KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

88 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Den største barriere for projektet har været lovgivningen på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi det med den lovgivning, der er i dag, er svært at aflønne kvinderne uden, at det bliver modregnet i deres kontanthjælp. Det har derfor været en stor udfordring at skabe en økonomisk incitamentsstruktur for kvinderne i forhold til at arbejde i Place de Bleu. Vi læser avisen sammen har en afgrænset og beskeden målsætning om at give kvinderne de fornødne kompetencer og koder til at indgå i en almindelig samfundsmæssig kontekst som f.eks. en arbejdsplads. Formålet med projektet er gennem fælles avislæsning at styrke kvindernes viden om danske samfundsforhold, samt at de lærer de sociale og kulturelle koder for at kunne blive taget alvorligt og deltage som danske medborgere. Samtidig tager man også i dette projekt udgangspunkt i kvindernes egne interesser og viden, for derved at gøre avislæsningen relevant og interessant - f.eks. i diskussion af samfunds- og ligestillingsrelevante emner. Der bruges mange kræfter på at skabe tryghed og tillid i gruppen, for at finde ud af, hvilke interesser deltagerne har, og heri tager bibliotekaren udgangspunkt, når der vælges emner for avislæsningen. Konkret foregår projektet på den måde, at kvinderne læser højt af avisen og diskuterer det der står. Det er altså i høj grad også samtaletræning og træning i at diskutere og forholde sig til det, man læser. Det har været centralt i projektet at skabe et rum, hvor kvinderne glemmer de problemer, som ellers kendetegner mange: Træthed, smerter osv., og hvor avislæsningen kan gøres sjov, relevant og interessant. Derudover er det en introduktion til bibliotekets mange muligheder, og til samtalers afvæbnende funktion i mødet med nye mennesker - i mødet med danskere. Faglige og sociale hensyn Et fællestræk ved de tre best practice indsatser på beskæftigelsesområdet er, at de handler om at skabe adgang og skabe plads. Det gøres gennem en personificeret adgangsportal via en mentor i KVINFO, via udvikling og afsætning af nye produkter i Place de Bleu og via almendannende videns- og sproglæring og afkodning i Vi læser avisen sammen. Derudover er der en særlig kombination af faglige og sociale hensyn. Der er ingen tvivl om, at fagligheden og det direkte arbejdsmarkedsrettede er i højsædet på de niveauer, der passer til den enkelte målgruppe, men denne går hånd i hånd med en erkendelse af betydningen af sociale hensyn. Der stilles krav til kvinderne, men krav som tager hensyn til de særlige omstændigheder, som de er i. Som det fortælles fra KVINFO: ”Det her er ikke for stakkels kvinder - vi møder kvinder som har ressourcer og kan mange ting. Den respekt og anerkendelse får de, når de kommer her”. Det sociale fokus går begge veje i indsatserne: Dels skal projektholdere og -medarbejdere tage de ekstra og særlige hensyn, der gør, at netop deres målgruppe føler sig anerkendt, set og rummet. Og dels skal de deltagende kvinder tage medansvar for forløb og produkt - de skal lære at værdsætte deres egen rolle i både gode og dårlige udfald. Der er altså stort fokus på at anerkende, og bruge de ressourcer, kvinderne er i besiddelse af, men samtidig at stille krav til kvinderne sådan, at de også får en større forståelse af, hvordan en almindelig arbejdsplads fungerer. I Place de Bleu er erfaringen, at den anerkendende og rummelige arbejdsplads skaber en forandring i kvinderne: At de i begyndelsen har det rigtig svært, men med tiden får mere overskud. Den rummelige arbejdsplads indebærer, at kvinderne kan arbejde det antal timer, de kan overskue om dagen, og ikke skal presses til mere. Samtidig skal det afvejes overfor faglige hensyn, fordi de kvinder, der er med i projektet også i nogen grad skal kunne overholde deadlines og besidde en vis grad af evner for håndarbejde, fordi det ellers er umuligt at få arbejdspladsen til at hænge sammen.
89 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Foreningsliv De tre udvalgte cases for best practice på foreningsområdet er meget forskellige, men deler dog nogle interessante fællestræk. Sat op ved siden af hinanden - FUNK for unge nydanske kvinder, Mor-datter-svømning for kvinder og børn, og Kvindehuset i Århus - er de for det første vidt forskellige organisatorisk og størrelsesmæssigt, men også i forhold til metoder. De deler dog den fælles målsætning at gøre hver deres målgruppe til mere aktive medborgere, og derigennem højne deres spillerum og handlefrihed som kvinder med anden etnisk baggrund i Danmark. Deltagelse og engagement er nøgleordene for alle tre indsatser. Fra en klassisk foreningsmodel i form af Kvindehuset i Århus, og en mere ung socialvirtuel forening i form af FUNK dækker de udvalgte indsatser fra den ene ende af forenings- og målgruppespektret til den anden. Kvindehuset i Århus er på mange måder enhver forenings drøm: At have et hus, et samlingssted for kvinder, hvor de kan føle sig hjemme, og samtidig have sociale og meningsfulde aktiviteter at tage sig til imens. Stedet er mere end noget andet hjemligt, og det er da også brugernes kærlige beskrivelse heraf. Der er en lang række aktiviteter til brug for den brede gruppe af mere eller mindre isolerede og udsatte kvinder med anden etnisk baggrund, som bruger huset. Dertil kommer en række mindre aktiviteter, bl.a. målrettet særlige grupper - som f.eks. voksenlektiecafe for at støtte studerende, cykelkurser bl.a. med deltagelse af nyuddannede SOSUassistenter, mosaikkurser for at opfordre danske kvinder til at tage del i huset. Der er stor frihed indenfor rammerne af en tilstedeværende ledelse - og den gensidige respekt er en bevidst prioritering - både når der holdes forskellige kulturaftener, hvor husets kvinder kan lære om hinandens vaner, mad og skikke, men også når der insisteres på brugen af dansk som fællessprog, fordi det er det eneste alle kan eller skal lære. I forhold hertil er svømmeholdet i Lyngby den diametrale modsætning: de har ikke en fysisk ramme udover bassinet, de har et minimalt budget og aktiviteterne er, trods forsøg på udvidelse, landet på: at tilbyde svømning og motion for kvinder med anden etnisk baggrund og deres børn. Trods det enkle setup er målsætningen klar og ambitiøs: At få kvinderne væk hjemmefra, at opfordre til motion, at tilbyde dem et socialt netværk, og ikke mindst at give dem en uafhængig fællesaktivitet, et fælles projekt med deres børn. De deltagende kvinder fortæller grinende, hvordan deres mænd klarer at få kaffe imens, men også hvordan alle i husstanden faktisk støtter foretagendet. Metoderne i svømmeklubben er inspirerende i alt sin enkelthed, og kræver en villig svømmeklub, en svømmehal med nogle ledige timer, og et par frivillige fra Dansk Flygtningehjælp - og nogle ivrige kvinder. At vænne målgruppen til engagement er også en målsætning for Foreningen FUNK. Sigtet med at få unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til at involvere sig i samfundet, blive bevidste om deres muligheder, og udvide deres netværk nås gennem en række tiltag med aktiv deltagelse som fællesnævner. Om det så er på Facebook til de sociale arrangementer, til deltagelse i kurser, eller i foreningsarbejdet, så er midlet aktive medlemmer. En del af formålet er samtidig at give de unge kvinder en forståelse af foreningsliv og demokrati, og dermed øge deres muligheder for at forstå og deltage i samfundet. Det frivillige arbejde bruges her som metode - til at lære om foreningsdemokrati, medborgerskab, og til at forbedre kvindernes cv og netværk, og dermed deres mulighed for at få en karriere. Medejerskab og medansvar som metode Udover at benytte sig af de mere generelle metoder, som allerede er gennemgået, deler de tre foreninger brugen af endnu en metode, der gør dem særligt interessante i forhold til best practice. De har nemlig lavet en systematisk metode af medansvar og medejerskab. På forskellige måder inddrager alle tre foreninger medlemmer i deres daglige virke, og giver dem ansvar og roller at udfylde for at få foreningen til at fungere.
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38: 37 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 87: 87 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 139 and 140:
139 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?