KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

12 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK • Sundhed: Sundhed er for alvor kommet på dagsordenen de seneste år og ligeledes i forhold til den udsatte del af de etniske minoritetskvinder. Sideløbende med de ofte positive udviklinger, der har været både for kvindernes forudsætninger for kønsligestilling og faktisk kønsligestilling, er mændene på mange områder sakket agterud. Fra at være regnet som ’det andet køn’ i forhold til kønsligestilling blandt etniske minoriteter, er den største udfordring i dag at få inddraget mændene som et ligeværdigt køn. Der er en lang række mandlige grupper, hvor viden og indsatser er ikke-eksisterende, f.eks. isolerede mænd, mænd med psykisk og fysisk sygdom samt familiesammenførte mænd, der i mange henseender har fuldstændigt identiske problemkomplekser med de familiesammenførte kvinder. Herudover er det også en udfordring at udvide målgruppen af kvinder til også at inkludere grupper som asiatiske og østeuropæiske kvinder samt kvinder i blandede ægteskaber. På flere områder synes indsatserne for kønsligestilling at være modne og indlejrede nok til at gøre op med nogle af de traditionelle tilgange, f.eks. kønsopdelte indsatser, der nu blevet reglen mere end undtagelsen. Det har vist sig at have mange fordele, men ikke desto mindre synes denne rådende logik at være åben for supplement. Der kan stadig være behov for de opdelte indsatser, men ikke desto mindre kan det konstateres, at der dels ikke er tilsvarende fora og indsatser for mændene (de er altså snarere ekskluderet end opdelt og ikke pga. manglende behov), og at der dels er områder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at have begge køn tilstede. Derudover er det påkrævet at gøre op med tendensen til at se på kvinder som ofre for ulighed og mænd som ansvarlige for samme ulighed. Kvinders rolle som opretholdende traditionelle og begrænsende kønsroller og -normer er et område, der med fordel også kan fokuseres på. 1.9 DE GODE INDSATSER Tilgangen til indsatser for øget kønsligestilling blandt etniske minoriteter har ikke som sådan et katalog af særegne karakteristika og metoder. Det er med andre ord vanskeligt at definere grænserne for et selvstændigt felt med unikke best practice metoder og resultater. Feltet deler tilgange og metoder med det generelle integrationsområde, og ofte er kønsligestilling en del af en mere helhedsorienteret indsats i forhold til at fremme særligt etniske minoritetskvinders levevilkår og rettigheder. Kønsligestillingssigtet findes således mindre som særegne metoder og mere som medarbejdernes indgående målgruppekendskab, stærke profiler og faglige kompetencer på området. Sidstnævnte indbefatter en bevidsthed om køns betydning og om de dynamikker, der kan opretholde og forandre bl.a. stereotype og begrænsende kønsforestillinger. Overordnet er der to parametre, som har stor betydning for tyngden af indsatserne: Nemlig tid og koordinering. Indsatser må være vedvarende og vedholdende for at opnå den ønskede effekt, ligesom koordinering forudsætter, at der sættes ind på centralt og politisk niveau for at have overblik over og koordinere de mange indsatser og aktiviteter, således at de supplerer og ikke modarbejder hinanden. De enkelte projekter skal også koordinere lokalt, således at projekter og indsatser ikke ender med at konkurrere mod hinanden i de samme geografiske områder. Herudover skal fremhæves et tredje parameter, som handler mere om faglighed og troværdighed i indsatsen end om rammerne for indsatsen. Idet metoder og tilgange i så høj grad er sammenfaldende med det øvrige integrations- og ligestillingsfelt, bliver det af afgørende betydning for en prioriteret kønsligestillingstilgang og for
13 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK ønskede kønsligestillingsresultater, at medarbejdere og ledere har en stærk profil, der kan sikre et vedholdende og grundigt fokus på området. Dette kan f.eks. være en faglig profil i forhold til rettigheder, køn og etnicitet eller en erfaringstung profil i forhold til de særlige problemstillinger og barrierer, som hører til feltet. Derudover kan opridses en række elementer, som er vigtige i forhold til at sikre resultater. Disse elementer indebærer, at en indsats igangsættes på baggrund af et tvingende og konstateret behov, at der er et indgående målgruppekendskab, at den organisatoriske ramme og en dygtig ledelse er på plads. Tilgangen til målgruppen er på kønsligestillingsområdet ofte funderet i begreber som respekt, anerkendelse, empowerment og ressourcer. Metoder skal tilpasses indsatsens formål og målgruppe, og følgende metoder har eksempelvis givet gode resultater: Netværk, mentorer, undervisning og bredt samarbejde. Endvidere skal der opstilles realistiske succeskriterier for indsatsen, ligesom der fra starten skal lægges en strategi for forankring. Effekten af indsatser og projekter måles på ligestillingsområdet oftest kvalitativt. Relevant kvantitativ effektmåling til at supplere den kvalitative er ofte en mangelvare, og der bør satses på at udvikle, og ikke mindst udbrede, metoder til at dokumentere resultater. På trods af, at man fra centralt hold tidligere har forsøgt at skabe redskaber til effektevaluering 1 , synes disse ikke at være slået igennem lokalt i form af standardiseret, systematisk og gennemskuelig dokumentation af de lokale projekters virkninger og resultater. Effektevalueringer skal indtænkes fra projektstart og prioriteres af projektholderne. Samtidig må bevillingsgiver have realistiske målsætninger herfor og forventninger hertil, ikke mindst i forhold til ønsket udsagnskraft af effektmålingen og det påkrævede tids- og ressourceforbrug hertil. 1.10 INSPIRATION TIL FREMTIDIGE INDSATSER Rapporten ridser afslutningsvis en række temaer og problemstillinger op til inspiration for den fremtidige planlægning af og satsning på området. Udvidet målgruppe af udsatte kvinder med anden etnisk baggrund • Viden og indsatser i forhold til etniske minoritetskvinder i blandede ægteskaber • Viden og indsatser i forhold til kvinder fra Østeuropa og Asien • Viden og indsatser i forhold til veluddannede, men isolerede, kvinder med anden etnisk baggrund Inddragelse af mænd som ligeværdige modtagere af indsatser i forhold til kønsligestilling • Viden og indsatser i forhold til familiesammenførte mænd • Viden og indsatser i forhold til voldsudøvende og voldsramte mænd • Viden og indsatser i forhold til kønsroller og -normer, arbejdsdeling i hjemmet • Viden om de unge mænd i forhold til social kontrol, både som udøvere og modtagere • Viden og indsatser i forhold til sprog, sundhed, foreningsliv, familieliv, beskæftigelse, social isolation, samfundsforståelse m.v. • Oplysnings- og informationsindsatser i forhold til ligestilling, rettigheder, muligheder m.v. 1 F.eks. gennemførte Socialministeriet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Rambøll Management i 2006-2007 et pilotprojekt (Rambøll Management 2006), hvis formål var at udvikle indikatorer til dokumentation af virkninger og resultater af det frivillige sociale arbejde. Metoden ”performance management” kombinerer kvantitative og kvalitative målepunkter, og målet er, at man gennem løbende indhentning af viden gør det muligt at vurdere sammenhænge mellem ændringer i forandringer i indsatsen, vilkårene for indsatsen og de virkninger, der opnås.
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 11: 11 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 63 and 64:
63 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?