KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

118 Kønsligestilling blandt etnisKe minoriteter i danmarK
KAPITEL 12:
DISKUSSION AF STATUS OG UDFORDRINGER
I dette kapitel rejses nogle af de diskussioner, som særligt kortlægningen har givet anledning til i forhold til det
samlede område for kønsligestilling blandt etniske minoriteter. Der ses nærmere på de udviklinger, der har været
på området, og ikke mindst på de udfordringer, der dels er kommet i kølvandet på denne udvikling, og der
dels bør tages hul på i den videre indsats for at fremme kønsligestilling. Ikke mindst ser vi på mændenes position
og rolle. I det efterfølgende kapitel 13 samles op på rapportens indhold og diskussioner ved at give inspiration
til form og indhold af fremtidige indsatser.
12.1 UDVIKLING OG STATUS
Ifølge både eksperter og praktikere, er der ingen tvivl om, at der er sket en udvikling på området for kønsligestilling
blandt etniske minoriteter. Om denne er positiv eller negativ afhænger af øjnene, der ser.
De sidste mange års fokus på kvinders særlige problemstillinger og barrierer og deres position i samfundet og i
familierne har dels imødekommet et enormt behov for en ekstra indsats på området og har dels skabt en samfundsmæssig
opmærksomhed på og viden om en potentielt meget udsat gruppe i det danske samfund.
Uddannelse
Der er særligt sket en positiv udvikling i forhold til unge kvinders uddannelsesmønstre, hvor øget søgning og
fuldførelse kan medvirke til at bryde uligheder og fremme ligestilling. Samtidig er der dog også tegn på, at de
unge kvinder ikke nødvendigvis bruger deres uddannelse efterfølgende, og at de samme familiekrav og -forventninger,
der tidligere hindrede pigerne i at påbegynde uddannelse nu i stedet kan lægge begrænsninger i
forhold til arbejde og karriere efter endt uddannelse. Med andre ord er det relevant at følge udviklingen op i en
fortsat indsats, således at de umiddelbare ligestillingssucceser bliver reelle og vedholdende og ikke blot en udskydelse
af de traditionelle begrænsninger og kontrolmekanismer i nogle familier.
Vold og social kontrol
Der er ligeledes sket en positiv udvikling i forhold til at tage hul på en kontroversiel problemstilling om vold i
familier med anden etnisk baggrund. Efter at krisecentre i mange år havde meldt om et alarmerende højt antal
henvendelser fra kvinder med anden etnisk baggrund, er der senere kommet to handlingsplaner omkring vold
mod kvinder ligesom der er igangsat flere kampagner og forskningsprojekter. Også store organisationer som
LOKK har igangsat aktiviteter og har prioriteret området højt med en vifte af tilbud til både unge og forældre.
Trods lempelse af regler omkring opnåelse af selvstændig permanent opholdstilladelse, når en familiesammenført
har været udsat for vold i ægteskabet, er der stadig en sårbar gruppe, der risikerer at blive tvunget til at
forblive i et voldeligt ægteskab for ikke at blive sendt tilbage til oprindelseslandet. Kvinderne skal blandt andet
kunne dokumentere volden og at denne er årsag til ophævelsen af samlivet, bevise at de har været i forholdet i
ca. 2 år, bevise at de vil lide overlast ved udvisning samt dokumentere tilknytning til det danske samfund. Afskaffelsen
af 7- årsreglen og indførslen af pointsystemet stiller derudover familiesammenførte kvinder særligt