KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

24 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
Kvindens ære er, ifølge flere kilder, primært knyttet til hende seksualitet: Er hun ærbar og værner om sin mødom
og senere sin ægteskabelige seksualitet, kaster hun glans over familien og vinder respekt. Træder hun derimod
ved siden af, bliver familiens og mandens samlede ære tilsmudset. Mister hun sin mødom inden ægteskabet,
kan det have store konsekvenser for hendes egen fremtid og muligheder på ægteskabsmarkedet. 18
Flere kilder henviser til det til paradoks, at kvinder har skam og mænd ære. Mandens ære afhænger af kvindens
seksuelle adfærd, og ikke af hans egen adfærd. Et pakistansk ordsprog lyder: ”Når en dreng gør noget forkert,
kaster han skam over sig selv. Når en pige gør noget forkert, kaster hun skam over hele familien.”. 19
Enkelte kilder peger på, at kvinder ikke blot er bærere af ære, hun har også en ære og værdi i sig selv, og hendes
sociale status i øvrigt har betydning herfor. Klarer en kvinde sig godt socialt, på uddannelses- og arbejdsmarkedet,
vil grænserne for hendes bevægelsesfrihed være større, hvilket kan gør hende mindre udsat for social kontrol.
Ifølge flere kilder er de, som går op i ære og skam på retræte, og grænserne for kønsadskillelse og kvinders
ærbarhed er hele tiden til forhandling, hvilket er med til at revidere de kønsspecifikke normer for de unge. 20
Det understreges dog, at mange kvinder på trods af gode uddannelser og en stigende grad af økonomisk uafhængighed
fortsat er underlagt krav om dydighed og jomfruelighed. Enkelte mener endda, at kontrollen bliver
strengere, når kvinden opholder sig meget udenfor hjemmet. 21
Det påpeges i såvel personlige beretninger som i forskningslitteraturen, at det langt fra kun er mændene, der udøver
social kontrol over kvinderne. I mindst ligeså høj grad er det mødrene, der sidder på magten i familierne, ligesom
pigerne indbyrdes sladrer om hinanden. En undersøgelse viser, at de muslimske piger i høj grad er bevidste
om restriktioner omkring fagligt eller socialt samvær med det modsatte køn ligesom mange unge muslimske
kvinder, uanset etnisk oprindelse, er optagede af at være jomfru til bryllupsnatten. På denne måde er kvinderne,
både unge og ældre, selv med til at opretholde barrierer i forhold til, hvor man kan færdes med hvem. 22
Det paradoks, der ligger i kvinders større frihed koblet med strenge krav om dydighed, har medført en voksende
industri i både Mellemøsten og Danmark - de såkaldte ’mødomsreparationer’. Der har været en heftig debat
om emnet i de danske dagblade og aviser, og meningerne om operationerne har overordnet set delt sig i to lejre.
Den ene mener, at operationer burde forbydes, da de er kvindeundertrykkende ved at fastholde normen om
jomfruelighed, og at de udnytter unge kvinders uvidenhed og tjener familiens interesse frem for kvindens. Den
anden fløj holder på, at operationen er en hjælp netop for kvinder, der ikke har ladet sig styre af familiens strenge
moralkodekser og har levet deres seksualitet ud før ægteskabet, og som ellers ville blive udstødt af familien. 23
Tørklæder
Muslimske kvinders brug af tørklæde er omdiskuteret og velbeskrevet, både forskningslitteratur, debatindlæg,
personlige skildringer, undervisningsmateriale samt komparative analyser af tørklædets historiske position i andre
lande. 24
18 Khader 2003, Aamand & Uddin 2007, Madsen 2000
19 Larsen 2004
20 Khader 2003 og 2001
21 Thorup 2007, Aamand & Uddin 2007
22 Aamand & Uddin 2007, Maïa Consult 2009
23 Se. Bl.a. Beier 2004 og 2006, Vaaben 2009, http://www.nymoedom.dk/ m.fl.
24 Beier 2008, ToRS 2009