KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

112 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
udgangspunktet indlejret i en forening eller organisation, f.eks. boligforeninger, kvinde- og sundhedshuse,
kommuner, store NGO’er m.v. Der er altså tale om en potentiel kilde til intern forankring i de tilfælde, hvor
initiativerne finansieres videre, som f.eks. i Vollsmose under Fyns Almennyttige Boligselskab. Andre af de lokale
projekter har haft en høj grad af frivillighed i udgangspunktet, og søges fortsat som sådan. Dog arbejdes
der centralt på en model, hvor de samlede bydelsmødreprojekter blev forankret i Den Sociale Fond, hvor bl.a.
også Natteravnene har til huse. Dette ville sikre en organisatorisk stabilitet og forankring, som ville være en
klar fordel for de mange små projekter.
Rettighedskampagnen er anderledes i og med, at det er en kampagne, og at forankring dermed ikke er forudsat
i udgangspunktet, men mere er afledt af aktiviteterne. En kampagne er i sagens natur et midlertidigt tiltag for
at oplyse, holdnings- og handlingsændring. Dog er denne kampagne så omfangsrig med sin netværkstilgang,
at den på nogle måder antager form af en mere traditionel indsats. Og det er da også tydeligt, at Ligestillingsafdelingen
har arbejdet målrettet med den faglige forankring, bl.a. gennem det udviklede undervisningsmateriale,
som er tiltænkt undervisningen på sprogskolerne. Herigennem kan sprogskolelærerne både forberede sig på
kampagnens arrangementer, og de kan fortsætte på egen hånd herefter. Derudover er et meget vigtigt redskab
i den faglige forankring af kampagnens budskaber, at der i forbindelse med arrangementer uddeles materialer
med kontaktoplysninger på rådgivningstelefoner, retshjælp osv.
11.3 FORANKRINGSUDFORDRINGER OG - SUCCES
11.3.1 Barrierer og udfordringer
Der er mange potentielle udfordringer og barrierer i forhold til at lykkes med forankringen af sin indsats. Der
er alle de projektinterne processer, der skal stemme overens: Forventnings- og ansvarsafstemninger, samkørende
dagsordener, kommunikation, økonomi, medarbejdere m.v. og samtidig de projekteksterne processer: Bevillinger,
samarbejdspartnere, målgruppe m.v.
Alle ti cases har i første omgang vist deres succes ved at overleve. Dette kan lyde overflødigt at konstatere, men
i en politisk og omskiftelig projektverden er dette i sig selv en præstation. De har fundet metoder, processer og
opnåelser, der passer til deres ønskede aktiviteter og udfald. Dermed dog ikke sagt, at der ikke er udfordringer
eller barrierer - selv for dem. Tydeligst måske for Place de Bleu, der endnu er ungt, og som oven i købet har den
ekstra udfordring i sit innovative koncept ikke at have præcedens og veludviklede modeller at skele til. Place
de Bleu er dog ikke det eneste projekt, der peger på økonomi, som den største barriere for den ønskede forankring.
Størstedelen af indsatserne fremhæver netop midler som det punkt, der giver de største udfordringer. Ingen
oplever barrierer i form af svigtende interesse og velvilje, hverken blandt deltagere, medarbejdere eller politisk,
mens en mindre andel dog også peger på udskiftning af medarbejdere som en risikofaktor for forankring.
11.3.2 Overordnet forankringssucces
Samlet set er en af de ting, der kendetegner de udvalgte cases, at de har haft et seriøst fokus på og arbejde med
forankringen af deres indsatser. Udover forankringsplaner og -strategier kan en vellykket forankring også være
et spørgsmål om heldige og uheldige omstændigheder - f.eks. tilgængelighed af økonomi og ressourcer, samarbejdspartneres
velvilje og interesse, politisk opbakning og prioritering, fortsat behov i målgruppen, kontinuitet
i medarbejder- og frivilligstaben m.v. Størstedelen af de ti udvalgte cases mener selv, at forankringen i meget
høj grad eller i høj grad er lykkedes for dem. Der er fortsat usikkerhed om nogle af bydelsmødreprojekterne, ligesom
Place de Bleus fremtid endnu er usikker.