KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

30 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK kvantitativt set. 58 Således er de kilder, der findes på området, primært materialer til vejledningsbrug, evalueringer af projekter og statistiske opgørelser over medfødte handicaps, dødfødte børn, antallet af aborter og hiv-smittede. Dog findes også enkelte kvalitative undersøgelser, der går bag statistikkerne og f.eks. spørger til indvandrerkvinders motiver for at få abort. Sundhedsstyrelsen har gentagne gange beskæftiget sig med indvandrerkvinders abortrater. I undersøgelserne ses det bl.a., at ikke-vestlige indvandrerkvinders abortrate er faldet markant siden 1994, sådan at indvandrerkvindernes abortkvotient i 2004 var nogenlunde på niveau med danske kvinders. 59 Mest bemærkelsesværdig har udviklingen af abortraterne blandt somaliske indvandrere været. Fra at have haft en af de højeste abortrater i 1994 - 1998 er somaliske kvinders abortrate i perioden 1998 - 2001 signifikant lavere end danske kvinders. 60 Forhøjede abortkvotienter kan hænge sammen med nogle indvandregruppers sociale udsathed. Cirka en tredjedel af indvandrerkvinder, som har fået foretaget provokeret abort, angiver ustabil social situation som begrundelse for indgrebet. Blandt danske kvinder er det cirka en femtedel, der angiver denne begrundelse. Derudover angiver cirka en tredjedel af indvandrerkvinder og danske kvinder økonomiske forhold som begrundelse for at få foretaget abort. En undersøgelse gennemført for Sundhedsstyrelsen peger på, at indvandrerkvinder fra Iran, Tyrkiet, Eksjugoslavien og Pakistan ikke har et ønske om at få mange børn, og at kunne planlægge dette forudsætter vejledning og viden om reproduktion og præventionsmuligheder. Samtidig påvises forskelle i vidensniveauet mellem indvandrere fra de forskellige lande og forekomsten af udbredte myter - f.eks. at p-piller kan gøre kvinder infertile. 61 Mænds holdning - eller den holdning deres partnere formoder de har - til brug af prævention har i Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2005 vist sig at have stor betydning for brug af prævention, og kvindens udsathed for provokeret abort. Mellem 13 og 39 % af abortsøgende kvinder fra ikke-vestlige lande mener, at deres partner ikke billiger brug af prævention. Blandt danske abortsøgende kvinder er der 2 %, der angiver dette. Blandt indvandrere fra lande, hvor manden havde en negativ indstilling til brug af prævention havde kvinderne 7 - 14 gange øget tilbøjelighed for at vælge provokeret abort. Det understreges derfor, at det er væsentligt at huske også at informere manden om præventionsmuligheder, og at opfordre såvel mænd som kvinder til at diskutere emnet med deres partner. 62 Det betones i flere undersøgelser at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har en begrænset viden om reproduktion, prævention og seksuelle spørgsmål. Erfaringer fra lærere og pigeklubber viser dels, at mange forældre er rædselsslagne ved tanken om, at deres døtre deltager i seksualundervisningen eller snakker om den slags ’private ting’, dels at pigerne ved så lidt, at det der er basalviden for mange danske børn er volapyk for dem, hvilket stiller store krav til undervisningen. Oplevelsen er, at man godt kan få pigerne til at lytte, men at, især de arabiske piger, har det svært med seksualundervisningen i skolen, ikke mindst fordi der er drenge tilstede. 63 58 Interessen for området på praktikerniveau understreges af, at der som led i satspuljeaftalerne på sundhedsområdet for 2010-2013 blev afsat ekstra 20 mio. kr. til initiativer vedrørende fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til bl.a. etniske minoriteter http:// www.sundhedsstyrelsen.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Seksualitet/Puljeopslag.ashx 59 Sundhedsstyrelsen 2004 + 2004a 60 Der er en stor variation i abortkvotienterne for indvandrerkvinder fra forskellige lande og i de forskellige aldersgrupper. For eksempel ses der en forhøjet abortkvotient blandt kvinder fra Eksjugoslavien og Iran og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens andre gruppers abortrate ligger under danske kvinders. 61 Sundhedsstyrelsen 2005 (Sundhedsstyrelsen 2004 + 2004a). 62 Sundhedsstyrelsen 2005 63 Larsen 2004
31 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK 3.1.4 Familiekonflikter og vold Litteraturen omhandler både konflikter og vold i etniske minoritetsfamilier i Danmark i forbindelse med tvangsægteskab, social kontrol, æresrelaterede trusler/undertrykkelse samt fysisk, psykisk og seksuel vold. Kilderne består primært af metodekataloger henvendt til fagpersonale, undersøgelser, der forsøger at beskrive og forstå volden, artikler om aktuelle sager og politiske handlingsplaner. Litteraturen opdeler sig derudover ved enten, at henvende sig til den unge eller den ældre generation af etniske kvinder. Når de unge piger/kvinder er i fokus, handler det ofte om social kontrol og æresrelaterede konflikter, mens det handler om krisecentre og opholdstilladelse, når man sætter fokus på den ældre generation. En tredje målgrupper er kvinder i blandede ægteskaber, hvor en dansk mand, har giftet sig med en udenlandsk kvinde typisk fra østeuropæiske eller asiatiske lande. Etniske minoritetskvinder og overgreb Tal fra kriminalregisteret og IDA-databasen fra Danmarks Statistik viser en overrepræsentation af indvandrerkvinder og kvindelige efterkommere over 15 år i forhold til anmeldelse af vold begået mod dem. 64 Hertil viser statistik fra 2009, at 29 % af kvinderne på krisecenter ikke har dansk statsborgerskab, og knapt halvdelen (49 %) af disse kvinder svarer, at deres opholdsgrundlag i Danmark er familiesammenføring. Kvinder med anden etnisk baggrund opholder sig desuden ofte længere tid på krisecentrene end danske kvinder og flytter oftere tilbage til voldsudøveren. Disse kvinders situation er yderst vanskelig, og de har behov for særlig hjælp. Dette kan bl.a. hænge sammen med at kvinder med anden etnisk baggrund potentielt kan udsættes for flere typer af overgreb end danske kvinder. Udover seksuelle overgreb, fysiske og psykisk vold, kan særlige overgreb mod udenlandske/familiesammenførte kvinder bestå i trusler om hjemsendelse eller tvangshjemsendelse, indpodning af frygt for myndighederne, tilbageholdelse af information, trusler om eller faktisk kidnapning af børn, løgnagtig information til familien i hjemlandet, krav om prostitution, gældsættelse ved falsk underskrift, forhindring af integration, tvangsarbejde, framelding af kvinden i folkeregistret m.v. 65 I litteraturen beskrives også elementer af lovgivning, som kan være problematiske for kvinder, der eksempelvis er familiesammenført til Danmark. Et emne er den tidligere 7-års regel, som i foråret 2010 blev ændret til en 4-års regel. Denne regel indebærer at familiesammenførte kvinder først kan få permanent opholdstilladelse i Danmark efter fire års ophold, og såfremt de får samlet de nødvendige point, baseret på uddannelsesniveau, beskæftigelse, danskkundskaber samt udøvet aktivt medborgerskab. 66 En rapport fra Amnesty International konkluderer, at voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark ofte står i et dilemma mellem at udholde volden i ægteskabet eller at blive udvist af Danmark. Ved udvisning oplever mange kvinder at blive socialt udstødt i hjemlandet, når de vender tilbage som fraskilte. 67 I litteraturen behandles også den vold, som foregår mod kvinder i andre lande igennem de udenlandske kvinder, der hvert år søger om asyl på baggrund af kønsrelateret forfølgelse. Dette kan for eksempel være iranske kvinder, der er i konflikt med hjemlandets kulturelle, sociale, religiøse normer. Køn indgår ikke direkte som årsag til asyl i FNs flygtningekonvention fra 1951, og de fleste kvinder, der søger asyl i Danmark på denne baggrund, får afslag. 68 64 voldmodkvinder.dk 2010 65 Barlach & Stenager 2009, Clemmensen & Nielsen 2005 66 Se Thomsen 2006, Ny i Danmark.dk 2010 og http://forside.kvinfo.dk/content/de-nye-udl%C3%A6ndingeregler-og-voldsramte-kvinder 67 Nielsen 2005, Amnesty 2006, LOKK 2003 68 Ingvardsen 2004
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 29: 29 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 81 and 82:
81 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?