KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

39 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
kvinderne selv er. 89 I forhold til uddannelse tyder meget dog på, at der, i de unges kvinders familier, er stor opbakning
omkring det, at tage en uddannelse og at langt de fleste kvinder ønsker at bruge denne som adgangsbillet
til det danske arbejdsmarked. 90
Kønsspecifikke forventninger har både negative og positive konsekvenser for både mænd og kvinder. For kvindernes
vedkommende kan det gøre dem mere tilbageholdende med at tage et arbejde, ligesom det kan gøre arbejdsgiverne
mere tilbageholdende med at ansætte kvinder på trods af danskkundskaber, samt uddannelses- og
erhvervsmæssige kompetencer. Hertil kan tørklædet og religiøse og kulturelle restriktioner i forhold til at være
alene med mænd være problematisk for nogle kvinder. 91
Hertil fremhæves, at pigerne har flere restriktioner i forhold til medvirken i sociale aktiviteter på uddannelsesinstitutionerne,
hvilket har en negativ effekt i forhold til f.eks. netværksdannelse, men at det på den anden side betyder,
at pigerne har mere tid til og fokus på skolearbejdet. Heroverfor har drengene større frihed til at være sammen
med kammerater udenfor hjemmet, men samtidig kan forventningerne til dem gøre det vanskeligt at prioritere
skolearbejdet, og kan sætte dem under pres i forhold til at bidrage til forsørgelsen af familien i en tidlig alder. 92
Af kulturelle og religiøse barrierer nævnes, i litteraturen, kontraster mellem studiemiljø og hjemlige forhold,
dansk drukkultur, gensidige fordomme, religiøs mobning indbyrdes i den muslimske gruppe samt en apologetisk
tilgang til islam, som kan føre til truende adfærd overfor andre muslimer. Derudover beskrives også en
kulturel barriere for de unge, da de kan have svært ved at forstå skolens koder, samt at de ikke har de samme
referencerammer i forhold til, hvad der tales om i klasseværelset. 93
Selvom de etniske minoritetspiger er godt med på uddannelsesfronten, viser nogle undersøgelser, at de har en
tendens til at falde fra, når de er midt i tyverne, og at de dermed ikke udnytter de uddannelser, som de i stadig
stigende grad opnår. Ifølge nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet er erhvervsfrekvensen blandt mandlige
og kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund nærmest identisk. 94 Blandt personer med en dansk erhvervskompetencegivende
uddannelse har etniske minoriteter et lavere beskæftigelsesniveau end etniske danskere.
Dog er forskellen væsentlig mindre end for etniske minoriteter og etniske danskere uden uddannelse. 95
Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen forklares bl.a. med kulturelle og religiøse traditioner f.eks. i forbindelse
med ægteskab. Ægteskabstraditioner har, i forbindelse med uddannelse, en dobbelt betydning hos piger med
anden etnisk baggrund. En del unge kvinder nævner ægteskab som en barriere for uddannelse, og andre ser en
længerevarende uddannelse som anledning til at udskyde beslutningen om ægteskab. 96 Det pointeres derudover,
at det giver god mening for forældrene at støtte deres døtre i uddannelse, da det legitimerer migrationen
over for familien i hjemlandet. 97
89 Mørup, Martens & Skjoldan 2007
90 Jacobsen & Liversage 2020 + 2011
91 Maïa Consult 2009. Se også Ketscher 2005, Moes 2006
92 Dahl & Jakobsen 2005, Rosdahl 2006,
93 Maïa Consult 2009
94 Beskæftigelsesministeriet (2010)
95 Jacobsen & Liversage 2020 + 2011
96 Sørensen 2007, Højbjerg 2000
97 Se bl.a. Zøllner 2000, Bræmer 2007, Maïa Consult 2009, Mortensen 2007, Dahl & Jakobsen 2005, Colding 2004