KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

80 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
kønsrollemønstre og - forståelser, som konflikter med den danske norm. Da tilgang delvist er et spørgsmål
om idealer og menneskeforståelse grænser det til en politisk snarere end en analytisk øvelse at udråbe særlige
tilgange som best practice. Hvad man dog godt kan - og skal - se på er, hvor bevidste de enkelte projektmagere
er omkring deres tilgang, og om denne understøtter de ønskede målsætninger og resultater. På denne
måde kan opdragsgivere være vidende om, hvad de finansierer, og om dette stemmer overens med deres forestillinger
og ambitioner.
Helhedsorienterede tilgange
En del af indsatserne, særligt de med et indirekte ligestillingssigte, har en erklæret helhedsorienteret tilgang.
Dette betyder, at der fokuseres bredt på kvindernes samlede livsomstændigheder og ikke blot et enkelt område.
For særligt den mere udsatte del af målgruppen har det vist sig at være hensigtsmæssigt dels at tage de samlede
problemkomplekser under behandling (inklusive praktiske hverdagsudfordringer) og dels at anlægge et mere
familieorienteret perspektiv, hvor børn og familie tænkes med i sammenhængen.
I forhold til at ligestillingsfremme har den helhedsorienterede tilgang den fordel, at problemstillingerne sjældent
kan isoleres til den enkelte kvinde. De knytter sig ofte til hele familien, og er altså forbundet til kvindens
forhold til mand, børn osv. og ofte også til nærmiljøet og de etniske netværk. Dette kan f.eks. i kommunale
projekter handle om at involvere flere instanser, som i Legestuen Nylandshuset, hvor et samarbejde mellem
sundhedsplejen, daginstitutioner, sagsbehandlere, beskæftigelsesområdet og sprogskoler anlægger en samlet
strategi for den enkelte kvinde og hendes familie. Det kan også handle om at definere målgruppen som inkluderende
børnene, som Mor-datter-svømmeholdet i Lyngby har gjort. Eller tage mændene ind som en direkte
del af målgruppen som forudsætning for at kunne forandre praksis for kvinderne, som Foreningen mod Pigeomskæring
gør.
9.1.2 Rekruttering af målgruppe
En stor opgave i forbindelse med indsatserne består i rekruttering af deltagere. Særligt for de mindre og korterevarende
projekter er det en udfordring at investere den nødvendige tid og energi til dels at informere bredt
om indsatsens eksistens og dels at rekruttere de egentlige deltagere. Ofte står man også i den paradoksale situation,
at opdragsgivere på forhånd ønsker dokumentation for, at et givent antal deltager, mens de potentielle deltagere
ikke vil eller kan give tilsagn før de ved, om projektet bliver en realitet.
Rekruttering er et af de sårbare områder, der kan afgøre projekters succes eller fald. Det handler dels om, hvor
dygtige, vedholdende, kreative, systematiske - og heldige - projektholderne er, men også om de forudsætninger,
som de har for arbejdet på forhånd. Som behandlet i forrige kapitel, er man halvt i mål ved at have forarbejde,
målgruppe- og behovskendskab, netværk og erfaring på plads. Rapportens cases er udvalgt som best practice
bl.a. på grund af deres soliditet og seriøsitet netop på dette område.
Der er en række forskellige rekrutteringsstrategier, der enkeltvis eller (ofte) i kombination er de mest anvendte
og effektive. De udvalgte cases her er også gode eksempler på, at denne strategi er til konstant forhandling, dvs.
at den må tilpasses og udvides løbende, inklusiv at vælge kanaler fra, der ikke virker. Alt efter indsatsens form,
målgruppe og opdrag satses der på forskellige primærkanaler i strategien. De mest anvendte kanaler er:
• Netværk: At rekruttere deltagere gennem projektholders netværk, både professionelle netværk og i målgruppen.
Et stjerneeksempel er opstarten på KVINFOs mentornetværk, hvor der meget hurtigt meldte sig
over 300 travle danske veluddannede kvinder, der ville være mentorer.