KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

49 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Overvindelse af barrierer
Der eksisterer en del erfaringsopsamlinger og gode råd i forhold til, hvordan de forskellige barrierer for foreningsdeltagelse
blandt særligt de etniske minoritetspiger kan imødegås. 140 Løsningerne fokuserer overordnet
på øget viden og information til både forældre, de unge selv og foreningerne. Grupperne skal med andre ord
gøres fortrolige med hinanden og ikke mindst med foreningernes arbejdsformer og -formål. Hertil kommer,
at tilbuddene skal være varierede og i højere grad skal imødekomme de forskellige grupper og behov blandt de
unge. Det fremhæves ofte, at det for foreningerne handler om at skabe tillid både blandt de unge og deres forældre,
hvorfor rekruttering via f.eks. skoler og netværk er en hyppig anbefaling.
5.1.3 Etniske minoritetskvinder i foreningslivet og det frivillige sociale arbejde
Overordnet set opereres der i litteraturen med to forskellige vinkler i forhold til de etniske minoritetskvinder
i foreningslivet – enten som brugere af/deltagere i forskellige tilbud eller som frivillige ulønnede medarbejdere i
det sociale arbejde i og omkring en forening.
Kvinderne som deltagere og brugere
Hovedparten af kilder omhandlende deltagelse, barrierer og muligheder for voksne kvinders deltagelse i foreningslivet
består af evalueringer af enkelte lokale tilbud, mens kun få kilder har et mere overordnet og generelt
blik på samme.
Fokus i langt de fleste undersøgelser er på deltagelse i enten etniske eller nationale minoritetsgrupper i Danmark
og i særdeleshed på idrætsforeninger. Kun sjældent undersøges andre typer af fritidsaktiviteter, politiske
foreninger eller arbejdsforbund. 141 De få kilder 142 , der ser på f.eks. organiseringsgraden blandt de etniske minoriteter
i andre typer af foreninger mangler, i denne sammenhæng, et kønsperspektiv og er derfor udeladt her.
De kønsforskelle, der gør sig gældende blandt minoritetsdrengene og -pigernes deltagelse i foreningslivet spejles
i de voksnes foreningsdeltagelse, også her er mændene er de mest aktive - særligt i idrætsforeninger, hvorimod
der umiddelbart ingen væsentlig kønsforskel er, når man ser på medlemskab af kulturelle foreninger. 143
Barrierer for deltagelse
Der mangler i høj grad litteratur, der går i dybden med de voksne kvinders ønsker og barrierer i forhold til
deltagelse i foreningslivet. I de eksisterende kilder opstilles der typisk enslydende forklaringsmodeller til den
manglende deltagelse i foreningslivet: Traditionelle kønsroller og arbejdsdeling i hjemmet, manglende viden
om og interesse i eksisterende tilbud.
Først og fremmest fremhæves det, at den kønsbestemte arbejdsdeling, hvor kvinden har hovedansvaret for husarbejdet
og børnene, og manden for forsørgelse, kan være en hindring for etniske kvinders deltagelse i aktiviteter
udenfor hjemmet. Arbejdsdelingen er for nogle rent praktisk, da mændene i højere grad er i beskæftigelse
end kvinderne, og en stor del af disse har aften/natarbejde, mens den for andre bunder i kulturbestemte normer
for, hvilke aktiviteter hhv. kvinder og mænd bør deltage i. Flere kilder peger på, at kvinderne/pigerne i højere
grad har en forpligtelse til at påtage sig opgaver i hjemmet, som mændene/drengene kan påtage sig af lyst.
140 Se bl.a. Boeskov & Illkjær 2005, Christensen (2006), LG Insight (2006b)
141 Dahl og Jakobsen 2005
142 F.eks. Mikkelsen 2001+2008, Togeby 1999.
143 Kilderne er ikke enige om det præcise antal, således viser tal fra 2005, at 6-12% af kvinderne medlem af en idrætsforening, mod 30-38%
af mændene, mens en stikprøve-undersøgelse fra 2009 viser, at 19,1% af mændene mod 10,4% af kvinderne oplyser, at de er medlem af
en idrætsforening. 10,1% af mændene og 12% af kvinderne angiver, at de er medlem af en kulturel forening, hhv. Regeringen 2005 og
Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2009.