KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

8 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK • En analyse af best practice på baggrund af interview, spørgeskemaer og skriftligt materiale omhandlende de 10 udvalgte best practice projekter. Der er i dataindsamlingen foretaget 30 interview, heraf 17 enkeltinterview og 13 gruppeinterview samt udsendt spørgeskemaer til projektlederne for de enkelte projekter og i forbindelse med de landsdækkende projekter med flere forskellige projektledere og –medarbejdere. Herudover indgår materiale om projekterne, information fra projekthjemmesider samt øvrigt indsendt materiale fra projektlederne. 1.3 MÅLGRUPPE Målgruppen for denne rapport er etniske minoriteter i Danmark. Dette er et bredt begreb, som ofte bruges synonymt med ’flygtninge og indvandrere’ , ’nydanskere’ eller ’borgere med anden etnisk baggrund’. Det er en sammensat gruppe bestående af mænd og kvinder, piger og drenge, mødre og fædre, gamle og unge, højtuddannede og uuddannede, muslimer, kristne, buddhister og ateister, arbejdende og arbejdsløse osv. fra en bred vifte af oprindelseslande. Reelt set er meget af den litteratur og de projekter, der omhandler kønsligestilling, rettet mod de traditionelle indvandrer- og flygtningegrupper og oftest kvinderne. Der er derfor i rapporten foretaget en afgrænsning i forhold til alder og køn således, at der er fokus på unge og voksne kvinder. Udeladelsen af mænd skyldes ikke manglende relevans, men manglende litteratur og indsatser i forhold til at kunne danne grundlag for en kortlægning og en best practice analyse. 1.4 <strong>KØNSLIGESTILLING</strong>SBEGREBET Rapporten opererer med et bredt kønsligestillingsbegreb, som dækker såvel formel kønsligestilling, dvs. den lovsikrede rettighed om ligeværd uanset en persons køn, og reel kønsligestilling mellem kønnene, dvs. at mænd og kvinder i det danske samfund reelt har lige indflydelse og lige muligheder i deres liv. Dermed forstås kønsligestilling i denne rapport både som ligeværd og som lige muligheder for udfoldelse og deltagelse i forhold til beskæftigelse, foreningsliv og familie. I arbejdet med at kortlægge kønsligestilling blandt etniske minoriteter er der opereret med to forskellige perspektiver: Nemlig ligestillingsfremmende og ligestillingsforberedende/ ligestillingsmuliggørende. Det ligestillingsfremmende perspektiv er de direkte indsatser og kilder, der definerer sig selv i kønsligestillingstermer og ofte er rettighedsbaserede. Det ligestillingsforberedende/ ligestillingsmuliggørende perspektiv er det mere indirekte perspektiv, hvor indsatserne ofte er bredere defineret og rettet mod at skabe forudsætninger for at kunne udnytte sine rettigheder og muligheder. 1.5 KORTLÆGNING AF <strong>KØNSLIGESTILLING</strong>SOMRÅDET Kortlægningen af viden indenfor områderne familie, beskæftigelse og foreningsliv peger på nogle klare tendenser i forhold til prioriterede områder på kønsligestillingsområdet. Ikke overraskende hænger disse prioriterede områder sammen med tidens politiske fokusområder. Således er sundhed, tvangsægteskaber og tørklæder yderst velbehandlede områder, ligesom den generelle integrationsdagsorden omkring sprog- og samfundskundskaber fylder meget. Opdelt på de tre områder er hovedtendenserne i forhold til litteraturen:
9 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK • Familie: Der er produceret en væsentlig mængde både kvantitativ og kvalitativ viden omkring særlige ægteskabsmønstre, kønsroller, normer og kultur. Temaerne på familieområdet har et mere eksplicit fokus på kønsligestilling og konsekvenserne af mangel herpå end de øvrige områder. • Beskæftigelse: Viden på beskæftigelsesområdet centrerer sig meget omkring barrierer. Der fremhæves en del særlige barrierer for den gruppe kvinder med anden etnisk baggrund, der er længst fra arbejdsmarkedet: Bl.a. sprog, helbred, kønsrollemønstre, kultur og traditioner, religion og netværk. Ligeledes peges der på samfundsmæssige faktorer som begrænsende mulighedsbetingelser. • Foreningsliv: Fokus for mange af kilderne på foreningsområdet er ligeledes barrierer for at få kvinder og piger til at deltage aktivt som enten medlemmer eller frivillige. Hyppigt fremhævede barrierer for foreningsdeltagelse er helbred, kønsroller og arbejdsdeling i hjemmet, manglende viden om tilbud og manglende interesse i at deltage. 1.6 STATUS PÅ EKSISTERENDE OG MANGLENDE VIDEN OG INDSATSER Der er mange fællesnævnere i de indsatser, der har kønsligestillingsrelevans på familie-, beskæftigelses- og foreningsområderne. Mange tilgange og metoder er generelle for integrationsområdet, idet de i højere grad tager udgangspunkt i målgrupperne end i de enkelte problemstillinger som f.eks. en kønsligestillingsproblematik. Ud fra et kønsligestillingsperspektiv er den røde tråd i indsatserne, at kvinderne skal støttes i og hjælpes til at udvikle forudsætninger for at benytte de rettigheder og muligheder, de har som borgere i Danmark. Dette inkluderer opkvalificering i forhold til sprog, forståelse af samfund og institutioner, medborgerskab m.v., men også i forhold til en konkret håndtering af de særlige problemstillinger, som kan gøre sig gældende for etniske minoritetskvinder i det danske samfund. Sidstnævnte handler i høj grad om i samarbejde med kvinderne at identificere muligheder og løsninger og at klæde kvinderne på i forhold til handlinger og beslutninger. Kortlægningen giver overblik over eksisterende viden og indsatser og gør det samtidig muligt at identificere områder, hvor der er behov for yderligere viden eller indsatser indenfor rapportens afgrænsning: • Målgruppe: En meget stor del af litteraturen og af indsatserne har fokus på gruppen, der ofte betegnes som ’muslimske kvinder’. Der er mange gode grunde til, at denne gruppe er blevet højt prioriteret, men fremadrettet kunne fokus med fordel udvides, således at studier og indsatser også i højere grad kommer til at omhandle andre grupper af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, f.eks. kvinder i blandede ægteskaber, højtuddannede etniske minoritetskvinder, danske kvinder, der er gift med udenlandske mænd samt kvinder med asiatisk baggrund og med østeuropæisk baggrund. • Ægteskaber og familieforhold: Der er mange gode kilder og indsatser på familie- og ægteskabsområdet, men også her kunne nye områder med fordel tildeles større opmærksomhed, f.eks. blandede ægteskaber, ændrede dynamikker i familierne, når kvinderne bliver stærkere og mere selvstændige, og forhandlinger omkring ægteskab, partnervalg, familieformer mellem generationer og køn i forhold til de ændrede rammer for familielivet, som er produkt af at bo i det danske samfund.
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 7: 7 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60:
DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 61 and 62:
61 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?