KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

47 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Kilderne er typisk bygget op som evalueringer af lokale indsatser og beskriver grad af deltagelse, barrierer for
deltagelse og metoder til at styrke de unge pigers fritids- og foreningsdeltagelse. 128
De unge kvinders deltagelse i foreningslivet
En undersøgelse for Center for Ungdomsforskning peger på, at den nuværende generation af unge (etniske minoriteter
såvel som danske) deltager mindre i foreningslivet end tidligere generationer. Gruppen af unge mellem
15 og 24 år er dem, der er sværest at rekruttere og fastholde i foreningslivet, hvor de opfattes som ’zappere’
og som mindre tilbøjelige til at påtage sig frivilligt arbejde.
Flere kilder peger på, at piger med etnisk minoritetsbaggrund ikke i lige så høj grad som de minoritetsetniske
drenge deltager i fritids- og foreningsaktiviteter, og at de har en markant lavere deltagelse end de jævnaldrende
danske piger. 129 Dette gælder, hvad enten der er tale om nationale og etniske minoritetsforeninger eller danske
idræts- og sportsforeninger. Samtidig viser flere undersøgelser, at især piger fra storbyområder, herunder nydanske
piger, er mindre idrætsaktive i organiserede sammenhænge end deres jævnaldrende. 130
Det har ikke været muligt at finde statistikker, der præcist redegør for de etniske minoritetspigers deltagelse i
idræts- og foreningslivet. Et sted vurderes det, at 15-20% af piger med etnisk minoritetsbaggrund er aktive i
foreningslivet, 131 mens tallet et andet sted vurderes til at være 30%. 132
Litteraturen understreger, at deltagelsen i høj grad er bestemt af familiernes sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
situation, ligesom der ses store forskelle mellem de forskellige grupper af nationaliteter og i de
enkelte unges opfattelse af foreningslivets gevinster. 133
Barrierer for foreningsdeltagelse
Erfaringer tyder på, at mange etniske minoritetspiger har en stor interesse i at deltage, men at de møder en
række barrierer for deltagelse i det danske idræts- og foreningsliv. Barriererne beskrives ikke som værende væsentligt
anderledes for piger end for drenge, men de er derimod mere udtalte. 134 I det følgende beskrives de barrierer,
der er gennemgående som forklaring på den lavere repræsentation af etniske minoritetsunge, og særligt
pigerne, i foreningslivet.
Forældrenes manglende viden og erfaring med foreningslivet
Mange forældre med anden etnisk baggrund mangler viden om det danske foreningsliv og -praksis. Fra deres
oprindelsesland har de typisk et andet eller slet intet kendskab til foreningslivet.
128 Bl.a. viser evalueringen af Satspuljen Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningsindsatsen fra 2003, at 80% af alle de støttede
projekter indbefattede pigerne som målgruppe for strategierne/aktiviteterne (LG Insight 2006a)
129 Der findes ikke landsdækkende undersøgelser, der redegør for forholdet af deltagelse mellem unge piger og drenge med anden etnisk
baggrund og mellem unge med anden etnisk baggrund og unge med dansk baggrund. Mindre lokale undersøgelser viser dog tydelige
tendenser. F.eks. viser en undersøgelse blandt Aalborgs Kommunes 7.-9.-klasses elever, at 61% af drengene med dansk baggrund er
foreningsaktive mod 52% af drengene med anden etnisk baggrund, og at 57% af pigerne med dansk baggrund er foreningsaktive mod
kun 25% af pigerne med etnisk minoritetsbaggrund I en spørgeskemaundersøgelse fra 2005 blandt frivillige foreninger vurderes det, at
kvinder/piger med anden etnisk baggrund udgør 2,8% og mænd/drenge 7,7% af det samlede medlemstal i foreningerne. (Boeskov &
Ilkjær 2005)
130 Nyidanmark.dk
131 LG Insight 2006a
132 Nyidanmark.dk
133 Boeskov & Ilkjær 2005
134 LG Insight 2006a