KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

99 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
og det giver genlyd og har høj signalværdi, at en offentlig instans vælger at prioritere et direkte borgerinitiativ
på denne måde. Det har givet vægt og gennemslagskraft i modtagelsen, og har omvendt medvirket til at bryde
evt. fordomme omkring offentlige myndigheder hos tilhørerne.
Familieprojekterne har grundet deres emneområde og fokus en paradoksal udfordring, der følger med positive
resultater: Nemlig at ny viden og handlemuligheder ikke er uproblematiske og kan have svære konsekvenser for
kvinderne. Både i Rettighedskampagnen og i forbindelse med flere af de andre projekter beskrives det, at den
nye viden kan sætte kvinderne i et dilemma mellem den levevis, de har haft hidtil, og så de nye oplysninger om
dansk lovgivning og muligheder. Dette er en meget nærværende problemstilling i forbindelse med at lave holdningsændrende
arbejde: At der bliver flyttet på nogle grundlæggende elementer i kvindernes levevis og livsopfattelse,
og det tager tid og kan have nogle konsekvenser for kvindernes fremtid - på godt og ondt. Det rejser
igen opmærksomhed på, hvordan man måler effekter: Er det f.eks. et positivt tegn, hvis flere nydanske kvinder
bliver skilt fra deres mænd? Tallene fortæller, at de har benyttet sig af de rettigheder, de har som kvinder i
Danmark, men bag tallene er der også andre problemstillinger i forhold til børn, familie, social kontrol, sladder
m.v. Samme tvetydige analyse kan lægges i tal omkring et stigende antal voldsanmeldelser eller henvendelser til
krisecentre. Det er i bund og grund faretruende tal, men fortæller også om integration og mod til at benytte sig
af sine rettigheder i Danmark. Familieindsatserne bliver en aktiv del af disse dilemmaer og problemstillinger i
arbejdet med at oplyse og give redskaber om kvindelig autonomi og selvstændighed. Der er alt mulig grund til
at fortsætte med det seriøse og grænsebrydende arbejde, men også til at være opmærksom på de processer, der
sættes i gang og til at sikre sig, at der er foranstaltninger og sikkerhedsnet til at støtte op om de nye valg, muligheder
og beslutninger.
10.2.2 Forandringer og effekter på beskæftigelsesområdet
De tre beskæftigelsesprojekter har forskellige målsætninger i forhold til forandring og effekter. KVINFOs
mentornetværk har til formål at få målgrupperne i beskæftigelse, Place de Bleu at skabe fleksible arbejdspladser
til en gruppe af kvinder, som ellers er langt fra arbejdsmarkedet, og Vi læser avisen sammen at styrke kvindernes
viden og kommunikationsevner, og dermed øge deres mulighed for at blive aktive medborgere og på sigt
kunne indgå på en arbejdsplads i det danske samfund. Således er der forskel på, hvor direkte afsætning til arbejdsmarkedet
er en målsætning, og en vigtig del af de udvalgte indsatsers resultater ligger derimod andre steder
end ved at få kvinderne i ordinær beskæftigelse.
KVINFOs mentornetværk
Resultaterne af KVINFOs mentornetværk har forskellige udtryk. For det første kommer en del af mentees i konkrete
jobs. Der ligger endnu ikke færdig statistik på præcis, hvor stor en andel af kvinderne, der er tale om. Dog
viser en redegørelse udarbejdet for 1. januar 2006 - 1. august 2009, at der i perioden kom 461 mentees i job. Tallet
er baseret på frivillige tilbagemeldinger og er derfor et absolut minimum. Blandt de mentees, der er kommet i
job, kommer den største andel fra de tidligere Sovjetlande, Mellemøsten og Asien. Undersøgelsen peger samtidig
på, at de mentees, der er kommet i job, er endt i en stilling, der kan betegnes som relevant i forhold til deres uddannelsesmæssige
baggrund. Dette gælder for 81 % af tilfældene. Tendensen er særligt markant for mentees med
lange eller mellemlange videregående uddannelser og inden for det samfunds- og sundhedsfaglige område.
Mentornetværkets succes afspejler sig for det andet i erfaringerne med at rekruttere nye deltagere. Det kan
konstateres, at en meget høj andel af deltagerne vælger at blive i netværket, også selvom målet med deres konkrete
mentorforløb kan være nået. I omtalte periode har kun 586 deltagere ud af 3240 valgt at melde sig
ud af netværket, hvilket giver en fastholdelsesprocent på 85 % for mentorer og 82 % for mentees. Udover