KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

94 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
tale om. Som vi også beskrev i kapitel 2, kan man tale om ligestillingens grundelementer, og det er disse,
som forandringer og resultater også må holdes op imod: I hvilken grad kan metoder, aktiviteter og resultater
ses at understøtte såvel den formelle ligestilling som den reelle ligestilling: Ligeværd og lige muligheder for
udfoldelse og deltagelse.
Nogle af nøgleordene i ligestillingens grundelementer er herunder forklaret mere udspecificeret og konkret på
hvert af de tre områder (familieliv, beskæftigelse og foreningsliv).
Ligestillingseffekt i forhold til familieindsatserne handler dels om viden om grundlæggende rettigheder og muligheder
og derudover om at opbygge forudsætningerne for at kunne udnytte disse rettigheder og muligheder.
Det handler om, hvordan kvinderne bevidstgøres om deres eget værd som mennesker, kvinder, mødre, medborgere
og om at få redskaber til at kunne handle anderledes, f.eks. i forhold til egen seksualitet og sundhed,
vold i hjemmet, social kontrol, børneopdragelse, kønsrollemønstre og rollefordelinger i hjemmet, ægteskab og i
forhold til at støtte børnene i deres position mellem hjemmets og samfundets forventninger og krav.
Ligestillingseffekt i forhold til beskæftigelse handler ikke blot om at komme i arbejde. Dels handler det om at
blive arbejdsmarkedsparat i form af at opnå de formelle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet og
opnå en forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet er indrettet. Dels handler det om, hvordan man får adgang til
de netværk, som er nødvendige for at få adgang. Men lige så meget handler det for de mest udsatte grupper om
bevidstgørelse og om identitet som en udearbejdende kvinde, og ikke mindst om at få en viden og en social
og menneskelig ballast til at kunne mobilisere de tilgængelige ressourcer. Deri ligger f.eks. afgørende faktorer
som redskaber til at få familielivet til at hænge sammen, støtte til at ændre hjemmets arbejdsdeling, større samfundsforståelse,
mod og motivation til at indgå i interaktion med andre mennesker og selvværd som kvinde i
en dansk kontekst med anderledes krav og forventninger end målgruppens normale referenceramme.
Ligestillingseffekt i forhold til forening er bredere end blot at få kvinderne til at melde sig ind i en forening, selv
om det er et vigtigt skridt i forhold til at give dem viden og indsigt i egne muligheder som kvinder og til at få
dem engageret som aktive medborgere. Med et ligestillingsperspektiv handler det om, at kvinderne indgår i
en selvstændiggørelsesproces, hvor de oplever dels at kunne deltage i aktiviteter i foreningen, men også selv at
bidrage til foreningen. Effekter kan derfor være at bryde deres isolation, at sikre deres fremmøde, at opbygge
et netværk, at forbedre sproglige og samfundsmæssige kompetencer, at få en indsigt og input der sætter dem i
stand til at være bedre mødre og rollemodeller for deres børn, at give dem en egen verden uafhængig af hjemlige
pligter og evt. ægtefælle.
10.1.3 Succeskriterier og ligestillingssigte i de udvalgte cases
Som bekendt foretages best practice analyser som regel i tilbageblik. Det betyder samtidig, at vi ikke i de udvalgte
cases har kunnet følge dem fra start og dermed, at vi ikke har haft mulighed for at gå ind og efterprøve
og dokumentere på egen hånd. Oplysninger til brug for denne analyse er derfor foretaget gennem skriftligt
materiale udleveret af projekterne, spørgeskemaer udfyldt af alle projektledere og nogle projektmedarbejdere,
interview foretaget i alle projekter med projektledere og projektmedarbejdere og fokusgruppeinterview med
brugere i udvalgte projekter.
I forhold til det skriftlige materiale, har alle projekter med undtagelse af FUNK og Foreningen mod Pigeomskæring
foretaget egentlige interne og/eller eksterne evalueringer, som også giver en god indikation på fokus-
og satsningsområder, målopfyldelse, målgruppe og deltagelse og ikke mindst resultater. Det har været et vigtigt