KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

85 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
9.2.2 Konkrete metoder indenfor best practice på de tre områder
Familieliv
Selv om de fire udvalgte indsatser på familieområdet på mange måder adskiller sig fra hinanden, deler de også
en række fællestræk i arbejdet med at fremme kønsligestilling blandt etniske minoriteter. Først og fremmest er
de alle oplysnings- og informationsindsatser, noget der i øvrigt kendetegner hele familieområdet. Dette er uden
tvivl også forbundet med, at det traditionelt er det område, hvor den klassiske ligestillingsdebat er foregået omkring
seksualitet, familieformer, kønsroller, arbejdsfordelingen i hjemmet osv. Samtidig er det måske også det
område, hvor tilstedeværelsen af traditionelle og kulturelle anskuelser blandt nogle etniske minoritetsgrupper i
Danmark er mest markant - og dermed afstanden til danske normer og idealer størst.
Formidlingsstrategier: Den individuelle og den kollektive
I oplysningsarbejdet målrettet de etniske minoritetskvinder (og delvist mænd for Foreningen mod Pigeomskærings
vedkommende) synes der at være to forskellige formidlingsstrategier i spil udover de mere
generelle omkring dels faglige og dels personlige greb, som fremhævet i det ovenstående. De to formidlingsstrategier
sigter mod hhv. en kollektiv/generel vinkling og en individuel/personlig vinkling.
Både Rettighedskampagnen og Foreningen mod Pigeomskæring falder ind under den kollektive/generelle
vinkling. De er meget konkret bygget op omkring undervisning og afholdelse af større arrangementer. På
den måde har begge til formål at skabe større ligestilling gennem oplysning om rettigheder, sundhed, og
blandt andet også retten til at bestemme over egen krop og seksualitet. Og samtidig at rette misforståelser
som bygger på manglende viden. Målet er at skabe handlemuligheder og holdningsændringer for målgruppen
gennem oplysning til gruppen. Den kollektive/generelle formidlingsstrategi arbejder i bredden
mere end i dybden, dvs. at mødet med deltagere og kvinder typisk er en enkelt gang, hvor de modtager
viden og information.
Den individuelle/personlige formidlingsstrategi findes hos Bydelsmødrene og Legestuen Nylandshuset. Oplysning
og vidensdeling sker her ved personlig kontakt - for bydelsmødre ofte i målgruppens hjem og i Nylandshuset
i husets velkendte rammer. Oplysningen får her en mere konkret karakter og kan målrettes den enkelte
kvindes behov og problemer. Samtidig er oplysningen mere at betragte som et forløb, hvor der arbejdes i dybden
med særlige problemstillinger, som kan vendes igen og igen hvis nødvendigt.
Erfaringerne viser, at der er forskellige styrker i de to tilgange i forhold til at oplyse og fremme kønsligestillingen
- og til at nå målgruppen. Den kollektive/generelle tilgang kan pga. distancen til den enkelte kvinde gå
mere direkte ind i problemstillingerne uden den samme risiko for at træde over tilhørernes intimgrænser. Ligeledes
kan distancen bruges til at italesætte nogle af de omgivende mekanismer omkring social kontrol, som
kan være vanskeligt at konfrontere med på tomandshånd, med mindre der er et meget fortroligt forhold. I Rettighedskampagnen
og Foreningen mod Pigeomskæring er fokus veldefineret og klart, og det er derfor muligt
at give kvinderne kontant viden om deres rettigheder og muligheder, men også om steder at få hjælp og vejledning.
Den individuelle/personlige vinkling muliggør opbyggelsen af et tillidsforhold til den enkelte kvinde.
Dette betyder samtidig, at der kan følges op på problemstillingerne og ydes bistand i forhold til den konkrete
forandring. I Legestuen Nylandshuset og I Bydelsmødreprojekterne er fokus bredere på kvindernes hverdagsliv
i forhold til børn, familie, sociale myndigheder, sprog, beskæftigelse, hvilket muliggør en mere helhedsorienteret
tilgang, men til gengæld ikke så målrettet et fokus på ligestillingstemaer.