KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

22 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Familieformer En del litteratur på familieområdet omhandler familien som enhed - dvs. størrelse, form og karakter, herunder også en del, der beskriver forskelle mellem familiestrukturer i forskellige etniske grupper set i forhold til gruppen af danskere. 4 En del af den viden, der udgør feltet om familieformer omhandler forskelle mellem etniske grupper, for eksempel i forhold til størrelsen af husstande og ægteskabsmønstre. I det hele taget er ægteskab et velbeskrevet felt - i både kvantitative og kvalitative termer. Som hovedtræk peges på, at andelen af personer, der er gift og har børn blandt etniske minoriteter er højere end den tilsvarende andel blandt danskere, ligesom de statistisk set bor i husstande, der er større end husstande med etnisk danskere. 5 Ægteskabsstrategier bliver også behandlet - f.eks. kan piger ved at udskyde tidspunktet for ægteskab forsøge at hindre forældrenes planer om at gifte hende med en bestemt partner. For drengene derimod kan det gælde, at de ønsker at gifte sig så tidligt som muligt, for herigennem at opnå den sociale status, som ægteskab medfører. For manden ændrer den ægteskabelige status ikke i nævneværdig grad hans hverdagsliv, muligheder for uddannelse eller arbejde. Kvindens tilværelse ændres derimod i langt højere grad, eftersom hun forventes at underordne sit eget liv ægteskabet. 6 Det antropologiske blik gøres mere interkulturelt i den litteratur, der har særlig fokus på, hvad den danske kontekst gør ved de etniske minoriteters traditionelle familiemønstre, hvor familien møder andre udfordringer end i hjemlandet. Der peges f.eks. på, at andre rammer for og forventninger til arbejdsdeling i hjemmet, hvor der i Danmark måles på individets indsats og ikke på familien som enhed. Det giver nogle andre kår for den organiske familiestruktur, ikke mindst fordi de sociale myndigheder også ofte tager aktivt del i familiernes virke. F.eks. efterlyser flere somaliere, at familien som en enhed får hjælp og støtte. 7 Demografien er også i fokus, hvor nye undersøgelser viser, at kvinder fra ikke-vestlige lande i dag føder færre børn end for 15 år siden og ligger nu på linje med danske kvinders fødselsrate (1,9 barn i gennemsnit). Der foreligger ikke nogen forskningsbaserede begrundelser for denne udvikling, men der peges blandt andet på, at både mere uddannelse og 24-årsreglen er medvirkende til faldet i fødselstallet. 8 Kønsroller Mange kilder beskæftiger sig med kønsrollemønstre og arbejdsdeling i etniske minoritetsfamilier. Flere peger på, at normerne for minoritetsetniske mænd og kvinders rolle i det private og offentlige rum er mere traditionelle, inspirerede af det patriarkalske familiemønster. Dette betyder i praksis, at det ofte er kvinden, der står for madlavningen og husarbejdet, mens begge parter er lige om at hente og bringe børn fra skole og institution og om at købe ind til husholdningen. Mændene derimod varetager oftere kontakten til offentlige kontorer og er mere aktive i det organiserede fritids- og forenings- 4 Se f.eks. Mikkelsen 2008, Deding & Jakobsen 2006, Raun 2010, Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration 2007, Schmidt 2002a, Mortensen 1998, Kallehave 2001, Bjørn, Pedersen og Rasmussen 2003 5 Mikkelsen 2008, Deding & Jakobsen 2006, Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration 2007 6 Schmidt 2002a, Mortensen 1998 7 Kallehave 2001, Bjørn m.fl. 2003. 8 Raun 2010
23 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK liv. 9 De somaliske kvinder fremhæves ofte som en undtagelse hertil, idet kvinderne lettere kan genkende sig selv i den rolle, de forventes at have af det danske samfund. 10 Kønsrollerne, arbejdsdelingen i hjemmet og mandens offentlige rolle forklares typisk i litteraturen med kvindernes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser viser således, at en persons tilknytning til arbejdsmarkedet har direkte betydning for, hvilke funktioner denne påtager sig både i og udenfor hjemmet. I mange etniske familier er det manden, der er i fuldtidsbeskæftigelse og dermed står for hjemmets udadvendte aktiviteter, mens en del kvinder angiver selv at have valgt deltidsjob eller at være hjemmegående ud fra et ønske om mere samvær med familien. Andre kvinder føler et pres fra familier og omgangskreds. 11 En kortlægning af integrationsforskningen i Danmark fra 2002 viser, at nydanske familier skændes mindre om emner som husholdning og børneopdragelse end danske familier, hvilket kan tyde på en mere fast - og traditionel - fordeling af familiens roller og ansvar, end hvad man ser i danske familier. 12 Selvom flere undersøgelser således peger på en vis konsensus om fordeling af arbejde mellem kønnene i hjemmet er disse mønstre til revision - en proces, som ikke altid er smertefri. Mødet med Danmark kan være vanskelig for den patriarkalske familiestruktur, især i de tilfælde, hvor kvinderne tager mere aktive roller i det danske samfund. Dette kan betyde, at fædre/ægtefæller gør mere for at holde den traditionelle familiestruktur i hævd, men også at flere familier brydes op. Litteratur omhandlende somaliere i Danmark beskriver, at manden ofte anses for at være taberen, når dette sker. En talemåde blandt somaliere lyder ”nu har han fået den sorte plastiksæk”, hvilket betyder, at konen har smidt manden ud. 13 Børn og unges mulighed for selvstændighed og mobilitet i det danske samfund kan ligeledes skabe konflikter. Forældrene bliver bange for at ”miste” eller fremmedgøres over for deres børn, og det kan få dem til at vælge at håndhæve traditionerne - ofte strengere end hvad man ser i oprindelseslandet. 14 Litteraturen viser, at de etniske minoritetspigers forhold til familiens traditioner og det omliggende samfunds normer er komplekst. På den ene side misunder de f.eks. de danske kvinder for deres frihed, men på den anden side tager de afstand fra opløsningen af den danske kernefamilie og den ensomhed og usikkerhed, som de synes kendetegner danske kvinders liv. 15 Normer og ære Et emne, der bliver behandlet i mange kilder, er kvindens/pigens særlige status som hende, der kan bringe ære eller skam over en hel familie. I mange traditionelle mellemøstlige muslimske 16 samfund er æren tæt knyttet til familiens identitet og kan betragtes som familiens symbolske fællesejendom. 17 9 Mikkelsen 2008, Dahl & Jacobsen 2005, Khader 2003 10 Kallehave 2001 11 Schmidt 2002, Mikkelsen 2008 12 Schmidt 2002a 13 Kallehave 2001, Bjørn, Pedersen & Rasmussen 2003, Schmidt 2002a 14 Schmidt 2002a 15 Schmidt 2002a 16 Når der tales om kvindens ære og ærbarhed, er konteksten oftest de traditionelle muslimske miljøer, og der er altså ikke tale om opfattelser, der går igen blandt alle etniske minoriteter eller hos alle muslimer. 17 Mørck 1998
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 21: 21 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 73 and 74:
73 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?