KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

110 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Mor-datter-svømning i Lyngby har en sammensat forankringsstrategi: Institutionelt er de forankret i Lyngby guiderne under Dansk Flygtningehjælp, hvorfra initiativ og den frivillige arbejdskraft udspringer af, organisatorisk er de forankret i Lyngby Svømmeklub, som var medinitiativtagere, og som stiller trænere og træningstid til rådighed. Og endelig er de fysisk forankret i Lyngby Svømmehal. Svømmeholdet har en høj grad af menneskelig forankring ved som en del af dens indsats at uddanne unge nydanske kvinder til hjælpetrænere, og ved at agere indgangsportal for børnene til de øvrige svømmehold. Modellen, hvor en indsats bliver konverteret til forening i sig selv er en god og hyppig måde at starte en forening på overhovedet. Mange nye foreninger opstår netop på baggrund af at have fået en midlertidig eller delvis bevilling til et afgrænset formål og projekt. Et eksempel herpå er Place de Bleu, som er et initiativ indlejret i en til formål opstartet forening: Foreningen Qaravane, der har til formål at skabe bedre vilkår for og fremme beskæftigelsen blandt etniske minoritetskvinder. En af foreningens konkrete aktiviteter er således Place de Bleu med det sigte at gøre dette til en selvstændig socialøkonomisk virksomhed. Foreningen er støttet af Integrationsministeriets Kvindeprogram og Det Lokale Beskæftigelses Råd i Københavns Kommune. Herudover kan man tale om, at indsatsen har en politisk forankring i Københavns Kommune, hvor bl.a. Arbejdsgruppen til fremme af etniske minoritetskvinders muligheder som iværksættere støtter op om socialøkonomiske initiativer som Place de Bleu. Den anden variant af forankring er at lade en forening som udløber af et vellykket initiativ, som Foreningen mod Pigeomskæring er et eksempel på. Som udgangspunkt lå initiativet i en arbejdsgruppe- og proces under Sundhedsstyrelsen, og efter dette blev nedlagt, blev foreningen skabt på baggrund heraf. I en periode gjorde en bevilling fra Sundhedsstyrelsen det muligt at have ansat en koordinator, og fire lokalforeninger så dagens lys. Efter bevillingen slap op, har foreningen ikke haft ressourcer til at fortsætte arbejdet med lokalforeningerne, som derfor ikke længere eksisterer. I sin nuværende forankringsform ligger foreningen i forlængelse af det projekt, der oprindeligt blev startet i Sundhedsstyrelsen i 1000’erne. Foreningen er i dag baseret på bestyrelsens frivillige engagement, og arbejder hårdt på en faglig forankring af budskaberne om omskæring gennem undervisning, foredrag m.v. for såvel sundhedspersonale som målgruppe. Foreningen er et eksempel på, at det i en frivilligt drevet forening kan være vanskeligt at lægge administrative og organisatoriske kræfter, som det kræver at skaffe ressourcer, men også et meget elegant eksempel på en omstillingsevne og forandringsvilje, hvor rammerne er tilpasset de forhåndenværende omstændigheder uden at rykke på formålet. Gennem en slags trial-and-error-proces er foreningens produkt blevet sorteret og prioriteret til at være sin nuværende velfungerende form. Endelig er der også den forankringsstrategi, at en eksisterende og veletableret forening eller organisation søsætter en indsats som en del af deres øvrige aktiviteter. Et eksempel herpå er selvfølgelig KVINFO med opstarten af mentornetværket. Med tiden er netop denne aktivitet blevet en integreret og markant del af organisationens profil. Udover at have netværket indlejret i en i forvejen professionel struktur, ligger der også for KVIN- FO en stor faglig forankring ved udbredelsen af metoder og idéer, ikke mindst internationalt. Som arrangør og medarrangør af flere internationale konferencer formidler KVINFO erfaringer og metoder til inspiration og implementering i andre lande. Ikke mindst evnen til at rumme både højt- og lavtuddannede indenfor metoden har skabt stor interesse, udover dens relative enkelthed og overførbarhed. 11.2.3 Forankring i frivillighed En tredje overordnet strategi er at forankre i frivillighed, fordi det er en oplagt mulighed når et projekts finansiering udløber. Det har dog nogle udfordringer, som primært handler om bæredygtighed og kontinuitet.
111 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Strategien vælges ofte mere af nød end af lyst, dvs. fordi det er tilgængeligt og gratis, og ikke nødvendigvis fordi det er det mest oplagte i forhold til projektets formål, metoder og resultater. Selv om projektet i høj grad i hele sit forløb har været løftet af frivillige, har det ofte været afgørende, at der netop har siddet en eller flere ansatte, som har kunnet koordinere, opmuntre og ikke mindst sparre med de frivillige undervejs. Hvis denne funktion forsvinder, kan projektet blive enormt sårbart. Dels på grund af en manglende organisatorisk ramme og ledelse, der normalt vil løfte de praktiske og administrative opgaver. Og dels fordi en del af de frivilliges engagement netop skyldes den anerkendelse og opmuntring, som kommer fra en ledelse. Det har derfor vist sig helt afgørende, at en forankringsstrategi, som baseres på frivillighed, skal være grundigt gennemtænkt, hvis det skal kunne fungere. Derudover ligger der en særskilt udfordring i at have en forankringsstrategi, der baserer sig på frivillighed blandt målgruppen. I mange projekter er erfaringen, at forsøg på at engagere deltagere eller brugere som frivillige er blevet mødt med tilbageholdenhed, som har vist sig at handle om manglende erfaring og reference i forhold til, hvad frivillighed betyder. At engagere deltagerne som frivillige forudsætter derfor et grundigt forarbejde og oplysning om, hvilke forpligtelser frivillighed indebærer, og hvad man konkret forventes at gøre (og ikke gøre) som frivillig. Derudover er det også et spørgsmål om ressourcer i målgruppen. I hvilken grad kan man forvente, at den del af gruppen, som er udsatte og isolerede, kan løfte forankringen af et projekt alene? Erfaringerne fra projekterne viser, at forankringen alene i frivillighed forudsætter en gruppe med overskud og ressourcer, f.eks. de veluddannede kvinder eller de unge kvinder. Kvindehuset i Århus ved af erfaring, at det kan være svært dels at rekruttere frivillige blandt medlemmerne, og dels at satse på forankring herigennem. Huset holdes åbent af frivillige onsdag aften, hvor det faste personale ikke er til stede. Ligeledes afholdes en række arrangementer på frivillig basis, hvor blandt andet en gruppe unge piger har taget initiativ til at starte en pigeklub i huset. Samtidig understreger både de frivillige og lederen af huset dog vigtigheden af, at der er en tovholder for huset, for at få det hele til at hænge sammen organisatorisk samt skabe rammen om husets særlige anerkendende kultur. Som sådan kan man sige, at FUNK sigter mod en forankring i frivillighed. Foreningen baserer sig meget på elektronisk kommunikation og socialisering mellem medlemmerne. Således kan man sige, at foreningen også er forankret i en varig, gratis og stærkt tilgængelig institution: Internettet. Desuden baserer foreningen sig generelt på gratis medier, gratis kurser samt favorable priser på ydelser. Derudover ekstern forankring i samarbejde med andre relevante organisationer og foreninger, der yder gratis oplæg, kurser, stiller lokaler til rådighed samt fungerer som medprojektansvarlig på foreningens projekter. Foreningen er således indbegrebet af frivillighed, da foreningen er startet af en frivillig. Alle i foreningen er frivilligt medlemmer, medlemmerne ofte er frivillige i andre projekter, samt at foreningens budskab blandt andet er at opfordre til frivillighed. Men den har således også frivillighedens sårbarhed i forhold til svingende aktivitetsniveau, og en afhængighed af de enkeltes tid, velvilje og overskud. Via foreningens elektroniske platform kan alle medlemmer til enhver tid foreslå nye projekter, som så tages op i bestyrelsen og igangsættes. 11.2.4 Bydelsmødrene og Rettighedskampagnen Bydelsmødrene og Rettighedskampagnen er en smule anderledes i forhold til forankringsstrategi, og skal derfor nævnes særskilt. Bydelsmødreprojekternes forankringsstrategi er overordnet set mere sammensat, da det består af mange forskellige lokale projekter under samme koncept. Nogle af de lokale projekter er således allerede i
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 61 and 62: 61 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 109: 109 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 161 and 162:
161 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?