KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

119 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
dårligt, da kvinderne nu skal opfylde en række skærpede krav om danskkundskaber, beskæftigelses- og uddannelsesniveau
163 . Det er med andre ord stadig en presserende problemstilling, og der er stadig behov og efterspørgsel
efter den ekspertise, der efterhånden er blevet opbygget blandt landets kvindeorganisationer og krisecentre,
ligesom et omfattende efterværn fortsat er en nødvendig forudsætning for at kunne opbygge en rimelig
fremtid for kvinderne selv og for deres børn.
Bryde isolationen
Der er sat mange indsatser i gang for at få viden om og målrette indsatser til isolerede kvinder med anden etnisk
baggrund. Netværk er blevet et nøgleord i praktisk taget samtlige tiltag, der involverer denne målgruppe.
Nye integrations- og udlændingeregler har givet kommunale instanser adgang til en stor gruppe kvinder, der
tidligere har kunnet leve på kontanthjælp uden kontakt til myndigheder. Og mange projekter, foreninger og
ngo’er har været dygtige til at samle nogle af disse kvinder op. Samtidig er meldingen fra eksperter og praktikere
dog entydigt, at bl.a. samme regler har betydet en væsentlig forringelse af mange familiers økonomiske vilkår,
hvorfor kvinderne på mange måder står mere marginaliseret i dag end tidligere. At isolationen er brudt er
med andre ord ikke en garanti for, at livsvilkårene er forbedret.
Den positive udvikling i den netværksskabende indsats har primært været rettet mod en særlig del af de udsatte
kvinder, nemlig ’de muslimske kvinder’. Øvrige grupper, der kunne have tilsvarende behov, f.eks. de veluddannede
etniske minoritetskvinder, de danskgifte etniske minoritetskvinder og de asiatiske og østeuropæiske kvinder,
har ikke i nær samme grad været genstand for studier og indsatser, hvis overhovedet.
Sprog og samfundsforståelse
Endnu en positiv udvikling har været den massive indsats i forhold til sprog- og samfundskundskaber. Mange
foreninger og aktiviteter for kvinderne har forskellige slags undervisning som en fast del af deres tilbud. Kvinder,
som efter 10-20 år i landet og mange afbrudte sprogskoleforløb, ikke kan tale dansk, har i disse mere tilpassede
og rummelige tilbud fået mulighed for at tilegne sig vigtige kompetencer i forhold til mere aktivt medborgerskab
og ikke mindst i forhold til deres børns opdragelse og opvækst i Danmark. Som en del af undervisningen
i samfundsforståelse findes også oplysning om rettigheder, herunder i forhold til ligestilling.
Sundhed
Sundhed er for alvor kommet på dagsordenen de seneste år og ligeledes i forhold til den udsatte del af de etniske
minoritetskvinder. På linje med sprog og samfundsviden, er sundhed, sygdom, forebyggelse, kost og motion
blevet en integreret del af mange tilbud på området. Som en ligestillingsmuliggørende omstændighed er
dette et vigtigt skridt. Mange af kvinderne lider af både somatiske og psykiske problemer, og en forudsætning
for at kunne deltage og være i stand til at indtage ny viden og nye redskaber er kunne fungere i sin hverdag, inklusiv
at kunne sove, at bevæge sig og at spise sundt og ikke for fedt.
12.2 DEN STØRSTE UDFORDRING: DET ANDET KØN
Sideløbende med de ofte positive udviklinger, der har været for kvindernes forudsætninger for ligestilling
og faktisk ligestilling, er mændene på mange områder sakket agterud. Det lader til, at der endelig er
kommet opmærksomhed på de behov og udfordringer, der er hos mændene. Fra at være regnet som ’det
163 Amnesty 2006, Mahler 2010, Enghoff & Andresen, http://www.kvinfo.dk/side/1228/