KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

35 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Dette kommer til udtryk i projektformer som kampagner, informationsfilm, netværksgrupper, samt konkret
hjælp i krisesituationer. Den konkrete hjælp udformer sig blandt andet ved tværkulturel konfliktmægling, rådgivning
og støtte samt vejledning af fagfolk, mens kampagner og informationsfilm f.eks. forsøger, at nedbryde
tavshed og tabuer om familierelateret vold i etniske minoritetsfamilier.
3.2.6 Sundhed og sygdom
Den sidste projektkategori på familieområdet retter sig mod etniske minoritetskvinders sundhed og sygdom.
Målgruppen for de fleste projekter er kvinder med anden etnisk baggrund, som har problemer med overvægt,
sygdom og sund livsstil generelt. Enkelte projekter henvender sig til de offentlige institutioner og deres medarbejdere,
som er i kontakt med kvinder med anden etnisk baggrund. Disse har til formål at uddanne og oplyse
fagpersonale i sundhedssektoren om etniske minoriteters særlige behov.
Formålet med projekter, med kvinderne selv som målgruppe, er, at arbejde med etniske minoritetskvinders
sundhed og sygdomsoplevelse, så de får bedre trivsel, samt mere energi og overskud til at tage del i børnenes
verden, i sociale fællesskaber og i samfundet mere generelt.
En stor del af sundhedsprojekterne angriber sundhed og sygdom meget konkret i form af vægttabs- og cykelkurser,
andre består primært af information og undervisning i krop og sundhed.
Mange bruger samtidig emnerne som afsæt for at tale bredere om ligestilling og medborgerskab. De større temaer
som rettigheder, muligheder, lige behandling, fysisk og psykisk trivsel m.v. bliver lettere at behandle og
forhandle, når de er en del af et mere praktisk redskabsorienteret og fokuseret forløb - og i regi af frivillige foreninger,
hvor kvinderne er i forvejen.
Idealtypisk metode I: Ambassadører
En idealtypisk model som er ofte brugt i projekter er ideen om at uddanne udvalgte personer fra målgruppen
- dels for at opkvalificere kvinderne og skabe ejerskab for indsatsen og dels for at muliggøre identifikation og
adgang til målgruppen. Derudover udgør ambassadørmodellen også en selvstændig forankringsmodel – hvor
forankringen placeres i ambassadørernes personlige netværk og liv og tager form af en levet hverdagserfaring
med stadig spredningsvirkning.
En række projekter er udformet efter ambassadørmodellen. Dette indebærer, at personer fra målgruppen enten
fra starten eller som en del af projektet uddannes til at sprede et budskab ved enten undervisning, rådgivning
eller vejledning. For det første er metoden økonomisk medgørlig, da ambassadørerne i projektet typisk arbejder
som ulønnede frivillige eller som en del af deres aktivering. Derved er metoden også brugt som et forsøg på at
videreføre og forankre projektet på længere sigt. Derudover uddelegeres et ansvar til selve målgruppen, som
skaber selvtillid og empowerment hos den enkelte kvinde. Samtidig har de uddannede ambassadører derved
også et naturligt kendskab, tilgang og nem adgang til målgruppen, som både medvirker til en formodet større
tillid mellem ambassadøren og målgruppe samt, at ambassadøren kan trække på sit personlige netværk, når
denne skal i kontakt med målgruppen.
Ambassadørmodellen bruges i forbindelse med mange forskellige emner og problematikker. Modellen har vist
sig stærk i forbindelse med emner, der kræver en tillidsrelation, mens dens akilleshæl er den vanskelige balance
mellem det personlige (ambassadøren selv og metoden) og det professionelle (emnerne, der rådgives om og
vejledes i) – med andre ord, hvad den enkelte ambassadør kan overkomme og afkræves. Derudover kræver det
stor disciplin fra både projektholder og ambassadørerne i forhold til, hvor grænsen går for, hvad frivillige eller
ufaglærte kan – på trods af deres privilegerede adgang til vanskelige målgrupper.