KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

9 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
• Familie: Der er produceret en væsentlig mængde både kvantitativ og kvalitativ viden omkring særlige ægteskabsmønstre,
kønsroller, normer og kultur. Temaerne på familieområdet har et mere eksplicit fokus på
kønsligestilling og konsekvenserne af mangel herpå end de øvrige områder.
• Beskæftigelse: Viden på beskæftigelsesområdet centrerer sig meget omkring barrierer. Der fremhæves en del
særlige barrierer for den gruppe kvinder med anden etnisk baggrund, der er længst fra arbejdsmarkedet:
Bl.a. sprog, helbred, kønsrollemønstre, kultur og traditioner, religion og netværk. Ligeledes peges der på
samfundsmæssige faktorer som begrænsende mulighedsbetingelser.
• Foreningsliv: Fokus for mange af kilderne på foreningsområdet er ligeledes barrierer for at få kvinder og piger
til at deltage aktivt som enten medlemmer eller frivillige. Hyppigt fremhævede barrierer for foreningsdeltagelse
er helbred, kønsroller og arbejdsdeling i hjemmet, manglende viden om tilbud og manglende interesse
i at deltage.
1.6 STATUS PÅ EKSISTERENDE OG MANGLENDE VIDEN OG INDSATSER
Der er mange fællesnævnere i de indsatser, der har kønsligestillingsrelevans på familie-, beskæftigelses- og foreningsområderne.
Mange tilgange og metoder er generelle for integrationsområdet, idet de i højere grad tager
udgangspunkt i målgrupperne end i de enkelte problemstillinger som f.eks. en kønsligestillingsproblematik.
Ud fra et kønsligestillingsperspektiv er den røde tråd i indsatserne, at kvinderne skal støttes i og hjælpes til at
udvikle forudsætninger for at benytte de rettigheder og muligheder, de har som borgere i Danmark. Dette inkluderer
opkvalificering i forhold til sprog, forståelse af samfund og institutioner, medborgerskab m.v., men
også i forhold til en konkret håndtering af de særlige problemstillinger, som kan gøre sig gældende for etniske
minoritetskvinder i det danske samfund. Sidstnævnte handler i høj grad om i samarbejde med kvinderne at
identificere muligheder og løsninger og at klæde kvinderne på i forhold til handlinger og beslutninger.
Kortlægningen giver overblik over eksisterende viden og indsatser og gør det samtidig muligt at identificere
områder, hvor der er behov for yderligere viden eller indsatser indenfor rapportens afgrænsning:
• Målgruppe: En meget stor del af litteraturen og af indsatserne har fokus på gruppen, der ofte betegnes som
’muslimske kvinder’. Der er mange gode grunde til, at denne gruppe er blevet højt prioriteret, men fremadrettet
kunne fokus med fordel udvides, således at studier og indsatser også i højere grad kommer til at
omhandle andre grupper af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, f.eks. kvinder i blandede ægteskaber,
højtuddannede etniske minoritetskvinder, danske kvinder, der er gift med udenlandske mænd samt kvinder
med asiatisk baggrund og med østeuropæisk baggrund.
• Ægteskaber og familieforhold: Der er mange gode kilder og indsatser på familie- og ægteskabsområdet, men
også her kunne nye områder med fordel tildeles større opmærksomhed, f.eks. blandede ægteskaber, ændrede
dynamikker i familierne, når kvinderne bliver stærkere og mere selvstændige, og forhandlinger omkring
ægteskab, partnervalg, familieformer mellem generationer og køn i forhold til de ændrede rammer for familielivet,
som er produkt af at bo i det danske samfund.