KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

50 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Dertil betyder en traditionel opfattelse af køn, at der er en modstand mod, at kvinderne er i selskab med mænd
udenfor den nærmeste familie eller færdes alene ude om aftenen. 144
Der foreslås, at hvis man skal tiltrække de kvinder, der har hovedansvaret for det huslige arbejde, må man
planlægge aktiviteterne således, at de passer ind i kvindernes hverdag, f.eks. i weekenderne eller i dagtimerne,
hvor børnene er i skole eller institution.
Den lavere grad af deltagelse blandt de etniske kvinder kan også forklares ud fra en manglende viden om og
erfaring med foreningslivet, hvilket afstedkommer usikkerhed og tilbageholdenhed. 145 Som beskrevet i forrige
afsnit mangler mange kvinder (og mænd) med etnisk minoritetsbaggrund viden om de eksisterende tilbud, om
foreningslivets praksisser og om de demokratiske processer i foreningerne og i det danske samfund generelt.
Frivillighed blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund
De få kilder, der beskæftiger sig med frivillighed blandt etniske minoriteter, består af forskningslitteratur baseret
dels på interview med nøglepersoner, dels på surveyundersøgelser blandt frivillige foreninger. Spørgsmålene
i litteraturen drejer sig oftest om repræsentation, om hvordan etniske minoriteter definerer begrebet frivilligt
socialt arbejde samt hvad der motiverer dem til at engagere sig i det. Litteraturen beskæftiger sig udelukkende
med etniske minoriteter som samlet gruppe og mangler derved blik for de kønsforskelle og ligebehandlingstemaer,
der kan ligge i emnet. 146
5.1.4 Politisk deltagelse og medborgerskab
Den videnskabelige interesse for etniske minoriteters politiske deltagelse og indflydelse har indtil 1998 været
minimal, og er det til dels stadig, hvorfor det er begrænset, hvad der findes af viden på området. De kilder, der
typisk beskæftiger sig med emnet, er forskningslitteratur, statistiske undersøgelser og opgørelser samt enkelte
specialer og avisartikler.
Politisk deltagelse og medborgerskab anskues her bredt som al udadvendt adfærd, hvis sigte er at opnå indflydelse
på beslutninger, der vedrører fællesskabet i både mindre og større sammenhæng. Det kan være aktiviteter,
der vedrører egen dagligdag f.eks. i forbindelse med arbejdspladsen, børnenes skole eller daginstitution, ligesom
det kan være valgdeltagelse, deltagelse i partipolitik, offentlige møder, protestaktiviteter, underskriftindsamlinger
m.m.
Kvindernes politiske deltagelse
De etniske minoritetskvinder er mindre aktive i det politiske liv end etniske mænd, men når det kommer til
valgdeltagelse, er de unge kvinder godt repræsenteret. Blandt danskere med tyrkisk oprindelse bruger de unge
kvinder deres valgret i højere grad end de unge mænd og i langt højere grad end de ældre kvinder. Selv sammenlignet
med de jævnaldrende etniske danske kvinder stemmer de kvindelige efterkommere oftere, ved såvel
kommune- som folketingsvalg. De stærkeste kønsforskelle i forhold til politisk deltagelse optræder blandt unge
fra Pakistan og de svageste kønsforskelle blandt unge fra Eksjugoslavien. 147
144 Dahl og Jakobsen 2005
145 Faber 2010, Christensen 2008
146 Se bl.a. Hjære & Balslev 2001, Christensen & Christensen 2006, Koch-Nielsen m.fl. 2005, Jørgensen 2007
147 Holst 2004, Togeby 2003