KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
102 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
Kvindehuset i Århus<br />
Resultaterne af arbejdet i Kvindehuset er først og fremmest, at en gruppe af udsatte og isolerede kvinder i Århus<br />
har fået et sted, de føler medejerskab over, og hvor de er en del af et socialt fællesskab. Huset har også haft<br />
stor personlig betydning for mange af brugerne, som har udviklet sig meget, er blevet mere udadvendte, glade<br />
og har fået større selvværd af at komme i huset. Dette også som følge af, at en del af kvinderne er frivillige i huset<br />
og på den måde er med til at påvirke husets aktiviteter. De vokser ved, at deres arbejde bliver anerkendt og<br />
værdsat, og de har fået løftet blikket udover hjemmets grænser til verden udenfor:<br />
” huset giver én oplevelser ud over det hverdagslige. Her får de personlige, faglige og kreative input i deres liv. Mange<br />
har også fået en anden fornemmelse af hele byen. Så er de noget andet end kun at være indvandrere i Gellerup. Det<br />
giver dem ro at vide, hvad der foregår i byen. Mange vokser meget og er blevet stærke og blomstrer, fordi der er nogen,<br />
der har brug for dem og anerkender det, de kan.” lyder beskrivelsen fra Kvindehusets ansatte.<br />
Samtidig lægger både brugere og personale vægt på, hvor stor betydning det har, at kvinderne får større viden<br />
om og kendskab til det danske samfund. Gennem deres gang i huset og de udflugter, de kommer på rundt om<br />
i byen og også en enkelt gang til Europaparlamentet i Bruxelles, får de en større forståelse af verden omkring<br />
sig, og det giver selvtillid. Gennem samværet med forskellige etniske grupper i huset - herunder også de danske<br />
frivillige - får de også et indgående kendskab til og forståelse af andre kulturer. Det betyder meget, at der altid<br />
er nogen i huset, der har tid til at snakke, og som kan hjælpe i forhold til f.eks. kontakten til kommunen. I huset<br />
er der den tid, som sagsbehandleren f.eks. ikke har.<br />
Herudover får særligt deres børn glæde af mødrenes udvikling. I forhold til ligestilling har det betydning, at<br />
kvinderne ved at komme i huset får større viden, og får en større styrke og selvværd, bl.a. til at være rollemodeller<br />
for deres børn og f.eks. hjælpe dem med deres lektier. De viser børnene et andet kvindebillede end det<br />
traditionelle i mange af de nydanske hjem. En af brugerne beskriver det således: ”Når vi kvinder kommer til<br />
Danmark, så sker der noget med os. Vi vil ikke kun være husmødre, der skal ske noget… Hjemmefra har de lysten<br />
i sig, men den blev gemt væk, fordi de skulle være husmødre og lave mad og vaske tøj og være derhjemme altid, og<br />
du må ikke dit og dat. Her er vi frie, og ingen ser ned på, at vi kommer her”. Endnu en ekstern effekt af samfundsmæssig<br />
og lokal betydning er, at Kvindehuset er blevet central også for professionelle aktører i Århus<br />
og omegn. Der er nu et sted at henvise de kvinder, som ellers kan opleves som svære at hjælpe og give et meningsfuldt<br />
tilbud i deres hverdag. Huset tager venligt imod alle, der har lyst og behov, og det betyder meget<br />
for de sagsbehandlere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere, der arbejder for at støtte og hjælpe<br />
den mere udsatte målgruppe.<br />
Mor-dattersvømning i Lyngby<br />
Mor-dattersvømningen har først og fremmest haft den effekt, at kvinderne kommer ud af hjemmet og får<br />
skabt en aktivitet og et rum, der kun er deres eget. De bliver medlemmer af en forening og får dermed kontakt<br />
til de danske frivillige og vænner sig til at bruge et offentligt tilbud som svømmehallen. At bryde isolationen<br />
betyder ikke mindst, at kvindernes perspektiv og handlekraft øges. Som en ung nydansk kvinde siger: ”Jeg har<br />
savnet, at min mor kom ud og opleve noget. Hun har givet udtryk for, at hun manglede noget at lave. At have travlt<br />
med noget, bruge kroppen og snakke med andre kvinder og få et større perspektiv på hverdagen”.<br />
Et konkret resultat er, at langt de fleste af kvinderne har lært at svømme. En del af især de ældre kvinder havde<br />
aldrig været i svømmehallen, før de startede i projektet, og mange kunne ikke svømme. Nu er det kun 1-2 af<br />
kvinderne, der ikke kan svømme. Derudover øger svømmetræningen sundhedstilstanden i målgruppen. Blandt<br />
deltagerne har en del af den ældre gruppe ikke før gået til sport, og nogle har problemer med overvægt, smerter