KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

125 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
seje træk afgørende for at ændre handlinger og holdninger. Dvs. at indsatser er vedvarende og vedholdende, og
at der på områder som ligestilling og integration ikke opnås øjeblikkelige mirakler og forandringer. I forhold
til koordinering handler det dels om på centralt og politisk niveau at forsøge at have overblik over og koordinere
de mange indsatser og aktiviteter, der er på et givent område, således at de supplerer og ikke modarbejder
hinanden. De enkelte projekter skal også koordinere lokalt, således at projekter og indsatser ikke ender med
at konkurrere mod hinanden i de samme geografiske områder. Flere eksperter peger på, at der er alt for mange
små projekter, der ligner hinanden og i sig selv ikke rykker, men heller ikke koordinerer til at skabe synergi.
Resultatet bliver i bedste fald begrænset og i værste fald udebliver det.
Herudover skal fremhæves et tredje parameter, som handler mere om faglighed og troværdighed end teknik.
Idet metoder og tilgange i så høj grad er sammenfaldende med det øvrige integrations- og ligestillingsfelt, bliver
det af afgørende betydning for en prioriteret kønsligestillingstilgang og for ønskede kønsligestillingsresultater,
at medarbejdere og ledere har en stærk profil, der kan sikre et vedholdende og grundigt fokus på området.
Dette kan f.eks. være en faglig profil i forhold til rettigheder, køn og etnicitet eller en erfaringstung profil i forhold
til de særlige problemstillinger og barrierer, som hører til feltet.
Følgende oversigt er ikke en fuldstændig tjekliste, men derimod en opsamling på baggrund af de best practice
kriterier, som synes afgørende for proces og resultat af indsatser, der er værd at satse på:
Behov
En indsats skal igangsættes på baggrund af nødvendighed. Dvs. at der skal være et ægte, tvingende og konstateret
behov, som der derudover er efterspørgsel efter en løsning på.
Målgruppekendskab og -adgang
En indsats skal tage afsæt i dels en erfaringsbaseret og dokumenteret viden om målgruppen og dels enten en på
forhånd givet eller en sikker strategi for at opnå adgang til målgruppen. Mange velmenende projekter er faldet
på, at det aldrig er lykkedes at skabe kontakt til målgruppen. Samtidig er det afgørende at kende målgruppen
godt nok til at kunne nuancere og differentiere og ikke mindst problematisere. Sidstnævnte vil også sige at have
så fortrolig en tilgang, at der kan stilles eksplicitte krav, og at der ikke i misforstået hensynstagen eller konfliktskyhed
bøjes af for at tage svære diskussioner eller relevante snakke.
Organisation
Indsatsen skal have en organisatorisk ramme, der understøtter metoder, aktiviteter og målsætninger. En dygtig
ledelse er afgørende og et solidt organisatorisk fundament er vigtigt, ligesom der bør være en bevidst strategi
omkring evt. brug af frivillige.
Tilgang og metoder
Typisk er tilgangene til indsatser på dette område funderet i begreber som respekt, anerkendelse, empowerment
og ressourcer. I forhold til forståelsen af problemstillinger tager disse begreber udgangspunkt i,
at målgruppen faktisk kan noget og fokus bliver derfor opbyggende og positivt. Det er på mange måder
en indlysende rigtig tilgang til at få mest muligt ud af både mennesker og processer, men kernen ligger
også i at konkretisere begreberne i faktisk forståelse og handling. Metoderne i selve projektet er underordnede
med mindre der ligger en realiserbar rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for målgruppen. Kapitel
9 fortæller om mange gode og konkrete metoder i forhold til netværk, mentorer, undervisning, samarbejde
- men dels er metoderne aldrig bedre end organisationen og medarbejderne og dels skal det gode