KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

82 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
ligger der en udfordring i at tiltrække flere forskellige etniske grupper samtidig. Dels kan en massiv tilstedeværelse
af en gruppe afskrække andre - pga. frygt for at føle sig udenfor eller fordomme mellem de etniske grupper
- og dels vil strategier som netværk og mund-til-mund typisk rekruttere indenfor de samme kredse. Det giver af
og til en udfordring for projektholderne at lave et fællesgrundlag på tværs af de etniske grupper, der tiltrækker
og fastholder alle. Kvindehuset i Århus har forsøgt at målrette nogle tilbud direkte til de asiatiske kvinders behov,
ligesom de udbyder særlige tiltag som f.eks. mosaikkurser for at tiltrække danske kvinder i huset. En strategi
er således også at tilpasse og skræddersy dele af indsatsen til bestemte grupper, hvis deltagelse man ønsker.
9.1.3 Fastholdelse af målgruppe
Rekruttering af deltagere til indsatser er kun første skridt. Andet skridt er at fastholde dem. Fastholdelsesstrategier
er med andre ord en fast og fortsat opgave. Hvilke strategier, der sættes i værk afhænger dels af ressourcer
og formål med projektet, men også i høj grad om hvilken målgruppe. Dette kan f.eks. illustreres med FUNK
på den ene side, hvor fastholdelse af de unge og stærke nydanske kvinder kræver et højt og dynamisk aktivitetsniveau
og mange forskellige tilbud, mens f.eks. målgruppen af kvinder i Place de Bleu, delvist i Mor-Datter-svømningen,
i Kvindehuset i Århus m.fl. forudsætter en tryg og kontinuerlig ro. Ofte vil den bedste strategi
involvere en eller anden form for socialt bidrag til det faglige indhold, også i beskæftigelsesprojekter, der har et
mere målrettet og produktorienteret fokus. Med andre ord er det vanskeligt at holde den menneskelige faktor
ude af fastholdelsesindsatsen, hvilket betyder at det lange seje træk af tillidsopbygning, fortrolighed, rummelighed
og tid bliver afgørende for at holde på målgruppen. Selv i KVINFOs mentornetværk, hvor faglighed for
mange af matchene udgør fællesskabet, vil der som regel være en social ingrediens involveret også.
Mange af de projekter, som lykkes med at fastholde deltagere, har en række fællestræk:
• Engagerede og passionerede medarbejdere: Indsatserne har medarbejdere og frivillige, som i høj grad er
kendetegnet ved personligt engagement, lyst til at arbejde med projektet og målgruppen, og som er villige
til også at engagere sig personligt i projektet og give noget af sig selv.
• Prioriteret socialt fællesskab: Indsatserne prioriterer at give plads til det sociale fællesskab mellem deltagerne
og mellem deltagere, ansatte og frivillige. Det betyder, at der tid og stemning til også at tale om personlige
emner.
• Helhedsorienteret tilgang til kvinderne: Indsatserne tænker kvinderne ind i en helhed, hvor der også skabes
rum for kvindernes børn og familie. Samtidig betyder det, at kvindernes kulturelle baggrund, socioøkonomiske
situation m.v. indtænkes i tilrettelæggelsen af projektet.
• Realistiske krav: Indsatserne har forventninger til kvinderne, og de finder en balance i at stille krav, men
realistiske krav. Samtidig tilpasses projekterne, så de emner der behandles har relevans for målgruppen, og
der skabes rum for at deltagerne f.eks. selv bringer emner op som de har interesse i.
Udover disse elementer synes den virkelige forskel dog at ligge i indsatser, der formår at forudse problemerne
før, de opstår. Med andre ord: Projektledere og medarbejdere, der er erfarne og kvalificerede nok til at
yde rettidig omhu. Der er ingen garantier, da udefrakommende omstændigheder altid udgør en risikofaktor,
men der er utvivlsomt en række hensyn, der kan tages på forhånd og løbende for at forebygge frafald.
Projektholdere må på forhånd have en bevidst strategi og løsningspalette i forhold til en række forudsigelige
årsager til frafald: F.eks. i forhold til sygdom, børn og familie, lokalitet og placering af aktiviteter, tid,