KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

58 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Der savnes et seriøst kvalitativt indblik i kvindernes egen verden - og i de mange kulturer og traditioner der er
blandt de etniske minoritetsgrupper. F.eks. at dykke ned i nogle af de forudsætninger, der anlægges i eksisterende
indsatser og i de tal, der produceres på området. Ofte konstateres f.eks. at både yngre og ældre kvinder
mangler viden. Det kunne være interessant at dykke mere ned i dette. F.eks. at undersøge spørgsmål som kvindernes
egne refleksioner over retten til abort og brugen heraf, kvindernes egen deltagelse i og syn på omskæring,
de unge nydanskeres eget syn på seksualnormer og -adfærd, normer for og holdninger til utroskab hos
hhv. yngre og ældre, mænd og kvinder, danskfødte og udenlandsfødte osv.
Foreningsliv
På foreningsområdet har fokus som nævnt dels hvilet på en forudsætning om foreningsdeltagelsens gavnlige integrations-
og ligestillingsmæssige effekter og dels på viden og indsatser i forhold til de barrierer, der eksisterer
herfor. En af de ofte fremførte konstateringer er, at de eksisterende foreninger skal være bedre til at rekruttere
og fastholde. Lidt provokerende kan man spørge, i hvilken grad foreningskulturen i realiteten er rummelig nok
til at gennemføre disse - og dermed om ønsket rækker ud over integrationsstøtte og bevillingsprojekter. Man
kunne med fordel dykke ned i foreningernes eget ansvar for den manglende deltagelse - og i det hele taget ser
på foreningerne som en tidssvarende model for sociale, politiske og kulturelle aktiviteter. Med så mange virtuelle,
flydende og netværksbaserede samlings- og kommunikationsmuligheder kræver det mere en bare en historisk
henvisning og et sentimentalt ønske om at genoplive forenings-Danmark at tiltrække særligt unge mennesker,
uanset etnisk oprindelse.
Herudover kan der efterspørges mere viden og flere indsatser i forhold til politisk deltagelse blandt de etniske
minoritetskvinder. Der har bl.a. i forbindelse med 100 året for kvinders valgret været en del på området, men
som en del af et bredere ungdomsfokus på, hvordan medborgerskab tænkes og udleves, ville det være interessant
at dykke særligt i de unge kvinders motivation og interesse i feltet.
Kønsligestilling
Afslutningsvis kan der peges på et generelt behov for et skarpere og mere eksplicit fokus på kønsligestilling.
Blandt de etniske minoriteter selv forstås ligestilling oftere som etnisk ligestilling end som kønsligestilling. Det
ene udelukker ikke det andet. Det har dog været meget tydeligt i kortlægningsarbejdet, at få kilder og endnu
færre indsatser eksplicit og reflekteret italesætter og iværksætter køn som et parameter. Ikke at forstå sådan, at
der ikke er fokus på kvindernes særlige barrierer og problemstillinger som kvinder, men ofte har det en etnisk
ligestillingsdagsorden i ryggen og derfor bliver modstykket og referencen det danske samfund. Med den meget
kønnede tilgang, der i forvejen er i indsatserne (meget grupper og foreninger udelukkende for kvinder, temaer
der omhandler kvinders særlige problemstillinger osv.), ville det være hensigtsmæssigt at definere og identificere
disse skarpere indenfor en kønsligestillingsoptik. Ikke alene skaber ord virkelighed, men det kunne muligvis
også hjælpe til at huske på det andet køn og dermed få lavet en savnet udvidelse af kønsligestillingsdebatten til
også at omhandle mændene. Se mere om dette i Del IV.