KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

92 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Svømning i Lyngby – lær at flyde ovenpå og svømme mod strømmen En søndagstom svømmehal og en initiativrig kvinde. Sådan startede svømmeprojektet i Lyngby. Fra en lille ikke-offentlig svømmehal i Lyngby lyder nu hver søndag aften glade børnehvin og kvindestemmer. På forskellige sprog udveksles ugens begivenheder, mens der gøres klar til aftenens svømmetur. For mange er projektet ’Svømning i Lyngby’ blevet en tradition, der ikke kun strækker sig år tilbage i tid, men i lige så høj grad går på kryds og tværs af generationer. Tilbuddet er henvendt til etniske minoritetskvinder og deres børn, og for manges vedkommende har den ugentlige svømmetur vist sig at være en unik mulighed for at komme ud af de hjemlige rammer, udfordre sig selv – og ikke mindst opleve succesen ved den løbende forbedring i bassinet. Gardinerne bliver trukket for, mændene forment adgang og derved skabes en enestående chance for at kunne afklæde sig sit eventuelle tørklæde og motionere på lige fod med alle andre. Udover trænerne er der faste hjælpetrænere, der selv er startet som ’almindelige’ søndagssvømmere, men i kraft af deres dygtiggørelse er det i dag dem, der står på kanten og rådgiver de andre i svømningens kunst. For kvinderne betyder det meget, at der er denne mulighed for avancement. For den enkelte er det stærkt motiverende, og for projektet som helhed medfører det en høj grad af positiv forankring i målgruppen. Selvom mænd ikke er velkomne under selve arrangementet, viser mange af dem deres støtte til projektet ved at hente og bringe deres koner. Tilmed har projektet også spredt sig til den mandlige del af målgruppen ved, at kvinderne har taget deres drengebørn under 5 år med i svømmehallen, hvorefter mange af drengene har fået svømmelyst og er blevet udsluset på andre svømmehold, efter de er fyldt 6 år. Projektet giver derfor kvinderne selvtillid, samtidigt med at deres mænd, sønner og døtre oplever, at kvinderne kan noget på egen hånd - som begge parter kan være stolte af. Med udgangspunkt i en fysisk aktivitet fungerer ’Svømning i Lyngby’ således som et socialt samlingspunkt, et ligeværdigt fællesskab og en personlig oplevelse af fremskridt.
93 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK KAPITEL 10: BEST PRACTICE – FORANDRING OG RESULTATER 10.1 KVALITETSMÅL OG EFFEKT PÅ <strong>KØNSLIGESTILLING</strong>SOMRÅDET 10.1.1 At måle på kønsligestillingsområdet Det er aldrig enkelt at måle effekter på komplekse menneskelige og samfundsmæssige områder, og dette gælder også for kønsligestilling blandt etniske minoriteter. Det handler dels om vanskeligheden ved at kvantificere udviklinger og ændringer i tanke og adfærd og dels om karakteren af indsatser på området. I fraværet af kvantificerbare forandringsmål bliver kvalitetsmålene snarere kvalitative. Dette er ikke nødvendigvis et problem, men det er ikke altid foreneligt med facitlister og statistikker. Konkrete tal og mål for forandringer og effekt på kønsligestillingsområdet er bundet op på de enkelte indsatsers formål, succeskriterier og metoder. Effektmåling tager med andre ord udgangspunkt i det enkelte initiativ, hvorfra både kvantitative og kvalitative mål må udledes. En afgørende forudsætning for at kunne udlede mål for forandringer og effekt er kendskab til indsatsen, målgruppen og området overordnet. Der er ingen lette løsninger og ingen på forhånd givne valg af kriterier og mål. At det således er vanskeligt betyder ikke, at man ikke kan vurdere gode og mindre gode indsatser. I denne rapport vurderes effekt ud fra to forskellige perspektiver: et internt og et eksternt: • På den ene side kan man se på interne effekter. Dette er direkte eller indirekte effekter og forandringer for projektets umiddelbare aktører som aftagere og skabere af projektets form, målopfyldelse og resultater (jf. kriterierne for best pratice). Dette siger dels noget om deltagernes personlige forandring, dvs. hvad de har taget med sig fra projektet, og dels noget om projektholdernes kompetencer og succes på området. • På den anden side kan man se på de eksterne effekter. Dette er direkte eller indirekte effekter foranlediget af projektet i forhold til dels deltagernes umiddelbare omgivelser (familie, pårørende og netværk) og dels kønsligestilling i et samfundsmæssigt perspektiv. Vi ser de interne og eksterne effekter og forandringer i den ligestillingsoptik, som har været grundlaget for rapporten: Nemlig det direkte ligestillingsfremmende perspektiv og det indirekte ligestillingsforberedende/ligestillingsmuliggørende perspektiv. 10.1.2 Effektparametre i indsatser til fremme af kønsligestilling Som beskrevet i kapitel 2 har vi i denne rapport opereret med to perspektiver: Det ligestillingsfremmende perspektiv og det ligestillingsforberedende/ligestillingsmuliggørende perspektiv. Disse går igen i forhold til forandringspotentiale og resultater for indsatser på området, således at analyserne af de enkelte indsatser og af feltet samlet set vil have fokus på en vurdering af, hvilken ligestillingsperspektiv de taler ind i og fremmer. Der er ingen prioritering i perspektiverne, idet det ligestillingsforberedende/ligestillingsmuliggørende simpelthen er en forudsætning for at kunne nå til det ligestillingsfremmende. Som sådan er de to skridt i samme bevægelse. Skelnen er altså alene analytisk for at blive klogere på præcis, hvilken slags effekt der er
Page 1 and 2:
KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4:
3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42: 41 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 91: 91 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 101 and 102: 101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 143 and 144:
143 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?