KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

86 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Identifikation og faglighed Alle fire indsatser arbejder med identifikation og faglighed i forskellige kombinationer. Hvor bydelsmødrene står stærkt på primært identifikation ved at have fællesskab omkring minoritetsforhold, kultur, traditioner, sprog, er Legestuen Nylandshuset primært faglige i deres tilgang. Begge indsatser er meget lokalt funderet og undervisere/bydelsmødre er kendte ansigter i kvindernes hverdag. Særlig bydelsmødrene indgår i kvindernes hverdagsliv ved at være fysisk til stede i boligområderne og ved at komme indenfor i hjemmene. Rettighedskampagnen og Foreningen mod Pigeomskæring kombinerer identifikation og faglighed ved at have undervisere med anden etnisk baggrund og egne erfaringer at bidrage med, og samtidig have undervisere (både danske og minoritetsetniske) med en solid faglig ekspertise indenfor f.eks. medicin, jura og sociallovgivning. Bydelsmødrenes metoder byder samtidig på en særlig udfordring, der handler om at være ét med målgruppen. Mens det kan fremme identifikationen, tilliden og fortroligheden mellem dem og kvinderne, betyder det samtidig at det kan være svært at sige fra og være privat. De kan i princippet blive opsøgt hele tiden, fordi de bor i området, og det er dermed vanskeligt at holde en professionel distance. Omvendt er den manglende professionelle distance netop metodens særlige kerne og logik, men det har altså andre omkostninger i forhold til at blive meget personligt involveret, både når der er gode historier, men også i de svære tilfælde, hvor det f.eks. handler om vold eller skilsmisse. Samarbejdspartnere Et andet fællestræk mellem de fire projekter er deres brug af samarbejdspartnere og eksterne aktører til at fremme budskaber, målsætninger og gennemslagskraft overfor målgruppen. To af indsatserne har samarbejde mellem instanser som en grundpræmis, nemlig Rettighedskampagnen og Legestuen Nylandshuset. I Rettighedskampagnen indgås samarbejde med en masse forskellige aktører som sprogskoler og kvindeforeninger i forhold til at modtage undervisning. I Legestuen Nylandshuset er udgangspunktet for indsatsen et målrettet samarbejde mellem forskellige relevante instanser i Silkeborg Kommune (sundhedspleje, daginstitutioner, sagsbehandlere, beskæftigelses- og ydelsesaktører, sprogskole), således at kvinderne kan have glidende overgange mellem de forskellige instanser og opleve det som ét samlet forløb. De øvrige to indsatser, Foreningen mod Pigeomskæring og Bydelsmødrene, indgår i målrettede samarbejder efter behov og efter kontekst. Et eksempel er Foreningen mod Pigeomskæring, der i en særlig indsats for at tilbagevise religiøse argumenter for kvindelig omskæring gik i samarbejde med en gruppe imamer, der også deltog i oplæg og foredrag, bl.a. med mændene som tilhørere. Bydelsmødrene, bruger eksterne aktører i forskellige sammenhænge, bl.a. sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler, klubber m.v. dels for at udbrede kendskab til deres arbejde, men også for at udbyde deres aktiviteter og hjælp indenfor disse fora. Beskæftigelse De tre udvalgte cases indenfor beskæftigelsesområdet er på nogle måder en anelse atypiske for beskæftigelsesindsatser generelt set. At KVINFOs mentornetværk, Place de Bleu og Vi læser avisen sammen alligevel er udvalgt som best practice handler om, at de netop på utraditionelle måder beskæftiger sig med dele af målgruppen, som ofte i beskæftigelsessammenhænge er enten oversete eller svære at hjælpe. Indsatserne deler en styrke i deres enkelthed på et meget kompliceret område, og det er muligvis en del af forklaringen bag deres succes og deres inspirationspotentiale. Indsatser på beskæftigelsesområdet generelt, og i forhold til etniske minoriteter og udsatte grupper specifikt, har været kraftig udfordret og diskuteret i mange år, hvor nogle projekter har været dygtige og ambitiøse, men hvor andre har lidt en krank og dyr skæbne. De her udvalgte indsatser har brugt deres erfaringer og skræddersyet et koncept, der modsvarer et konkret og konstateret behov, i forhold til at få de pågældende målgrupper i beskæftigelse, og som desuden ved hjælp af simple metoder sætter kvinderne nærmere beskæftigelse.
87 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Arbejdsmarkedets logik Alle tre indsatser har som udgangspunkt konstateret, at arbejdsmarkedets strukturer og udformning efterlader særlige målgrupper med meget ringe chancer for at få adgang til at deltage. De har til hver deres dele af målgruppen sammensat indsatser, der skal hjælpe målgruppen nærmere arbejdsmarkedet. De tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets logik, og giver den en større eller mindre twist i forhold til at rumme netop deres deltagergrupper. I forhold til kønsligestilling er motivationen for alle tre projekter at gøre kvinder i stand til at bidrage med deres evner og kompetencer på linje med andre. Sigtet er således indirekte ligestillingsfremmende, og primært i forhold til kvindernes lige muligheder for beskæftigelse. Metoder til beskæftigelse af grupper på kanten af arbejdsmarkedet KVINFOs mentormetode udspringer oprindeligt fra erhvervslivet, hvor grundtanken er, at en erfaren mentor kan hjælpe en mentee på vej gennem sparring, og ved at gøre brug af sit eget netværk. Inspirationen fra erhvervslivet betyder blandt andet, at der fra starten har været fokus på en meget professionel og seriøs tilgang i mentorprojektet, og med brug af klassiske redskaber, kontrakter og forventningsafstemning i forhold til målsætninger, mødetider osv. Til at starte med var der fokus på veluddannede kvinder, men efterhånden som metoderne er blevet udviklet er målgruppen blevet udvidet. F.eks. har mentornetværket i Odense også en større gruppe af mentees uden uddannelse og arbejdsmarkedserfaring, samt en gruppe af unge kvinder i alderen 16-24 år, som er under uddannelse. Fælles for alle grupperne er, at de typisk mangler det netværk og arbejdsmarkedskendskab, som kan være en forudsætning for at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. I forhold til de veluddannede mentees er mentors rolle derfor primært at vejlede på disse områder, og måske gøre brug af eget netværk, mens mentorrollen overfor de unge også består i at støtte, give råd og vejledning i forhold til at gennemføre uddannelsen, fordi de unge mentees typisk har gode evner, men mangler støtte hjemmefra i uddannelsessammenhæng. I forhold til den gruppe af mentees, som mangler formelle kompetencer, foretages der først og fremmest socialt match. Place de Bleu udfordrer i højere grad arbejdsmarkedets logik og grænser, og prøver at finde nye metoder til at få den mere udsatte del af målgruppen i meningsfuld beskæftigelse - også selvom det ikke betyder, at de bliver selvforsørgende: ”Vi prøver ikke at lave hele arbejdsmarkedet om, men prøver at tage et anderledes udgangspunkt end det, der er på en normal arbejdsplads”. Projektets metode er at omsætte kvindernes faktiske kvalifikationer indenfor håndarbejde til et reelt afsætteligt produkt. Den daglige leder af projektet er selv designuddannet og har forretningserfaring, og i samarbejde med kvinderne udvikles produkter, som sætter kvindernes traditionelle og unikke håndarbejdsteknikker ind i en moderne dansk kontekst, og derigennem udvikles produkter, som kan sælges på det danske marked, og primært i mere eksklusive butikker. Formålet med denne fremgangsmåde er at lave et projekt, som ikke bare er ”underholdende” eller som virker som en parkering af kvinderne i en midlertidig periode, men som derimod er meningsfuldt og resulterer i reelle produkter, der faktisk bliver solgt. Konkret adskiller arbejdspladsen i Place de Bleu sig fra traditionelle arbejdspladser ved, at kvinderne f.eks. kan komme med et stykke hækling, de har lavet, og så tages der udgangspunkt i det, frem for at kvinderne skal leve op til eksternt og på forhånd definerede krav. Mange af disse kvinder har erfaring med ikke at kunne leve op til de krav, der f.eks. stilles i et aktiveringsprojekt, både i forhold til den tid, de forventes at lægge i det, og det resultat, der skal kommer ud af det. I Place de Bleu har man forsøgt at vende det om, og gøre det til projektmedarbejdernes ansvar at byde ind med og se anvendelsesmuligheder i de ting, som kvinderne selv kommer med. På den måde kombineres kvalifikationer fra to sider, og der er et stort fokus på at få kvinderne selv til at opleve og anerkende deres egne bidrag i processen og i produkterne. Det fleksible består både i fleksible tider og i anderledes produkttænkning.
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36: 35 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 85: 85 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 137 and 138:
137 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?