KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

46 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK og unges identitetsdannelse og kompetenceopbygning. 118 Flere peger på, at særligt de unge piger, der i højere grad end drengene er afskåret fra det danske ungdomsliv, får et stort integrationsudbytte af deltagelsen i foreninger. 119 Det har ifølge kilderne en stor positiv virkning for den enkelte at være medlem af en forening, men også på samfundsplan menes foreningslivet at have positive konsekvenser, da det ”i høj grad bidrager til at facilitere sociale fællesskaber og skabe sammenhængskraft i samfundet”. 120 Lokalundersøgelser 121 viser desuden, at foreningerne også bliver betragtet som en adgang for staten til indvandrergrupperne og et middel til ”opdragelse til demokratisk tankegang og handlemåde”. 122 Ofte beskrives et regulært medlemskab i de etablerede (danske) foreninger som den mest effektive vej til integration, mens organiseringen af nye foreninger, hvis medlemmer udelukkende eller overvejende består af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, og afgrænsede grupper/hold tilknyttet eksisterende foreninger beskrives som den ’næstbedste’ løsning set i et integrationsperspektiv. 123 Enkelte kilder peger på, at foreningslivets effekt som integrationsprojekt er begrænset, og at en lang række af andre faktorer har (større) betydning for flygtninge og indvandreres integration. 124 Det tydeliggøres, at selv for de kvinder, som er foreningsaktive, udgør foreningen kun en flig af kvindernes liv, hvoraf langt størstedelen foregår udenfor foreningens rammer. Gennem en undersøgelse af kvindernes egen oplevelse af foreningslivet som integrationsarena er konklusionen, at kvinderne gennem foreningslivet har opnået sociale fællesskaber gennem fokus på idræt, foreningsværdier og medborgerskabsidealer, men at det sociale fællesskab ikke nødvendigvis betyder, at kvinderne ”integreres i ”Danmark” som overordnet abstrakt enhed”. 125 En anden kilde understreger vigtigheden af foreningens sociale dimension og de netværksfællesskaber, der opstod med udgangspunkt i foreningens aktiviteter, men sår ligeledes tvivl om, hvorvidt kvindernes midlertidige bånd til foreningen kan være medvirkende til at forbedre deres position i samfundet. 126 5.1.2 Deltagelse og barrierer En stor del af litteraturen omhandlende etniske minoriteter i foreningslivet består af evalueringer og metodekataloger, der fokuserer på deltagelse og barrierer. Litteraturen viser, at der knytter sig særlige barrierer til forskellige aldersgrupper, hvorfor minoritetspiger og voksne kvinder er behandlet særskilt i det følgende. Etniske minoritetspiger i foreningslivet Mange kilder fokuserer på, hvordan man rekrutterer og fastholder unge minoriteter i foreningslivet. Størstedelen af de kønnede projekter for styrkelse af etniske unges deltagelse i foreningslivet har piger mellem 13-25 år som målgruppe, men kun ganske få initiativer retter sig mod drenge med anden etnisk baggrund. 127 118 LG Insight 2006a, Faber 2010 119 Boeskov & Ilkjær 2005; 120 Faber 2010 121 Boeskov & Ilkjær 2005 122 www.ishoj.dk 123 Boeskov & Ilkjær 2005, Grib 2005 124 Christensen & Christensen 2006 125 Krabbe 2007 126 Krabbe 2007 127 Bl.a. viser evalueringen af Satspuljen Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningsindsatsen fra 2003, at 80% af alle de støttede projekter indbefattede pigerne som målgruppe for strategierne/aktiviteterne (LG Insight 2006a)
47 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Kilderne er typisk bygget op som evalueringer af lokale indsatser og beskriver grad af deltagelse, barrierer for deltagelse og metoder til at styrke de unge pigers fritids- og foreningsdeltagelse. 128 De unge kvinders deltagelse i foreningslivet En undersøgelse for Center for Ungdomsforskning peger på, at den nuværende generation af unge (etniske minoriteter såvel som danske) deltager mindre i foreningslivet end tidligere generationer. Gruppen af unge mellem 15 og 24 år er dem, der er sværest at rekruttere og fastholde i foreningslivet, hvor de opfattes som ’zappere’ og som mindre tilbøjelige til at påtage sig frivilligt arbejde. Flere kilder peger på, at piger med etnisk minoritetsbaggrund ikke i lige så høj grad som de minoritetsetniske drenge deltager i fritids- og foreningsaktiviteter, og at de har en markant lavere deltagelse end de jævnaldrende danske piger. 129 Dette gælder, hvad enten der er tale om nationale og etniske minoritetsforeninger eller danske idræts- og sportsforeninger. Samtidig viser flere undersøgelser, at især piger fra storbyområder, herunder nydanske piger, er mindre idrætsaktive i organiserede sammenhænge end deres jævnaldrende. 130 Det har ikke været muligt at finde statistikker, der præcist redegør for de etniske minoritetspigers deltagelse i idræts- og foreningslivet. Et sted vurderes det, at 15-20% af piger med etnisk minoritetsbaggrund er aktive i foreningslivet, 131 mens tallet et andet sted vurderes til at være 30%. 132 Litteraturen understreger, at deltagelsen i høj grad er bestemt af familiernes sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation, ligesom der ses store forskelle mellem de forskellige grupper af nationaliteter og i de enkelte unges opfattelse af foreningslivets gevinster. 133 Barrierer for foreningsdeltagelse Erfaringer tyder på, at mange etniske minoritetspiger har en stor interesse i at deltage, men at de møder en række barrierer for deltagelse i det danske idræts- og foreningsliv. Barriererne beskrives ikke som værende væsentligt anderledes for piger end for drenge, men de er derimod mere udtalte. 134 I det følgende beskrives de barrierer, der er gennemgående som forklaring på den lavere repræsentation af etniske minoritetsunge, og særligt pigerne, i foreningslivet. Forældrenes manglende viden og erfaring med foreningslivet Mange forældre med anden etnisk baggrund mangler viden om det danske foreningsliv og -praksis. Fra deres oprindelsesland har de typisk et andet eller slet intet kendskab til foreningslivet. 128 Bl.a. viser evalueringen af Satspuljen Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningsindsatsen fra 2003, at 80% af alle de støttede projekter indbefattede pigerne som målgruppe for strategierne/aktiviteterne (LG Insight 2006a) 129 Der findes ikke landsdækkende undersøgelser, der redegør for forholdet af deltagelse mellem unge piger og drenge med anden etnisk baggrund og mellem unge med anden etnisk baggrund og unge med dansk baggrund. Mindre lokale undersøgelser viser dog tydelige tendenser. F.eks. viser en undersøgelse blandt Aalborgs Kommunes 7.-9.-klasses elever, at 61% af drengene med dansk baggrund er foreningsaktive mod 52% af drengene med anden etnisk baggrund, og at 57% af pigerne med dansk baggrund er foreningsaktive mod kun 25% af pigerne med etnisk minoritetsbaggrund I en spørgeskemaundersøgelse fra 2005 blandt frivillige foreninger vurderes det, at kvinder/piger med anden etnisk baggrund udgør 2,8% og mænd/drenge 7,7% af det samlede medlemstal i foreningerne. (Boeskov & Ilkjær 2005) 130 Nyidanmark.dk 131 LG Insight 2006a 132 Nyidanmark.dk 133 Boeskov & Ilkjær 2005 134 LG Insight 2006a
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 45: 45 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 97 and 98:
97 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 99 and 100:
99 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?