KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

126 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK projekts holdere mestre metodedifferentiering og -tilpasning for at lykkes rigtig godt. Tilsvarende er det vigtigt, at bevillingsgiver acceptere ændringer og velbegrundet metodedifferentiering og -tilpasning. Succeskriterier Vellykkede succeskriterier handler dels om, hvor kompetente, professionelle og erfarne projektmedarbejderne og organisationen er, dels hvor godt målgruppekendskab og -behov er og dels hvor realistiske både projektholder og bevillingsgiver er. Der synes at mangle en vis forventningsafstemning mellem dem, der finansierer og dem, der udfører i forhold til at basere succeskriterier på realistiske og relevante forandringsmål. Effekt Effektmåling er uden tvivl akilleshælen i alle indsatser. Det synes på mange måder utilstrækkeligt, at man ikke kan påvise flere konkrete og kvantitative effekter, selv i denne rapports udvalgte best practice cases. Der mangler på den ene side en anerkendelse af kvalitative effektmåls udsagnskraft (når samlet og gennemført på et metodisk og fagligt grundlag) og på den anden side en erkendelse af, hvad det er hensigtsmæssigt at bede små indsatser om at bruge deres sparsomme tid og midler på. Uanset, er det rimeligt at opfordre til, at man finder en anden tilgang og prioritering af effektmåling - så der dels udbedes realistiske effektmålinger, der tager hensyn til rammerne og midlerne, og dels udvikles modeller for relevant og sikker måling, der tænkes ind i indsatserne fra starten. Dette kunne evt. udvikles centralt fra og tilbydes de mange små projekter i forbindelse med bevillingsgivelse. Dette kunne både lette projekternes byrde i forhold til udvikling af modeller og det kunne samtidig sikre et godt metodisk grundlag og en mulighed for faktisk at måle effekten af indsatserne og af de tildelte midler. Forankring Forankring er nøglen til det lange seje træk og til, at indsatser bliver til mere end kortvarige glimt af mening og indhold. Mange peger på, at der er en stor del af indsatser og projekter i dag, der løber ud i sandet efter endt bevilling. Både viden, metode og mobiliseringen af målgruppen går dermed tabt. Forankring skal tænkes ind fra starten og gerne sammen med en den tidligere efterspurgte forbedrede koordinering, hvor man f.eks. centralt fra kunne bistå bred institutionel forankring af vellykkede indsatser. 13.2 INSPIRATION TIL FREMME AF KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER Det følgende samler op på mange af de observationer, analyser og diskussioner af fremadrettet karakter, der har været undervejs i rapporten. For yderligere udfoldning af de enkelte områder henvises til rapportens øvrige kapitler, mens nedenstående i oversigtsform vil fremtrække de temaer, der med fordel kan skæves til i den fremtidige planlægning af og satsning på området. Udvidet målgruppe af udsatte kvinder med anden etnisk baggrund • Viden og indsatser i forhold til etniske minoritetskvinder i blandede ægteskaber • Viden og indsatser i forhold til kvinder fra Østeuropa og Asien • Viden og indsatser i forhold til veluddannede, men isolerede, kvinder med anden etnisk baggrund Inddragelse af mænd som ligeværdige modtagere af indsatser i forhold til kønsligestilling • Viden og indsatser i forhold til familiesammenførte mænd • Viden og indsatser i forhold til voldsudøvende og voldsramte mænd
127 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK • Viden og indsatser i forhold til kønsroller og -normer, arbejdsdeling • Viden om de unge mænd i forhold til social kontrol, både som udøvere og modtagere • Viden og indsatser i forhold til sprog, sundhed, foreningsliv, familieliv, beskæftigelse, social isolation, samfundsforståelse m.v. • Oplysnings- og informationsindsatser i forhold til ligestilling, rettigheder, muligheder m.v. Øget viden om særlige problemstillinger, hvor der i dag mangler analyser, data og dokumentation fra de etniske minoriteter selv • Unge kvinders brug af fuldførte uddannelser, herunder muligheder og begrænsninger i forhold til familieplanlægning og karriere • Kvalitativ viden og indsigt i problemstillinger for voksne og børn i blandede ægteskaber, herunder forhandling og forvaltning af forskellige kulturer, forventninger, identitet m.v. • Kvalitativ viden og indsigt på mange af de områder, hvor erfaringer eller statistikker peger på forskelle. F.eks.: • Konsekvenser af nye familiemønstre (kvindernes og mændenes nye roller, børn i institutioner, begge køns håndtering af skilsmisser m.v.) • Seksualitetsområdet (abort, mødom, seksualnormer blandt unge, omskæring), • Kvalitativ viden og indsigt i forhold til kvinders rolle i opretholdelsen af traditionelle kønsroller og -normer, social kontrol og barrierer for kønsligestilling • Kvalitativ viden og indsigt i de etniske minoriteters syn på foreningsdeltagelse, herunder deres ønsker og behov på området • Kvalitativ viden og indsigt omkring politisk deltagelse og medborgerskab, både fra de ældre og yngre generationer og fra begge køn • Øget viden, fornemmelse og forståelse af forskellige etniske minoriteters oplevelse af og syn på kønsligestilling og hvordan de lever med og tænker ligestilling (i forhold til generationer, etniske grupper, køn, migrationsbaggrund, uddannelsesbaggrund, religion og kultur m.v.) Fortsættelse og forfinelse af de gode indsatser og metoder • Øget fokus på koordinering af enkeltindsatser og målretning af større fællessatsninger • Erfaringsopsamling og videreudvikle gode kvantitative effektmålingsredskaber, evt. fra centralt hold, som kan stilles til rådighed for mindre projekter • Øget fokus på og iværksættelse af direkte kønsligestillingsfremmende indsatser, dvs. indsatser med et eksplicit og målrettet sigte på at forandre og forhandle kønsroller. Nytænkning og metodeudvikling • Øget nytænkning i forhold til tværgående initiativer på tværs af køn, minoritet-majoritet, forskellige etniske grupper, generationer m.v. – blande kortene og få andre forskelle og ligheder i spil i indsatserne • Metodeudvikling: Mod til at gå ud over de gængse tilgange og metoder • Mulighed for at satse og eksperimentere, til at finde og afprøve nye vinkler og idéer, der virker særligt godt på kønsligestillingsområdet • Øget fokus på den nære information, oplysning og viden samt formidlingen heraf, gerne i nye kreative former og med brug af sociale medier til de unge • Mobilisering af mænd som fagpersoner og initiativtagere på kønsligestillingsområdet • Forsøg med forankringskooperativer, som paraplyforankring for mange små indsatser
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76: 75 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 125: 125 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 177 and 178:
177 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 179:
179 Kønsligestilling blandt etnisK
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?