KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
Øget viden om særlige problemstillinger, hvor der i dag mangler analyser, data og dokumentation<br />
fra de etniske minoriteter selv<br />
• Kvalitativ viden og indsigt i problemstillinger for voksne og børn i blandede ægteskaber, herunder forhandling<br />
og forvaltning af forskellige kulturer, forventninger, identitet m.v.<br />
• Kvalitativ viden og indsigt på mange af de områder, hvor erfaringer eller statistikker peger på forskelle. F.eks.:<br />
• Konsekvenser af nye familiemønstre (kvindernes og mændenes nye roller, børn i institutioner, begge<br />
køns håndtering af skilsmisser m.v.)<br />
• Seksualitetsområdet (abort, mødom, seksualnormer blandt unge, omskæring),<br />
• Kvalitativ viden og indsigt i forhold til kvinders rolle i opretholdelsen af traditionelle kønsroller og -normer,<br />
social kontrol og barrierer for kønsligestilling<br />
• Kvalitativ viden og indsigt i de etniske minoriteters syn på foreningsdeltagelse, herunder deres ønsker og<br />
behov på området<br />
• Kvalitativ viden og indsigt omkring politisk deltagelse og medborgerskab, både fra de ældre og yngre generationer<br />
og fra begge køn<br />
• Øget viden, fornemmelse og forståelse af forskellige etniske minoriteters oplevelse af og syn på kønsligestilling,<br />
og hvordan de lever med og tænker ligestilling (i forhold til generationer, etniske grupper, køn, migrationsbaggrund,<br />
uddannelsesbaggrund, religion og kultur m.v.)<br />
Fortsættelse og forfinelse af de gode indsatser og metoder<br />
• Øget fokus på koordinering af enkeltindsatser og målretning af større fællessatsninger<br />
• Erfaringsopsamling og videreudvikling af gode kvantitative effektmålingsredskaber, evt. fra centralt hold,<br />
som kan stilles til rådighed for mindre projekter<br />
• Øget fokus på og iværksættelse af direkte kønsligestillingsfremmende indsatser, dvs. indsatser med et eksplicit<br />
og målrettet sigte på at forandre og forhandle kønsroller<br />
Nytænkning og metodeudvikling<br />
• Øget nytænkning i forhold til tværgående initiativer, dvs. på tværs af køn, minoritet-majoritet, forskellige<br />
etniske grupper, generationer m.v. At blande kortene og få andre forskelle og ligheder i spil i indsatserne<br />
• Metodeudvikling: Mod til at gå ud over de gængse tilgange og metoder<br />
• Mulighed for at satse og eksperimentere, til at finde og afprøve nye vinkler og idéer, der virker særligt godt<br />
på kønsligestillingsområdet<br />
• Øget fokus på den nære information, oplysning og viden samt formidlingen heraf, gerne i nye kreative former<br />
og med brug af sociale medier til de unge<br />
• Mobilisering af mænd som fagpersoner og initiativtagere på kønsligestillingsområdet<br />
• Forsøg med forankringskooperativer som paraplyforankring for mange små indsatser<br />
1.11 RAPPORTENS OPBYGNING<br />
Rapporten består af fire dele. Efter denne første del (Del I), som indeholder introduktion samt rapportens hovedkonklusioner,<br />
følger tre dele:<br />
Del II præsenterer kortlægningen af kønsligestilling blandt etniske minoriteter i forhold til projekter og i forhold<br />
til litteratur og skriftlige kilder. I denne del af rapporten optegnes forståelsen af kønsligestilling blandt<br />
etniske minoriteter indledningsvis, hvorefter hvert kapitel fokuserer på et af områderne familie, beskæftigelse og