KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

65 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Arbejdet bygger på oplysning og holdningsændring dels hos gruppen af somaliere i Danmark og dels gruppen
af sundhedsfagligt personale. Foreningen fungerer, som videnscenter på området og er aktive i forhold til rådgivning
og politisk lobbyarbejde.
Best practice: Få kan og tør lave en indsats på et så kontroversielt og svært tilgængeligt emne som pigeomskæring.
Udsprunget af et tidligere initiativ i Sundhedsstyrelsen giver kombinationen af somaliske nøglepersoner og
danske sundhedskompetencer temaet en seriøs og grundig behandling. Den har vist sig omstillingsdygtig i forhold
til skiftende økonomiske vilkår og har gjort det til egen opgave at løfte ansvaret for videndeling i forhold til
medier, politikere, sundhedspersonale, religiøse grupper og somaliere i Danmark. Projektet har et meget direkte
kønsligestillingsfremmende perspektiv i sin målrettede indsats for at forandre en kønspraksis og på at forebygge
overgreb mod kvinder og holdningsbearbejde i forhold til kønsbegrænsende traditioner og stereotyper.
Legestuen Nylandshuset i Silkeborg
Legestuen Nylandshuset blev startet for at bryde isolationen blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i
Silkeborg. Legestuen var et tilbud til gravide og småbørnsmødre, der skulle introduceres til og læres fortrolighed
med daginstitutioner, børneopdragelse, sundhed m.v. Herefter kunne kvinderne få deres børn passet i trygge
rammer, mens de selv begyndte på sprogskole og i aktivering. Projektet udsprang af et længe konstateret behov
og etableredes i et samarbejde mellem sundhedspleje, sprogskole og sagsbehandlere i en helhedsorienteret indsats.
Best practice: Casen er best practice i forhold til udvikling af en skræddersyet løsning på et specifikt og presserende
problem indenfor kommunalt regi. Styrken ligger bl.a. i udnyttelsen af allerede eksisterende kompetencer
indenfor kommunens egne rammer, hvor disse sammensat og sammentænkt på en ny måde imødekommer
en problemstilling, der er særlig for en gruppe borgere. Derudover er dette eneste eksempel på en indsats, der
har overflødiggjort sig selv (delvist hjulpet af eksterne omstændigheder med nye udlændingeregler), og hvor erfaringer,
metoder og rammer er omstillet og videreført i forhold til en anden målgruppe i form af udsatte danske
mødre. I forhold til kønsligestilling er indsatsen dels fremmende ved konkret at placere de deltagende kvinder
i en ny og mere selvstændig kontekst og dels muliggørende ved at forberede og opøve chancen for at udnytte
deres position som kvinder, mødre og borgere i det danske samfund.
7.3.2 Beskæftigelsesområdet
KVINFOs mentornetværk
KVINFOs mentornetværk matcher flygtninge- og indvandrerkvinder (mentees) med kvinder, der er aktive på
det danske arbejdsmarked (mentorer). Ordningen består således både i en mentor-mentee relation med fagligt
og socialt aftryk samt netværksdannelse. Herudover tilbydes en vifte af opkvalificerende kurser og netværksskabende
aktiviteter for både mentorer og mentees.
Best practice: KVINFOs mentornetværk er et gennemprøvet og professionelt koncept med grundigt udviklede
og meget enkle metoder til at opnå dets målsætninger. Det er af samme grund blevet international anerkendt
og har givet inspiration til andre lignende nationale og internationale mentorordninger. Styrken ligger dels i
enkeltheden, dels i det konkrete faglige produkt som beskæftigelse og adgang til netværk og arbejdsmarked er
(uanset at middel og mål ofte også bliver socialt) og endelig i dets omstillingsevne til forskellige typer målgrupper,
inklusive de højtuddannede udenlandske kvinder, som sjældent har andre tilbud at benytte sig af i forhold
til at mindske afstanden til eller bryde deres isolation fra det danske arbejdsmarked og det danske samfund. I
forhold til at få målgruppen i arbejde er sigtet kønsligestillingsfremmende, mens skabelsen af netværk og faglige
og sociale kompetencer er kønsligestillingsmuliggørende.