KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

28 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Et delmål med lovændringen var, at give de nydanske kvinder mulighed for at uddanne sig. Statisk set er dette
lykkedes, og de seneste år er andelen af kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande, som gennemfører
en videregående uddannelse, steget kraftigt. 45 Denne tendens tolkes dog ikke som værende sammenhængende
med reglerne for familiesammenføring, idet ægteskabs- og uddannelsesadfærd for kvinderne ser ud til at blive
styret af helt andre forhold, herunder deres familiemæssige baggrund. 46 Det er med andre ord vanskeligt at
fastslå om de ændrede forhold i ægteskabs- og uddannelsesmønstre skyldes 24-årsreglen eller mere generelle
udviklingstendenser. 47
En undersøgelse bestående af kvalitative interviews med fagfolk og minoritetspiger sætter fokus på, hvad pigerne
selv mener om 24-årsreglen. Her er opfattelsen, at den kan være god for nogle, men at den for mange skaber
en følelse af at være ”andenrangs” og anderledes end den øvrige befolkning. Dertil mener en af de interviewede
piger, at den muslimske tradition, der forbyder sex før ægteskabet, betyder, at mange muslimske piger selv
ønsker at gifte sig i en tidlig alder, og at 24-årsreglen derfor kan tvinge nogle piger til at vælge Danmark fra,
for at kunne gifte sig med deres udkårne. 48 Det fremføres, at loven givetvis har forhindret nogle transnationale
tvangsægteskaber, men at der er mange andre måder at tvangsgifte sin datter (eller søn) på f.eks. ved at finde en
ægtefælle i Danmark eller ved at sende datteren/sønnen til hjemlandet for at blive gift. Hertil konkluderes det,
at 24-års reglen sandsynligvis har forhindret flere i at leve sammen med en ægtefælle, de selv har valgt, end den
har afhjulpet tvang af ægteskab. 49
Ægteskab og skilsmisse i muslimsk tradition
Enkelte kilder handler specifikt om ægteskabet, separation og skilsmisse i Islam, ligesom flere af de kilder der
behandler ægteskab blandt etniske minoriteter mere generelt ofte henviser til traditioner og kultur blandt minoriteter
med muslimsk baggrund.
Der er her en generel enighed om, at skilsmisse ikke er velanset blandt etniske minoriteter med muslimsk baggrund,
men at det forekommer, og at forekomsten af skilsmisser er stigende. Skilsmisse er ikke forbudt i Islam,
men det påpeges, at profeten Muhammed skal have udtalt, at skilsmisse er den handling (af de tilladte handlinger),
som Gud synes mindst om. Især kvinden forventes at være overbærende, og den generelle forventning er, at
hun ikke skal begære skilsmisse, selv om der er problemer i ægteskabet, herunder vold. Skilsmissen kan føre til
tab af respekt og anseelse i omgangskredsen, hvor det betragtes som brud på gældende ærbarhedskodeks. I forlængelse
heraf kan det forårsage social udstødning og isolation. Risikoen for marginalisering rammer også de
fraskilte kvinders børn, da de lider under tab af kontakt til familie og venner. 50
En del kilder består af personlige beretninger, heri beskrives ud fra egne eller andres oplevelser hvordan regler
og normer i et muslimsk ægteskab har betydning for kvinder og mænds roller, stilling og rettigheder i ægteskabet.
51 En stor kvalitativ undersøgelse af de danske muslimske kvinders eget syn på ægteskab og skilsmisse viser,
at der er stor variation i kvindernes holdning. Det gælder eksempelvis i forhold til oplevelsen af alvorligheden
45 http://www.nyidanmark.dk
46 Skyt, Smith, Celikaksoy 2007
47 Schmidt 2009
48 Larsen 2004
49 Thomsen 2006
50 Nielsen 2009
51 Se bl.a. Aamand & Uddin 2007, Khader 2001, Mørck 1998, Khader 2002, Larsen 2004; Mortensen 1991¸ Bom & Motlani 2006¸ Birdi &
Lønstrup 2008¸ Sareen 2005; Thomsen 2006