KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

More documents

Recommendations

Info

32 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Generelt kan man sige, at den fysiske vold udøves i mange forskellige kontekster, hvor baggrunden for volden kan være en følelse af afmagt over ikke at kunne kommunikere, frygt for at blive forladt, frygt for at miste kontakten til et barn, frygt for ikke at være elsket, jalousi fra den ene eller den anden part, reaktion på en oplevelse af verbal vold hos partneren, psykiske problemer, økonomiske og sociale problemer m.m. 69 Social kontrol og æresrelaterede konflikter Social kontrol og æresrelaterede konflikter kan anskues som en type af vold, men i litteraturen beskrives det typisk som et kulturelt fænomen. En række interviews blandt folkeskolelærere og gymnasievejledere vidner om etniske minoritetspiger, som bliver udsat for social kontrol af deres forældre, brødre og fætre, men også fra andre unge kvinder. Lærere og vejledere beretter om pigernes frustrationer og frygt for, at nogen starter et rygte om dem. Kontrollen handler i høj grad om rygtespredning og sladder, da pigerne både er bange for, at nogle starter et rygte om dem samtidigt med, at de også i høj grad føler sig forpligtigede til at fortælle og sladrer om andre, hvis de ser, nogle fra deres omgangskreds opfører sig uanstændigt i deres øjne. 70 Politisk fokus på vold konflikter og vold I 2002 vedtog regeringen for første gang en handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder, og i 2005 udkom endnu handlingsplan for en fireårig periode. Begge handlingsplaner begrænser sig dog til partnervold og medtager derfor ikke f.eks. vold mod prostituerede og vold mod kvinder på arbejdspladsen. Regeringens handlingsplan fra 2005-2008 har etniske minoritetskvinder som en af sine særlige målgrupper, og handlingsplanens tiltag bestod en oplysningskampagne om kvinders rettigheder, råd og vejledning til voldsramte etniske minoritetskvinder, information om mødet med offentlige instanser samt hjælp til udbygning af netværk. 71 I regeringens nyeste strategi for vold i nære relationer antages det, at vold er et udtryk for manglende ligestilling. 72 Regeringens strategi har fokus på tidlig indsats, opfølgende efterværn samt samarbejde på tværs af faggrupper. Heri beskrives også en særlig støtte til indvandrerkvinder, der har været på krisecenter, da det har vist sig, at de har sværere ved at komme ud af de voldelige forhold end etnisk danske kvinder. 73 Indsatser vedrørende vold mod etniske kvinder Flere kilder omhandlende vold med etniske minoritetskvinder er udformet som metodekataloger og evalueringer af eksisterende tilbud og indsatser. Overordnet set har indsatser på området som to hovedformål, at oplyse kvinderne eller at tilbyde akut hjælp i krisesituationer. 74 De oplysende indsatser sigter typisk på, at skabe viden om formelle rettigheder som eksempelvis retten til skilsmisse, reglerne omkring forældremyndighed og samvær, og deres retsstilling i forhold til opholdstilladelse og økonomi. 75 Den akutte indsats til de voldsramte kvinder udgøres af krisecentrene, der støtter kvinder i, at bryde ud af undertrykkende, truende samt psykisk og fysisk voldelige familier. Der findes i dag ca. 40 krisecentre i 69 Se bl.a. Nielsen & Gitz-Johansen 2006, Als Research 2008 70 Maïa Consult 2009 71 Regeringen 2005, Clemmensen & Nielsen 2005 72 Regeringen 2010 73 Regeringen 2010 74 Jensen m.fl. 2006 75 Thomsen 2006:58
33 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK Danmark, men det understreges, at der fortsat behov for særlige offentlige tilbud til etniske kvinder, som flygter fra deres familie på grund af trussel om tvangsægteskab eller psykisk og fysisk vold. 76 Blandt litteraturen om vold, findes en række metodekataloger, der henvender sig til personalet på krisecentre samt i andre institutioner, heri beskrives forskellige erfaringer og tilgange til arbejdet med kvinderne, der skelnes bl.a. mellem en individ- og familieorienteret tilgang. 77 3.2 PROJEKTER OG INDSATSER TIL FREMME AF LIGESTILLING PÅ FAMILIEOMRÅDET 78 Indsatserne til fremme af ligestilling på familieområdet kan opdeles i to overordnede kategorier: Dels selve målgruppen i form af de etniske minoritetskvinder og dels offentlige myndigheder og institutioner samt deres personale, som møder og arbejder med kvinderne. Derudover ligger der en særlig projektvinkel i mødet mellem de to målgrupper. En del af projekterne beskæftiger sig med kvindernes personlige problematikker i forbindelse med eksempel vold, sygdom, sundhed, sprog osv., mens andre projekter sætter fokus på kvindernes relationer til deres børn via kurser om børneopdragelse, samt til deres familie generelt i forbindelse med for eksempel ægteskab og familiekonflikter. I det følgende præsenteres de tematikker, som er dominerende indenfor projektområdet. Dette gøres på et overordnet plan og således ikke med udgangspunkt i enkelte, navngivne projekter. I de fleste af projekterne og indsatserne optræder kønsligestilling primært som et indirekte, underliggende tema, dog med undtagelse af indsatser, der omhandler seksualitet, kønsroller og vold, der utvivlsomt er de projekter, der mest direkte angriber kønsligestillingsproblematikken i Danmark i dag. For en oversigt over projekter på familieområdet, se bilag 4 3.2.1 Projekter til forberedelse på og introduktion til det danske samfund En lang række projekter har til formål, at oplyse etniske minoritetskvinder om det danske samfund og dets institutioner, for at gøre dem selv mere handledygtige og for at gøre dem i stand til at udnytte mulighederne for dem selv og deres børn. Midlerne hertil er typisk konkret information og praktiske redskabe, der skal hjælpe kvinderne til at blive fortrolige med det danske samfund. Det kan f.eks. være information om sundhedsplejersker, vuggestuer, mødregrupper og andre offentlige tilbud. En del projekter retter sig direkte mod etniske minoritetskvinder med små børn, mens andre projekter har et bredere formål om at informere om samfundet og de offentlige institutioner mere generelt. Flere projekter har tilknyttet en legestue, hvor kvinderne kan få passet deres børn, mens moderen modtager undervisning. Projektleder og -tilknyttede vil typisk få en vejledende funktion i forhold til kvindernes møde med det danske samfund. Mange projekter benytter sig i øvrigt af rollemodeller, hvor etniske minoritetskvinder uddannes til at fungere som vejledere for nyankomne eller isolerede kvinder med anden etnisk baggrund. 3.2.2 Netværk Indenfor de seneste år er projekter rettet mod netværksdannelse blevet meget udbredt. Tanken bag er typisk at skabe netværk og relationer som middel til oplysning om og integration i det danske samfund. Ofte er netværket et succeskriterium blandt flere, men en række projekter skiller sig ud ved at have netværksdannelse som 76 Tværministerielle arbejdsgruppe 2001, Brøndum og Fliess 2008 77 Se bl.a. Nielsen 2005, Mogensen 1998, Etnisk konsulentteam 2007, Jensen m.fl. 2006, Klaaby m.fl. 2002 78 Se bilag 4 for en oversigt over projekter
Page 1 and 2: KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MI
Page 3 and 4: 3 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 31: 31 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 59 and 60: DEL III DEL III BEST PRACTICE PÅ K
Page 83 and 84:
83 Kønsligestilling blandt etnisKe
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101 Kønsligestilling blandt etnisK
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
show all

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?