KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

38 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK indvandrerbrancher såsom servicefagene, der skæres ned først, og etniske minoriteter mister deres jobs. Samtidig er de også de sidste til at blive indsluset på arbejdsmarkedet, når økonomien vender. Indvandrerkvinderne beskrives som den gruppe, der bliver indsluset på arbejdsmarkedet sidst. 84 Institutioner I litteraturen findes mange anbefalinger for, hvordan barrierer i forbindelse med de etniske minoriteters møde med samfundets institutioner kan overvindes. Fokus rettes ofte på jobcentre, sprogskoler, fagforeninger 85 samt uddannelsesinstitutioner, og en generel konklusion er, at disse ikke i høj nok grad har blik for indvandrerkvindernes/de unge pigers særlige situation. Undersøgelser foretaget blandt sprogskoler og beskæftigelsesforløb viser, at hurtig afklaring og hurtig indsats samt fleksible og individuelt tilrettelagte forløb og undervisning skaber succes. Mange steder arbejdes med motivation, jobafklaring og jobsøgningsprocessen gennem coachingforløb for at imødegå den barriere, der ligger i kvindernes manglende arbejdsidentitet og sygdomsoplevelser/-strategier. 86 Det har skabt gode resultater at skræddersy en undervisningsmodel og praktikforløb, så de tilpasses kvindernes muligheder samt at skabe nogle mindre og trygge rammer, der kan bidrage til at styrke kvindernes selvværd og kompetencer. Udover individuelle indsatser er der gode erfaringer med at involvere hele familien, da mange kvinder har et højt fravær pga. forpligtigelser overfor familien og stærk kønsmæssig arbejdsdeling i hjemmet. 87 Flere kilder beskriver, at unge med etnisk minoritetsbaggrund har en tendens til traditionelle uddannelsesvalg. Dette forklares dels med traditioner i familierne og de etniske netværk, og dels med vejledernes mangelfulde vejledning. Observationer af vejledningssamtaler viser, at vejlederne overser kønnets betydning eller har forudgående opfattelser af, hvilken uddannelse de unge skal vælge på baggrund af deres etnicitet og køn. På denne måde bidrager vejlederene til at reproducere traditionelle mønstre i kønslige uddannelsesvalg. Flere kilder opfordrer derfor til, at vejledningen opkvalificeres og samarbejdet mellem lærer, forældre, uddannelsesinstitutionen og de unge styrkes. 88 4.1.4 Personlige forhold for ligestilling på beskæftigelsesområdet En række personlige forhold gør sig gældende i forhold til kønsligestilling på beskæftigelsesområdet. Det omhandler konkret betydningen af familie, køn, alder, søskende, boligområde, oprindelsesland, helbred, religion, sprog og økonomi. Med andre ord både kulturelle, socioøkonomiske, sproglige og religiøse elementer af privatsfæren. Kønsroller, kultur og religion På arbejdsmarkedsområdet viser undersøgelser, at etniske minoriteter i mindre grad end danskerne bakker op om ligestilling mellem mænd og kvinder, og at særligt indvandrerpigernes fremtid påvirkes af traditioner og kulturelle holdninger til kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. Undersøgelser peger på, at mændene er langt mere tilbøjelige til at mene, at kvinderne skal gå hjemme, end 84 Mortensen 2007, Mikkelsen 2008, Jakobsen 2008, Dahl & Jakobsen 2005 85 For at læse mere om fagforeninger se: Ejrnæs & Tireli 1997, Laghaei & Thomsen 2000, Hylander 2009 86 Se bl.a. Larsen 2008, Fasting 2007, LG Insight 2008, LG insight 2008b 87 Se bl.a. Mht Consult 2008 og Husted 2010, Johansen 2008 88 Seeberg 2007, Mørup, Martens & Skjoldan 2007, Sørensen, Madsen & Sørensen 2006
39 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK kvinderne selv er. 89 I forhold til uddannelse tyder meget dog på, at der, i de unges kvinders familier, er stor opbakning omkring det, at tage en uddannelse og at langt de fleste kvinder ønsker at bruge denne som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked. 90 Kønsspecifikke forventninger har både negative og positive konsekvenser for både mænd og kvinder. For kvindernes vedkommende kan det gøre dem mere tilbageholdende med at tage et arbejde, ligesom det kan gøre arbejdsgiverne mere tilbageholdende med at ansætte kvinder på trods af danskkundskaber, samt uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer. Hertil kan tørklædet og religiøse og kulturelle restriktioner i forhold til at være alene med mænd være problematisk for nogle kvinder. 91 Hertil fremhæves, at pigerne har flere restriktioner i forhold til medvirken i sociale aktiviteter på uddannelsesinstitutionerne, hvilket har en negativ effekt i forhold til f.eks. netværksdannelse, men at det på den anden side betyder, at pigerne har mere tid til og fokus på skolearbejdet. Heroverfor har drengene større frihed til at være sammen med kammerater udenfor hjemmet, men samtidig kan forventningerne til dem gøre det vanskeligt at prioritere skolearbejdet, og kan sætte dem under pres i forhold til at bidrage til forsørgelsen af familien i en tidlig alder. 92 Af kulturelle og religiøse barrierer nævnes, i litteraturen, kontraster mellem studiemiljø og hjemlige forhold, dansk drukkultur, gensidige fordomme, religiøs mobning indbyrdes i den muslimske gruppe samt en apologetisk tilgang til islam, som kan føre til truende adfærd overfor andre muslimer. Derudover beskrives også en kulturel barriere for de unge, da de kan have svært ved at forstå skolens koder, samt at de ikke har de samme referencerammer i forhold til, hvad der tales om i klasseværelset. 93 Selvom de etniske minoritetspiger er godt med på uddannelsesfronten, viser nogle undersøgelser, at de har en tendens til at falde fra, når de er midt i tyverne, og at de dermed ikke udnytter de uddannelser, som de i stadig stigende grad opnår. Ifølge nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet er erhvervsfrekvensen blandt mandlige og kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund nærmest identisk. 94 Blandt personer med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har etniske minoriteter et lavere beskæftigelsesniveau end etniske danskere. Dog er forskellen væsentlig mindre end for etniske minoriteter og etniske danskere uden uddannelse. 95 Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen forklares bl.a. med kulturelle og religiøse traditioner f.eks. i forbindelse med ægteskab. Ægteskabstraditioner har, i forbindelse med uddannelse, en dobbelt betydning hos piger med anden etnisk baggrund. En del unge kvinder nævner ægteskab som en barriere for uddannelse, og andre ser en længerevarende uddannelse som anledning til at udskyde beslutningen om ægteskab. 96 Det pointeres derudover, at det giver god mening for forældrene at støtte deres døtre i uddannelse, da det legitimerer migrationen over for familien i hjemlandet. 97 89 Mørup, Martens & Skjoldan 2007 90 Jacobsen & Liversage 2020 + 2011 91 Maïa Consult 2009. Se også Ketscher 2005, Moes 2006 92 Dahl & Jakobsen 2005, Rosdahl 2006, 93 Maïa Consult 2009 94 Beskæftigelsesministeriet (2010) 95 Jacobsen & Liversage 2020 + 2011 96 Sørensen 2007, Højbjerg 2000 97 Se bl.a. Zøllner 2000, Bræmer 2007, Maïa Consult 2009, Mortensen 2007, Dahl & Jakobsen 2005, Colding 2004
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 37: 37 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 89 and 90:
89 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?