KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

33 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Danmark, men det understreges, at der fortsat behov for særlige offentlige tilbud til etniske kvinder, som flygter
fra deres familie på grund af trussel om tvangsægteskab eller psykisk og fysisk vold. 76 Blandt litteraturen
om vold, findes en række metodekataloger, der henvender sig til personalet på krisecentre samt i andre institutioner,
heri beskrives forskellige erfaringer og tilgange til arbejdet med kvinderne, der skelnes bl.a. mellem en
individ- og familieorienteret tilgang. 77
3.2 PROJEKTER OG INDSATSER TIL FREMME AF LIGESTILLING PÅ
FAMILIEOMRÅDET 78
Indsatserne til fremme af ligestilling på familieområdet kan opdeles i to overordnede kategorier: Dels selve
målgruppen i form af de etniske minoritetskvinder og dels offentlige myndigheder og institutioner samt deres
personale, som møder og arbejder med kvinderne. Derudover ligger der en særlig projektvinkel i mødet mellem
de to målgrupper.
En del af projekterne beskæftiger sig med kvindernes personlige problematikker i forbindelse med eksempel
vold, sygdom, sundhed, sprog osv., mens andre projekter sætter fokus på kvindernes relationer til deres børn
via kurser om børneopdragelse, samt til deres familie generelt i forbindelse med for eksempel ægteskab og
familiekonflikter.
I det følgende præsenteres de tematikker, som er dominerende indenfor projektområdet. Dette gøres på et overordnet
plan og således ikke med udgangspunkt i enkelte, navngivne projekter. I de fleste af projekterne og indsatserne
optræder kønsligestilling primært som et indirekte, underliggende tema, dog med undtagelse af indsatser,
der omhandler seksualitet, kønsroller og vold, der utvivlsomt er de projekter, der mest direkte angriber
kønsligestillingsproblematikken i Danmark i dag. For en oversigt over projekter på familieområdet, se bilag 4
3.2.1 Projekter til forberedelse på og introduktion til det danske samfund
En lang række projekter har til formål, at oplyse etniske minoritetskvinder om det danske samfund og dets institutioner,
for at gøre dem selv mere handledygtige og for at gøre dem i stand til at udnytte mulighederne for
dem selv og deres børn. Midlerne hertil er typisk konkret information og praktiske redskabe, der skal hjælpe
kvinderne til at blive fortrolige med det danske samfund. Det kan f.eks. være information om sundhedsplejersker,
vuggestuer, mødregrupper og andre offentlige tilbud.
En del projekter retter sig direkte mod etniske minoritetskvinder med små børn, mens andre projekter har et
bredere formål om at informere om samfundet og de offentlige institutioner mere generelt. Flere projekter har
tilknyttet en legestue, hvor kvinderne kan få passet deres børn, mens moderen modtager undervisning.
Projektleder og -tilknyttede vil typisk få en vejledende funktion i forhold til kvindernes møde med det danske
samfund. Mange projekter benytter sig i øvrigt af rollemodeller, hvor etniske minoritetskvinder uddannes til at
fungere som vejledere for nyankomne eller isolerede kvinder med anden etnisk baggrund.
3.2.2 Netværk
Indenfor de seneste år er projekter rettet mod netværksdannelse blevet meget udbredt. Tanken bag er typisk
at skabe netværk og relationer som middel til oplysning om og integration i det danske samfund. Ofte er netværket
et succeskriterium blandt flere, men en række projekter skiller sig ud ved at have netværksdannelse som
76 Tværministerielle arbejdsgruppe 2001, Brøndum og Fliess 2008
77 Se bl.a. Nielsen 2005, Mogensen 1998, Etnisk konsulentteam 2007, Jensen m.fl. 2006, Klaaby m.fl. 2002
78 Se bilag 4 for en oversigt over projekter