KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
55 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK<br />
KAPITEL 6<br />
– STATUS PÅ KORTLÆGNING AF <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> <strong>BLANDT</strong> <strong>ETNISKE</strong><br />
<strong>MINORITETER</strong><br />
Dette kapitel vil lave en kort opsamling af de tendenser og mønstre på kønsligestillingsområdet, som findes<br />
indenfor litteraturen og projekterne. Det vil ikke være en fuldstændig gennemgang af de forrige kapitler, men<br />
snarere et tværgående blik på de overordnede områder, som er dækket hhv. ikke dækket på de pågældende videns-<br />
og indsatsområder.<br />
6.1 STATUS PÅ VIDEN OM <strong>KØNSLIGESTILLING</strong> <strong>BLANDT</strong> <strong>ETNISKE</strong> <strong>MINORITETER</strong><br />
Kortlægningen af viden indenfor områderne familie, beskæftigelse og foreningsliv peger på nogle klare tendenser<br />
i forhold til prioriterede områder på kønsligestillingsområdet. Ikke overraskende hænger disse prioriterede<br />
områder sammen med tidens politiske fokusområder. Således er sundhed, tvangsægteskaber og tørklæder<br />
yderst velbehandlede områder, ligesom den generelle integrationsdagsorden omkring sprog- og samfundskundskaber<br />
fylder meget i både ord og handling. Opdelt på de tre områder er hovedtendenserne i forhold<br />
til litteraturen:<br />
Familie<br />
På familieområdet er der generelt meget viden, der tager udgangspunkt i en antropologisk logik om at<br />
studere ’det anderledes’. Der er produceret en væsentlig mængde både kvantitativ og kvalitativ viden omkring<br />
minoriteternes anderledes ægteskabsmønstre, kønsroller, normer og kultur. Hertil er der særligt fokus<br />
på nogle af tidens dominerende politiske emner som tvangsægteskaber, vold mod kvinder og tørklæder,<br />
som dels analyseres og dels diskuteres ud fra både ligestilling, kultur og integration. Temaerne på familieområdet<br />
har et mere direkte og eksplicit fokus på kønsligestilling og konsekvenserne af mangel herpå<br />
end de øvrige områder.<br />
Beskæftigelse<br />
Viden på beskæftigelsesområdet centrerer sig meget omkring barrierer. Konklusionen i meget af litteraturen er,<br />
at kvinder oplever de største barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, mens mænd oplever barrierer i forhold til<br />
uddannelse. Der fremhæves en del særlige faktorer for den gruppe kvinder med anden etnisk baggrund, der er<br />
længst fra arbejdsmarkedet: Bl.a. sprog, helbred, kønsrollemønstre, kultur og traditioner, religion og netværk.<br />
Ligeledes peges der på samfundsmæssige faktorer som begrænsende mulighedsbetingelser, bl.a. arbejdsmarkedsstrukturer,<br />
økonomiske konjunkturer og forskellige samfundsmæssige institutioners rolle i processen med<br />
at få kvinderne i beskæftigelse, f.eks. jobcentre, uddannelsesinstitutioner og sprogskoler.<br />
Foreningsliv<br />
Fokus for mange af kilderne på foreningsområdet er ligeledes barrierer for at få kvinder og piger til at deltage<br />
aktivt som enten medlemmer eller frivillige. Udgangspunktet i mange kilder er, at foreninger er en<br />
god vej til integration, netværk, sprog og viden om det danske samfund. Hyppigt fremhævede barrierer for
Change language