KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

43 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
motivere, informere og integrere etniske minoritetskvinder på arbejdsmarkedet eller til uddannelse. Fokus er
på kvinden og hendes samlede hverdagskontekst og -problemstillinger og altså ikke kun på beskæftigelsessituationen.
Derfor inddrages områder som motion, sundhed, coaching, holdningsbearbejdelse og netværksdannelse
som en aktiv vej mod arbejdsmarkedet, ligesom konkret vejledning og hjælp til familieliv og praktiske problemstillinger
også er en aktiv del af indsatserne.
4.2.3 Faglig udvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet – uddannelse, opkvalificering,
praktikforløb og aktivering
Indsatser indenfor dette område af beskæftigelsesprojekter henvender sig typisk til kvinder, som er langt fra arbejdsmarkedet.
Mange af disse kvinder er ufaglærte og har brug for særlige indsatser for at komme i arbejde.
Projekter i forhold til faglig udvikling, opkvalificering, praktik og aktivering forekommer både som en del af
de helhedsorienterede projekter, men findes også som separate forløb. Ofte består de af en undervisningsdel, en
udførende arbejdsmarkedsrettet del, samt et kortere eller længere sprogkursus. Nogle projekter er målrettet uddannelse
af kvinder til bestemte jobfunktioner f.eks. børnepasning eller servicefag, og en del projekter retter sig
mod SOSU-uddannelsen.
4.2.4 Personlig udvikling – afklaring, vejledning og coaching
Indsatser med fokus på personlig udvikling forekommer både som en del af de mange helhedsorienterede indsatser,
men findes også som enkeltprojekter. Målgruppen er overvejende minoritetskvinder langt fra arbejdsmarkedet.
Indsatser i forhold til personlig udvikling indebærer ofte kompetenceafklaring efterfulgt af vejledning
og coaching med fokus på arbejdsidentitet, kønsroller og holdningsændring. Formålet er at motivere og
skabe mod, engagement og selvværd til at komme i beskæftigelse og tage imod de muligheder og tilbud, som
samfundet byder.
4.2.5 Sundhed og livsstil
Projekter med fokus på sundhed og livsstil forekommer oftest som en del af de helhedsorienterede indsatser.
Der fokuseres på emner som madlavning, kost, motion osv. som en måde at informere om danske samfundsforhold
og vaner. Derudover har tiltagene om sundhed og livsstil en målsætning om, at kvinderne bliver sundere,
friskere, får mere energi, og derved bliver mere motiverede for at arbejde samt har mindre fravær pga. sygdom,
ligesom øget mobilitet og uafhængighed er et mål.
4.2.6 Netværksdannelse
En række projekter fokuserer på netværksdannelse som vejen til integration i samfundet generelt og som vejen
til beskæftigelse konkret. Målgruppen er både uddannede eller ikke-uddannede kvinder, der er mere eller mindre
isolerede.
Projekterne har til formål at skabe netværk, men sigter også mod at øge kvindernes generelle medborgerskabskompetencer.
Nogle projekter anser netværksdannelsen som et biprodukt af noget andet, f.eks. undervisning i
samfundsforhold. Der arbejdes med forskellige former for netværk, dels mellem kvinder på tværs af etniske, aldersmæssige
og uddannelsesmæssige skel, dels mellem kvinder og virksomheder.
Projekterne består typisk af en frivillig mentorordning, hvor en mentor sættes sammen med en mentee. Andre
projekter er startet op i samarbejde med lokale boligforeninger for at skabe netværk i og ejerskab til lokalområdet.
4.2.7 Iværksætteri
En række projekter arbejder med at motivere etniske minoritetskvinder til at starte egen virksomhed. Målgruppen
er ofte, men ikke udelukkende, ressourcestærke kvinder, hvoraf nogle har en uddannelse og andre er