KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

54 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Idealtypisk metode IV: Den helhedsorienterede tilgang Den helhedsorienterede tilgang fokuserer på det hele menneske og den pågældende problemstilling som en integreret del heraf. Dvs. at et konkret problem som f.eks. manglende beskæftigelse eller manglende netværk kun kan løses ved at behandle det som en del af et sammenhængende kompleks af sammenvævede omstændigheder og betingelser. Fokus er således på den samlede hverdagskontekst og -problemstillinger. Derfor inddrages områder som sprog, helbred og sundhed, familieforhold, økonomi, uddannelses- og erhvervskompetencer, motion, identifikation og personlige holdninger, netværk m.v. som aktive og gensidigt afhængige elementer. Viden kombineres ofte med redskaber og tilgangen er ofte benyttet i forhold til de udsatte grupper. Metoden bruges ikke udelukkende på integrationsområdet, men den står særligt stærk her, hvor en betragtelig del af målgruppen har særlige minoritets-, migrations- og marginaliseringsproblemstillinger.
55 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK KAPITEL 6 – STATUS PÅ KORTLÆGNING AF KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER Dette kapitel vil lave en kort opsamling af de tendenser og mønstre på kønsligestillingsområdet, som findes indenfor litteraturen og projekterne. Det vil ikke være en fuldstændig gennemgang af de forrige kapitler, men snarere et tværgående blik på de overordnede områder, som er dækket hhv. ikke dækket på de pågældende videns- og indsatsområder. 6.1 STATUS PÅ VIDEN OM KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER Kortlægningen af viden indenfor områderne familie, beskæftigelse og foreningsliv peger på nogle klare tendenser i forhold til prioriterede områder på kønsligestillingsområdet. Ikke overraskende hænger disse prioriterede områder sammen med tidens politiske fokusområder. Således er sundhed, tvangsægteskaber og tørklæder yderst velbehandlede områder, ligesom den generelle integrationsdagsorden omkring sprog- og samfundskundskaber fylder meget i både ord og handling. Opdelt på de tre områder er hovedtendenserne i forhold til litteraturen: Familie På familieområdet er der generelt meget viden, der tager udgangspunkt i en antropologisk logik om at studere ’det anderledes’. Der er produceret en væsentlig mængde både kvantitativ og kvalitativ viden omkring minoriteternes anderledes ægteskabsmønstre, kønsroller, normer og kultur. Hertil er der særligt fokus på nogle af tidens dominerende politiske emner som tvangsægteskaber, vold mod kvinder og tørklæder, som dels analyseres og dels diskuteres ud fra både ligestilling, kultur og integration. Temaerne på familieområdet har et mere direkte og eksplicit fokus på kønsligestilling og konsekvenserne af mangel herpå end de øvrige områder. Beskæftigelse Viden på beskæftigelsesområdet centrerer sig meget omkring barrierer. Konklusionen i meget af litteraturen er, at kvinder oplever de største barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, mens mænd oplever barrierer i forhold til uddannelse. Der fremhæves en del særlige faktorer for den gruppe kvinder med anden etnisk baggrund, der er længst fra arbejdsmarkedet: Bl.a. sprog, helbred, kønsrollemønstre, kultur og traditioner, religion og netværk. Ligeledes peges der på samfundsmæssige faktorer som begrænsende mulighedsbetingelser, bl.a. arbejdsmarkedsstrukturer, økonomiske konjunkturer og forskellige samfundsmæssige institutioners rolle i processen med at få kvinderne i beskæftigelse, f.eks. jobcentre, uddannelsesinstitutioner og sprogskoler. Foreningsliv Fokus for mange af kilderne på foreningsområdet er ligeledes barrierer for at få kvinder og piger til at deltage aktivt som enten medlemmer eller frivillige. Udgangspunktet i mange kilder er, at foreninger er en god vej til integration, netværk, sprog og viden om det danske samfund. Hyppigt fremhævede barrierer for
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 53: 53 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104: 103 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 105 and 106:
105 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?