KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

22 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Familieformer
En del litteratur på familieområdet omhandler familien som enhed - dvs. størrelse, form og karakter, herunder
også en del, der beskriver forskelle mellem familiestrukturer i forskellige etniske grupper set i forhold til gruppen
af danskere. 4
En del af den viden, der udgør feltet om familieformer omhandler forskelle mellem etniske grupper, for eksempel
i forhold til størrelsen af husstande og ægteskabsmønstre. I det hele taget er ægteskab et velbeskrevet felt - i
både kvantitative og kvalitative termer. Som hovedtræk peges på, at andelen af personer, der er gift og har børn
blandt etniske minoriteter er højere end den tilsvarende andel blandt danskere, ligesom de statistisk set bor i
husstande, der er større end husstande med etnisk danskere. 5
Ægteskabsstrategier bliver også behandlet - f.eks. kan piger ved at udskyde tidspunktet for ægteskab forsøge at
hindre forældrenes planer om at gifte hende med en bestemt partner. For drengene derimod kan det gælde, at
de ønsker at gifte sig så tidligt som muligt, for herigennem at opnå den sociale status, som ægteskab medfører.
For manden ændrer den ægteskabelige status ikke i nævneværdig grad hans hverdagsliv, muligheder for uddannelse
eller arbejde. Kvindens tilværelse ændres derimod i langt højere grad, eftersom hun forventes at underordne
sit eget liv ægteskabet. 6
Det antropologiske blik gøres mere interkulturelt i den litteratur, der har særlig fokus på, hvad den danske kontekst
gør ved de etniske minoriteters traditionelle familiemønstre, hvor familien møder andre udfordringer end
i hjemlandet. Der peges f.eks. på, at andre rammer for og forventninger til arbejdsdeling i hjemmet, hvor der i
Danmark måles på individets indsats og ikke på familien som enhed. Det giver nogle andre kår for den organiske
familiestruktur, ikke mindst fordi de sociale myndigheder også ofte tager aktivt del i familiernes virke.
F.eks. efterlyser flere somaliere, at familien som en enhed får hjælp og støtte. 7
Demografien er også i fokus, hvor nye undersøgelser viser, at kvinder fra ikke-vestlige lande i dag føder færre
børn end for 15 år siden og ligger nu på linje med danske kvinders fødselsrate (1,9 barn i gennemsnit). Der
foreligger ikke nogen forskningsbaserede begrundelser for denne udvikling, men der peges blandt andet på, at
både mere uddannelse og 24-årsreglen er medvirkende til faldet i fødselstallet. 8
Kønsroller
Mange kilder beskæftiger sig med kønsrollemønstre og arbejdsdeling i etniske minoritetsfamilier. Flere peger
på, at normerne for minoritetsetniske mænd og kvinders rolle i det private og offentlige rum er mere traditionelle,
inspirerede af det patriarkalske familiemønster.
Dette betyder i praksis, at det ofte er kvinden, der står for madlavningen og husarbejdet, mens begge parter er
lige om at hente og bringe børn fra skole og institution og om at købe ind til husholdningen. Mændene derimod
varetager oftere kontakten til offentlige kontorer og er mere aktive i det organiserede fritids- og forenings-
4 Se f.eks. Mikkelsen 2008, Deding & Jakobsen 2006, Raun 2010, Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration 2007, Schmidt
2002a, Mortensen 1998, Kallehave 2001, Bjørn, Pedersen og Rasmussen 2003
5 Mikkelsen 2008, Deding & Jakobsen 2006, Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration 2007
6 Schmidt 2002a, Mortensen 1998
7 Kallehave 2001, Bjørn m.fl. 2003.
8 Raun 2010