KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

79 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Forståelse af målgruppe
Der er en række fællesnævnere i indsatsernes tilgang til kvinderne i de udvalgte indsatser. Ord som ’respekt’,
’anerkendelse’, ’empowerment’ og ’ressourcer’ går igen hos nærmest samtlige informanter i rapporten i deres beskrivelse
af tilgangen til kvinderne. Alle begreber er hyppigt anvendte og populære i det sociale arbejde, med
den heraf medfølgende fare for at miste en smule af deres umiddelbare betydning. Med andre ord kan det virke
næsten selvfølgeligt at bekende sig til en sådan tilgang og forklarer ikke særlig meget om, hvad det så konkret
gør for det faktiske møde mellem projektarbejdere og målgruppe.
Dykkes der lidt ned i de udvalgte indsatsers beskrivelser af deres tilgange bliver det dog muligt at udfolde mere:
• Respekt: Det sker en meget direkte italesættelse af at møde kvinderne med respekt. Det handler dels om
at se dem som mennesker og ikke ’brugere’, at vise forståelse og rummelighed overfor deres ståsted og udgangspunkt
(’at møde dem, hvor de er’), og at anerkende ligheder og acceptere forskelle. Der kan anes to
forskellige positioner indenfor denne respektfulde tilgang: Den ene, der forvalter respekten som en accept
af kvindernes religion og kultur uanset, og den anden, der stiller spørgsmål ved religionen og kulturen for
så vidt de konflikter med danske normer og værdier, f.eks. i forhold til køn. Med andre ord er der ikke altid
en entydig forståelse af, hvorvidt respekten for kvinderne er ensbetydende med accept af deres egen indholdsudfyldning
af ’ligestilling mellem kønnene’. Er det f.eks. et ligestillingsproblem, hvis kvinden selv ønsker
en arbejdsdeling og rollefordeling i hjemmet, der forhindrer hende i at tage del i det omkringliggende
samfund og være i beskæftigelse?
• Anerkendelse: At tage udgangspunkt i de ting, der virker. Det vil konkret sige, at frem for at fokusere på alle
de områder i kvindernes liv, hvor de har vanskeligheder, så støtter projektmedarbejderne kvinderne til at
finde det, som de synes er godt, og som fungerer i deres hverdag, uanset hvor lille og ubetydelig denne succes
måtte forekomme. Tanken er netop, at succes avler succes, og at fokus på de gode ting dermed vil sprede
sig som ringe i vandet til de områder, hvor kvinderne kæmper.
• Empowerment: At sætte i stand til at handle selv, at øge den oplevede og faktiske kontrol med eget liv og
udvide handlemulighederne. Selvstændighed og uafhængighed nævnes typisk som mål for denne tilgang.
• Ressourcer: Afstandstagen fra begreber som ressourcesvag, og i stedet fokus på de ressourcer, der faktisk - og
altid - er. Dels for at formidle et andet selvbillede til kvinderne som nogen med kompetencer, dels for faktisk
at aktivere og gøre brug af disse ressourcer og endelig dels for at fortælle og formidle til omverdenen, at
ingen - heller ikke disse kvinder - er uden ressourcer.
Overordnet bliver tilgangen i sig selv også et mål, idet kvindernes omstilling til en anden selvopfattelse og en
anden oplevelse af andres syn på dem er forudsætningen for, at de kan blive stærkere og i sidste ende at være i
stand til at gøre brug af deres muligheder og rettigheder. Uanset direkte eller indirekte ligestillingssigte er indsatsernes
dagsorden generelt at muliggøre og frigøre kvindernes fulde deltagelse i samfundet på linje med andre
kvinder og mænd.
Mens den anerkendende tilgang, empowerment og ressourcer er mindre kontroversielle, kan der opstå mere
diskussion omkring respekt, netop fordi det både rummer en almen menneskelig respekt (som er indiskutabel)
og en kulturel/politisk respekt (som er diskutabel og ikke nødvendigvis genstand for en bevidst refleksion).
Flere af de udvalgte cases er netop formuleret som et forsøg på at gøre op med kulturelle og traditionelle