KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

44 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK ufaglærte. Tilgangen tager typisk udgangspunkt i de ressourcer, den enkelte minoritetskvinde allerede besidder indenfor f.eks. håndarbejde, madlavning og catering, skønhedspleje, oversættelse og kulturkendskab. Projekternes aktiviteter består af vejledning, afklaring, motivering og støtte af eget initiativ. Nogle projekter er forankret i foreninger, hvor kvinderne kan søge revisor- og advokathjælp samt andre rådgivningsmuligheder. Idealtypisk metode II: Gribskovmodellen Gribskovmodellen (eller ’44-point projektet‘) er en model, der bruger et pointsystem til at motivere og fastholde kvinder i arbejde på en simpel og pædagogisk måde. I Gribskovmodellen udarbejder den private aktør/kommunen og virksomhederne i fællesskab et pointsystem. Pointsystemet angiver, hvilke opgaver kvinderne skal kunne løse tilfredsstillende for at kunne arbejde inden for den pågældende branche. De deltagende kvinder bliver løbende vurderet efter dette pointsystem og garanteres virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ordinær ansættelse på virksomhederne, når de har opnået en bestemt pointscore. Projekter udviklet efter Gribskovmodellen har opnået markante resultater ved en håndholdt indsats baseret på tæt samarbejde med virksomheder, brug af tosprogede instruktører, særligt tilrettelagt danskundervisning, opkvalificering på lukket træningsbane, udvikling af pointscore, kåring af deltagere og en række andre motivationsfremmende redskaber. Gribskovmodellen har formået at bringe etniske minoritetskvinder i arbejde, som tidligere har været på langvarig kontanthjælp og uden særlige forudsætninger i forhold til at kunne indgå på det danske arbejdsmarked. Idealtypisk metode III: Mentorordninger – personlig og professionel støtte og netværksdannelse Mentorordninger er en model, hvor en mentor og en mentee finder sammen eller sættes sammen for at gøre brug af hinandens kompetencer og erfaringer, dog med forventning om at mentee lærer fra mentor. Mentorordninger er grundlæggende en tanke om, at en person med erfaring indenfor et særligt område kan lære fra sig, hjælpe og støtte en person med mindre erfaring indenfor samme område. I forbindelse med integration forekommer mentorordninger oftest ved en sammensætning af en minoritetsdansker og en etnisk dansker. På beskæftigelsesområdet bruges modellen hyppigt og på meget forskellig vis. Idet mentorordningerne involverer to personer, som mødes og skaber en relation, er der altid en personlig relation og personlig læring involveret, selvom ordningen bruges i arbejdsmarkedssammenhæng. Men mentorordninger kan alligevel inddeles i ordninger, som henholdsvis har fokus på den personlige relation som vejen til netværk og arbejde og på den professionelle og faglige relation og netværksdannelse typisk på virksomheder.
45 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK KAPITEL 5 – VIDEN OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> PÅ FORENINGSOMRÅDET Dette kapitel præsenterer et overblik over ligestillingslitteratur og -foreninger/projekter omhandlende etniske minoriteter i foreningslivet. Foreningsområdet dækker over den offentlige og udadvendte sfære. Det drejer sig konkret om piger og kvinders deltagelse i det frivillige foreningsliv men også om deres generelle medborgerskab, politiske deltagelse og om frivillighed blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Den første del af kapitlet indeholder en kortlægning af den eksisterende viden og kilder, mens anden del omhandler projekter og indsatser iværksat for - direkte eller indirekte - at fremme ligestilling. 5.1 EKSISTERENDE LITTERATUR OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> PÅ FORENINGSOMRÅDET Der findes en del bøger, artikler og rapporter, som fokuserer på foreningsliv, men et vigtigt udvælgelseskriterium har været, at der var et kønselement til stede. Langt de fleste kilder bygger deres undersøgelser på professionelle og frivillige projektaktørers besvarelser i hhv. kvalitative interviews og spørgeskemaer, mens kun få undersøgelser baserer deres viden på kvindernes, pigernes og deres forældres egen opfattelse af foreningslivet, dets barrierer og muligheder. Overordnet set deler kilderne sig over fem grupper, nemlig baggrundslitteratur, forskningsrapporter/specialer, lokale undersøgelser, evalueringer og idékataloger/anbefalinger. 5.1.1. Integrations- og ligestillingsværdi Deltagelse i foreningslivet fremhæves ofte som en afgørende del af etniske minoriteters integration i det danske samfund. Størstedelen af kilder på området har som udgangspunkt, at aktiv deltagelse i foreningslivet gør en positiv forskel for såvel politisk, kulturel som social integration og i forlængelse heraf for kønsligestilling. Ligestillingsaspektet er særligt tydeligt i forhold til at give kvinder og piger mulighed for deltagelse på linje med mændene og i forhold til at lade denne deltagelse være katalysator for viden og oplysning om kvinders rolle og rettigheder i det danske samfund. At være aktiv i foreningslivet er endvidere pointgivende i forhold til at opnå opholdstilladelse i Danmark. 115 En række enslydende forklaringsmodeller går igen omkring de gevinster, der er at hente, når det lykkes at integrere etniske minoriteter i foreningslivet. Særligt fremhæves, at deltagelse i foreningslivet giver: netværk, øget kendskab til dansk kultur, normer og værdier, sociale færdigheder og en bedre sundhedstilstand. 116 De positive aspekter ved foreningslivet dækker dels at deltage og være medlem i en forening og dels at være aktiv som frivillig i en forening. Erfaringer viser, at der er en positiv sammenhæng mellem frivilligt socialt arbejde og graden af integration i forhold til f.eks. viden om det danske samfund, uddannelse og beskæftigelse. 117 Ligeledes peger både litteratur og indsatser på, at foreningslivets kulturelle fællesskaber har stor betydning for særligt børn 115 Faber 2010 116 Boeskov & Ilkjær 2005, LG Insight 2005a, Dahl & Jakobsen m.fl. 2005 117 Christensen & Christensen 2006
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 43: 43 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 95 and 96:
95 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?