KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
26 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
3.1.2 Ægteskab, pardannelse og familiesammenføring<br />
De kilder der beskæftiger sig med pardannelse, familiesammenføring, tvangs- og arrangerede ægteskaber består<br />
primært af forsknings- og konsulentrapporter og bøger samt debatartikler. Hertil kommer enkelte personlige beretninger,<br />
portrætinterview og biografier, der beskæftiger sig med følelsen af at være splittet mellem to kulturer,<br />
mellem de danske og de muslimske normer. 33 En enkelt kilde er bygget op som et idékatalog, hvor også udenlandske<br />
erfaringer opgøres. En sidste type af kilder er de politiske dokumenter og debatter på området.<br />
En stor del af forskningslitteraturen udspringer af Regeringens forskellige lovtiltag på udlændingeområdet bl.a.<br />
ændrede regler for familiesammenføring. Disse kilder undersøger, ud fra såvel statistiske data som kvalitative<br />
interview, hvilke konsekvenser lovgivningen har haft for de berørte parter. En anden stor del af forskningslitteraturen<br />
har fokus på ægteskabstraditioner og -mønstre og udvikling blandt nationale grupperinger. 34<br />
Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber<br />
Overgangen mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er ofte flydende og vanskelig at fastsætte, og<br />
i mange kilder ses tvangsægteskaber som en gradbøjning af det arrangerede ægteskab, hvor forældrene egenrådigt<br />
vælger ægtefælle til deres barn. 35<br />
Et tvangsægteskab defineres i litteraturen som et ægteskab, hvor forældre eller slægt arrangerer et ægteskab for<br />
et familiemedlem, uafhængigt af eller i modstrid med denne persons ønsker og forventninger. Et arrangeret<br />
ægteskab dækker over flere muligheder kendetegnet ved, at både familien og den unge tager del i processen.<br />
Nogle arrangerede ægteskaber bliver indgået under stærkt pres, mens andre kan karakteriseres som samtykkeægteskaber,<br />
hvor den unge selv har spillet en stor rolle i valget af ægtefælle. Det forhold, at det er nødvendigt at<br />
anvende tvang, vidner generelt om, at der er brydninger mellem de unge og deres familier, og tvangsægteskaber<br />
kan således ses som et udtryk for en magtkamp mellem forældre og velintegrerede unge. Rådgivere beskriver,<br />
at de unge ofte ændrer betegnelsen fra arrangeret ægteskab til tvangsægteskab, når et tillidsforhold er blevet<br />
etableret mellem rådgiveren og den unge, hvorfor nogle rådgivere mener, at de fleste arrangerede ægteskaber<br />
indeholder mere eller mindre tvang. 36<br />
Der kan ifølge litteraturen være flere grunde til, at familien ønsker, at de unge skal indgå arrangerede ægteskaber.<br />
En begrundelse, der går igen flere steder, er forældrenes frygt for at miste deres børn, ved at de bliver ’fordanskede’<br />
eller for velintegrerede tvangsægteskaber - at tvangsægteskaber således kan ses som et udtryk for en<br />
magtkamp mellem forældre og velintegrerede unge. Ægteskabet kan ses som en sidste kulturel bastion, der<br />
skaber religiøs og kulturel samhørighed. Dertil spiller ægteskabet en væsentlig rolle i forhold til at knytte bånd<br />
mellem forskellige familier, og det kan yderligere være et middel til at opretholde og styrke forbindelsen til<br />
hjemlandet. En sidste årsag til, at familien ønsker børnene gift med en mand/kvinde med samme kulturelle/religiøse/etniske<br />
baggrund, kan være en forventning om, at en sådan ægtefælle vil opfylde sociale og økonomiske<br />
forpligtelser overfor svigerforældrene og den øvrige familie, og at deres alderdom dermed er sikret.<br />
33 For personlige beretninger om ægteskab, familie, kultur og religion m.m. se f.eks. Aamand & Uddin 2007; Khader 2001; Mørck 1998,<br />
Khader 2002, Larsen 2004; Mortensen 1991, Bom & Motlani 2006; Birdi & Lønstrup 2008, Sareen 2005, Thomsen 2006<br />
34 For undersøgelser med fokus på nationale grupperinger (primært personer med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Libanon<br />
og Somalia) se bl.a.: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark 2007, Liversage & Schmidt 2008, Rytter 2003,<br />
2003a og 2006, Just 1989, Schmidt & Jacobsen 2000 og 2004, Schmidt 2000 og 2002.<br />
35 F.eks. Rytter 2006, Madsen 2000<br />
36 Madsen 2000 og 2002, Schmidt 2002a, Mikkel 2006