierer i forhold til arbejdsmarkedet Generelt har kvinder (etniske såvel som danske) og etniske minoriteter af begge køn en lavere beskæftigelsesfrekvens, hvorfor kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er dobbelt udsatte. Undersøgelser viser, at blandt de 20-54-årige er 40-55 % af indvandrerkvinderne med i arbejdsstyrken, mod 80-90 % af de danske kvinder. Til sammenligning er 57-66 % af indvandrermændene en del af arbejdsstyrken. Der optegnes mange forklaringer på, hvorfor indvandrere har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De hyppigst fremhævede barrierer er generelle for etniske minoriteters udsathed på arbejdsmarkedet på tværs af køn, det drejer sig bl.a. om migrationsforhold, uddannelsesmæssig baggrund, danskkundskaber, manglende 79 Dahl & Jakobsen 2005
37 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK erhvervserfaring i Danmark, manglende netværk, dårligt helbred m.m. Specifikt for kvinderne er de traditionelle, patriarkalske kønsrollemønstre, der betyder kvinden har det primære ansvar for hjem og børn, mens manden typisk har hovedansvaret for forsørgelse og for de mere udadvendte aktiviteter. Hertil peger litteraturen på, at familieforhold og det at have små børn kan gøre kvinden særligt udsat. 80 4.1.2 Barrierer i forhold til uddannelse Køn er tilsyneladende en kraftigere sorteringsmekanisme end etnicitet, når det gælder uddannelse - og tilknytning til arbejdsmarkedet. Kønsforskellene er for eksempel meget markante, når man ser på de unges valg af ungdomsuddannelse. Blandt de 16-19-årige er der langt flere kvinder end mænd, der går i gymnasiet. Omvendt er der flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne, men frafaldet er stort. Statistikken viser således, at de kvindelige efterkommere klarer sig bedre i uddannelsessystemet end de mandlige efterkommere, så godt at de i dag næsten ligger på niveau med de etnisk danske kvinder. Alligevel er perioden efter endt uddannelse til det første job længere for de kvindelige efterkommere end for de mandlige 81 . For nogle kvinder med etniske minoritetsbaggrund ser det dog ud til, at netop deres multikulturelle kompetencer og sprogkundskaber kan være medvirkede til at sikre dem en hurtig ansættelse 82 . På uddannelsesområdet er en del barrierer, som er generelle for etniske minoriteter, og som har betydning for gennemførelsestendensen på tværs af køn. Det drejer sig bl.a. om manglende sproglige kvalifikationer, negativ social arv, manglende viden om uddannelsessystemet og det danske samfund og manglende netværk. Specifikt for kvinderne står igen traditionelle kønsrollemønstre, der kan betyde forventninger om at unge kvinder gifter sig i en tidlig alder, ligesom social kontrol og restriktioner for færden udenfor hjemmet rammer kvinder hårdest, hvilket har betydning for pigernes/kvindernes deltagelse i aktiviteter uden for undervisningstiden på uddannelsesinstitutionerne. På den positive side kan opdragelsen af kvinderne til en hjemmekultur bevirke, at de unge piger får mere tid og motivation til at klare skolearbejdet. Samtidig ser det ud til, at nogle kvinder bruger uddannelse som en frigørelsesstrategi for via den vej på længere sigt at opnå noget af den frihed, som de etniske minoritetsmænd har lettere adgang til. Nyere undersøgelser viser ligeledes, at der i kvindernes netværk er en stor opbakning i forhold til at kvinderne uddanner sig, da dette ses som en mulighed for at avancerer på den sociale rangstige. 83 4.1.3 Samfundsmæssige forhold for ligestilling på beskæftigelsesområdet Litteraturen på beskæftigelsesområdet vidner om både samfundsmæssige og personlige forhold som afgørende for ligestilling af etniske minoritetskvinder. De samfundsmæssige forhold består både af en række økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige strukturer på makroplan og af en række institutionelle faktorer på mesoplan. Økonomi og arbejdsmarked Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsmarkedet er påvirket af de økonomiske konjunkturer, og denne tematik afspejler sig i litteraturen på beskæftigelsesområdet. Når konjunkturerne er høje, har det danske samfund i høj grad brug for alle på arbejdsmarkedet, men når konjunkturerne falder, er det ofte de typiske 80 Mikkelsen 2008, Mikkelsen 2001, Dahl & Jakobsen 2005. Se desuden afsnit 3.1.1. om familieformer, kønsroller og normer i nærværende rapport 81 Maïa Consult 2009, Mortensen 2007, Dahl & Jakobsen 2005, Sørensen 2007, Cowi 2009 82 Jacobsen & Liversage 2011 83 Mikkelsen 2008, Mikkelsen 2001, Dahl & Jakobsen 2005; Jacobsen & Liversage 2011
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 35: 35 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 87 and 88:
87 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?