KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

78 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
KAPITEL 9:
BEST PRACTICE - METODER OG TILGANGE
9.1 TILGANG TIL PROBLEMSTILLING OG MÅLGRUPPE
9.1.1 Forståelse af problemstilling og målgruppe
Forståelse af indsatsområde
Enhver indsats, der beskæftiger sig med kønsligestilling blandt etniske minoriteter har en særlig tilgang til dels
problemstillingen og dels målgrupperne. Tilgangen er ikke altid formuleret eksplicit, men kan ligge som en
grundlæggende måde at forstå behovet for og udformningen af indsatsen på og en måde at se og møde deltagerne
på. Fremme af ligestilling er heller ikke nødvendigvis en defineret og formuleret strategi i alle indsatserne
- af og til vil de involverede aktører ikke selv mene, at der overhovedet er tale om et ligestillingsprojekt. At de
ikke desto mindre er udvalgt og inkluderet i denne rapport skyldes, at de i tilgang og effekt i høj grad har en ligestillingssigte.
I selve uenigheden om, hvorvidt en indsats er ligestillingsfremmende eller ej, er indeholdt kernen
i rapportens argument: At ligestilling er mere end sikring af og oplysning om de formelle rettigheder. Det
er også mere end den direkte italesættelse af relationen mellem kønnene. Det handler nemlig også om at skabe
forudsætninger for at kunne fremme ligestilling; at gøre kvinderne i stand til i første omgang at se og i anden
omgang at udnytte lige muligheder.
Et vue over de eksisterende indsatser viser, at ligestillingselementerne ofte netop handler om denne første
grundlæggende bevidstgørelse af og introduktion til at fokusere på de ressourcer og styrker, der er første skridt
på vejen til uafhængighed og selvstændighed. Ordene, der bruges herom er ikke nødvendigvis de samme -
hverken indsatserne imellem eller mellem deltagere og ansatte i den enkelte indsats. Særligt de mere udsatte
kvinder taler sjældent om ligestilling, som de betegner som et dansk fænomen, hvis de overhovedet italesætter
begrebet. Derimod er de meget optaget af muligheder og rettigheder i forhold til konkrete hverdagsting, som
f.eks. skilsmisse, vold, børnene - temaer, som netop ligger i hjertet af ligestilling. Mens ligestillingsbegrebet kan
forekomme ’dansk’, ’abstrakt’, ’politisk’, så er muligheder, konkrete værktøjer og rettigheder i forhold til konkrete
og afgrænsede områder relevant og virkelighedsnært.
De forskellige tilgange til problemstilling og målgrupper på ligestillingsområdet viser ydermere begrebets tosidede
natur: At det på en og samme tid er et privat og offentligt anliggende. Særligt på grund af dets private
dimensioner (krop, seksualitet, parforhold, ægteskab, familie, vold m.v.) vil der ofte i kommunikation til målgruppen
blive benyttet en mere indirekte tilgang, hvor man så at sige bevæger sig rundt om emnerne og langsomt
snævrer sig ind til kernen. De to indsatser, der mest direkte definerer og udtrykker kønsligestilling er Rettighedskampagnen
og Foreningen mod Pigeomskæring, hvor temaerne angribes direkte. De øvrige har et mere
indirekte ligestillingsgreb, hvor det indgår som en del af en helhed, der sigter mod målgruppens liv og omstændigheder
som kvinder, mødre og hustruer. En del af øvelsen, som de udvalgte indsatser gør godt, er netop at
være i stand til at formidle mellem det personlige og det offentlige. Med andre ord at få de formelle rettigheder
og diskussioner gjort konkrete, vedkommende og relevante.